KYNDELMISSE: Så skal du spise det her

16x9
Der er tradition for at spise pandekager til kyndelmisse, de var dog noget anderledes end pandekager i dag. Foto: Dansk Landbrugsmuseum

Vi går endelig imod lysere tider.

Ikke kun fordi, at det i dag er en tradition, at man spiser pandekager, men også fordi at det i dag er den 2. februar, hvilket man i gamle dage betragtede som vinterens kulmination.

Dagen er kendt som kyndelmisse, der er en fordanskning af det latinske Missa Candelarum, der betyder gudstjeneste for lysene, og som er en mærkedag for den katolske kirke.

Pandekager med flæsk
Dagen blev markeret rundt om i Danmark med mange forskellige og helt særlige retter til kyndelmissegilderne, og her er nok en af de mest berømte af slagsen – fynske bygmelspandekager.

Ved at spise bygmelspandekagerne til kyndelmisse, håbede man på at sikre sig en fremragende byghøst.

Pandekagerne minder dog ikke meget om de vaniljepandekager, de fleste danskere ynder at spise i dag med sukker og syltetøj. De var tykke og blev spist med flæsk eller andet saltkød til, se opskriften herunder.

Udover at spise pandekager, er der er desuden tradition for, at man synger salmen ”Det er hvidt herude”, skrevet af St. St. Blicher i 1838.

Kunne forudsige foråret
Men de danske bønder havde andet end lys, messe og pandekager i tankerne på denne dag, for i 1700-tallet var det samtidig også en vigtig årstidsmarkering.

Kyndelmisse ligger midt imellem den kolde årstids begyndelse - den 1. november og forårets start den 1. maj. Derfor tog bønderne mange varsler af vejret, der kunne sige noget om, hvordan foråret ville blive. 

Se de sjove fakta og vejvarsler i boksen.

Der skulle gøres status på lageret, da man nu var halvvejs igennem vinteren. Der skulle derfor gerne være halvdelen af dyrenes vinterfoder og halvdelen af forrådet til menneskerne tilbage.  

Fejrer stadig kyndelmisse i Østjylland
Den dag i dag er der i følge Dansk Landbrugsmuseum stadig tradition for nogle steder i Østjylland at markere kyndelmissen. Derfor opfordrer museet til, at man kontakter museet og fortæller om, hvordan man fejrer traditionen, forklarer museumsinspektør Bettina Buhl. 

- Vi håber østjyderne vil henvende sig med informationer. Vi vil meget gerne fastholde historierne, skrive dem ned og lade historierne indgå i en større undersøgelse, siger hun i en pressemeddelelse. 

Museet håber derfor på henvendelser fra hele det østjyske område omkring Randers, Ebeltoft, Odder, Århus, Grenå, Skanderborg og Silkeborg. 

Kilde: natmus.dk, folkekirken.dk Den Gamle Danske Vejrbog, Dansk Landbrugsmuseum.

Vejrvarsler

  • Som vejret var på årets foregående Vor Frue dag, sådan mente man også, at det ville blive på den næste, det varsel gælder for alle Vor Frue Dage.
  • En grøn kyndelmisse, det vil sige en mild kyndelmisse, betyder, at det bliver en kold påske.
  • Det skal helst blæse så voldsomt, at atten koner ikke kan bære den nittende kone.
  • Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter. Normalt kommer sanglærken til Danmark i løbet af februar måned.
  • Lige så mange dage stæren kommer før kyndelmisse. Lige så mange uger vil den tie derefter. Men sommeren bliver varm, når stæren viser sig meget tidligt. Stærene vender sædvanligvis tilbage i store flokke i løbet af januar, februar og marts måned.
  • Grævlingen kigger for første gang i år ud af sit hi. Hvis det er klart vejr med sol, skynder den sig ned i den varme hule igen, og sover i endnu syv uger, til kulden er forbi. Men hvis det er gråvejr og mildt, så bliver grævlingen oppe og begynder at finde mad, for så er vinteren ved at være forbi.
  • Der kommer meget sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, vil vinteren snart slutte.
  • Hvis det er koldt og dårligt vejr og blæst, så kan bonden trygt rive en masse hø ud af stakken. Er det mildt vejr, så bør han plukke mere forsigtigt af høstakken, for så vil foråret lade vente på sig.
  • Den kloge og dygtige bonde har altid halvdelen af sit vinterfoder tilbage den 2. februar.

Kyndelmisse er Vor Frue Dag

  • Jesus moder blev i den katolske tid især mindet ved syv store højtider: den 2. februar, 25. marts, 2. juli, 15. august, 8. september, 21. november og 8. december, disse dage kendes også som Vor Frue Dag.
  • Den 2. februar er der gået præcis 40 dage siden juleaften og dermed Jesu fødsel. Derfor kaldes dagen også Mariæ renselse, der skyldes, at kvinder engang blev anset som urene i fyrre dage efter en fødsel.
  • På den fyrretyvende dag blev kvinden efter sin fødsel ført til kirken, hvor hun gennemgik en symbolsk renselse, så hun igen kunne være med til eksempelvis gudstjenesterne.
  • I symbolsk betydning var hun nu igen ren og hvid som kyndelmissesne.