Sådan får du masser af fibre med det her smarte trick

I stedet for at smide resterne ud når du presser juice, kan du anvende dem i madlavningen og få ekstra mange fibre.

Om du presser æbler, gulerødder eller spinat, så vil du altid stå tilbage med en rest, når saften er presset ud af råvarerne.

Resten ender sikkert for mange juicepresseres vedkommende i skraldespanden, men det er faktisk synd og skam. For resterne er det rene fiberguld, der snildt kan komme med i madlavningen, fortæller Mads Bo, der til daglig arbejder med at lave juice og smoothies.

- Der er masser af gode fibre i den rest, der er tilbage, når man har lavet juicen. Resten kalder man for pulp, og den kan fint bruges til supper, salater og vegetarisk millionbøf. Nogen bruger det sågar til ansigtsmasker, men der vil jeg anbefale, at man holder igen med rødbeden, siger han.

Får du nok fibre?
Hvor langt hovedparten af vitaminer og mineraler ender i juicen, så er det hovedsageligt kostfibre, der er tilbage i pulpen, forklarer Mads Bo i klippet, som du kan se øverst i artiklen.

Og det er ikke bare er for at være smart i en fart, at man bør bruge pulpen fra sin juice. Alle voksne bør få mindst 30 gram fibre om dagen, beskriver en artikel på sundhed.dk.

Se i faktaboksen, hvor mange gram fibre der er i en række almindelige former for mad.

Da kostfibre ikke bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, passerer det uforandret igennem og tager affaldsstoffer med sig, der ikke skal optages.

Udover at have en gavnlig effekt på fordøjelsessystemet, så er fibre med til at sænke kolesterolniveauet i blodet, og på den måde bliver risikoen for hjerte- og karproblemer nedsat.

Derudover kan kostfibre nedsætte risikoen for eksempelvis tyktarmsbetændelse og tarmkræft, og så kan fibre være med til at holde blodsukkeret stabilt.

Leg løs med din pulp
Man kan bruge sine juicerester til rigtig mange retter, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Men i nogle tilfælde skal man lige tænke sig om en ekstra gang, inden man presser sin juice.

- Det er rigtig fint at bruge sådan noget som squash, spinat spidskål, broccoli eller gulerod. Jeg anbefaler, at man skærer kernehuse fra, så man får en pulp fri for kerner, siger Mads Bo.

Han forklarer videre, at hvis man skal bage gulerodsboller, kan man snildt bruge pulpen fra sin gulerodsjuice. Her er det en god ide at tage gulerodspulpen fra, inden man presser andet i juicen.

Fakta om fibre

  • Kostfibre består rent kemisk set af polysaccharider også forstået som lange kæder af sukkerenheder. De er sat sammen på en måde, så tyndtarmens enzymer ikke kan spalte dem, det vil sige nedbryde dem.
  • Det betyder, at fibrene kan passerer igennem fordøjelsessystemet mere eller mindre intakt.
  • Blandt andet derfor er alle kostfibre gavnlige for fordøjelsen.
  • Kostfibre har også en gavnlig effekt på kolesterolniveauet i blodet og blodsukkerregulationen.
  • Kostfibre menes desuden at kunne nedsætte risikoen for at udvikle visse former for kræft.

Sundhed.dk og Denstoredanske.dk

Så mange fibre får du af:

  • 100 g grovbrød (to brødskiver) = 5 g kostfiber
  • 100 g hvidt brød = 2 g kostfiber
  • 100 g mørkt knækbrød = 16 g kostfiber
  • 100 g havregryn = 15 g kostfiber
  • 100 g kartofler = 2 g kostfiber
  • 100 g peanuts = 8 g kostfiber
  • 100 g mandler = 14 g kostfiber
  • 100 g hindbær = 7 g kostfiber
  • 100 g banan = 3 g kostfiber
  • 100 g tørrede abrikoser = 21 g kostfiber
  • 100 g rosiner = 7 g kostfiber
  • 100 g æble = 2 g kostfiber
  • 100 g appelsin = 2 g kostfiber

Sundhed.dk