Livsstil

Klar, parat, sy: Sådan laver du et fastelavnskostume

Se 'Klar, parat, sy!' på TV 2 PLAY!

10 danskere dyster om at blive Danmarks bedste amatørskrædder i 'Klar, parat, sy!' torsdag aften kl. 20.40 på TV 2 FRI.

Aftenens tema er "formgivning". I den kreative opgave skal der fremstilles et fastelavnskostume ud af tre stykker tøj. Men det er ikke så let endda. For kostumerne skal syes til ni sprællevende børn, og det giver sved på panden! Den tekniske opgave byder på en slå-om-kjole i strækstof, og den udfordring får tårerne til at trille hos nogle af deltagerne i ren frustration. Tårerne vil heller ingen ende tage, når dommerne bedømmer kreationerne og sender endnu en deltager hjem.

Se panikken ved sybordene kort før fastelavnskostumerne skal præsenteres for de to dommere i videoen øverst på siden.

Hvem kan kalde sig for Danmarks bedste amatørskrædder?

Det vil TV 2 FRI finde ud af, når vi fra torsdag 9. oktober kl. 20.40 siger 'Klar, parat, sy!' og tråder nålen til Danmarks første sykonkurrence på tv. I otte programmer bliver der syet, svedt og knoklet, så tårerne triller - og der er drama blandt denim og dampstrygejern, når de to dommere, Jesper Høvring og Jette With, efter hvert program sender en deltager hjem for til sidst at kåre Danmarks bedste amatørskrædder.

I hvert program skal deltagerne løse både en kreativ og en teknisk opgave. I den kreative opgave skal de slippe fantasien løs og imponere dommerne med opfindsomme løsninger. Hvad gør man for eksempel, når et pudebetræk, et par træningsbukser og en sweatshirt skal blive til et fastelavnskostume? I den tekniske opgave går dommerne deltagerne efter i sømmene. Her gælder det om at mestre selve teknikken og aflevere et resultat, som lever op til dommernes standard - og den er høj, for der er tale om to dommere af en helt særlig karakter! Jesper Høvring er couture-designer for de kendte og kongelige, mens Jette With gennem 45 år har undervist på Danmarks Designskole og formet vejen for mange danske designeres succes.

Se andet afsnit af 'Klar, parat, sy!' torsdag aften på TV 2 FRI klokken 20.40. 

Lær at sy dit eget tøj til dig og dine børn - TV 2 FRIs gæstebloggere lærer dig, hvordan du kommer i gang trin for trin. Se mere i boksen her på siden.

Kan du ikke finde din TV 2 FRI-kanal? Så se her, hvordan du finder den.