Fri tester: Den billige håndskubber slår konkurrenterne i test
Du kan se Fri tester på TV 2 PLAY
Græsset gror, og det skal slås, men hvilken type plæneklipper skal man vælge til hjemme i haven?
Det undersøger Bendy Sørensen, der er chefgreenkeeper i Odense Eventyrgolf, sammen med vært Jens Bordinggaard i denne uges udgave af Fri tester.
- Det er 100 procent sikkert, at jeg ville vælge håndskubberen, siger Bendy Sørensen efter testen.
Det er dog især størrelsen på græsplænen, der afgør, om du skal vælge med eller uden benzinmotor.
- Jeg har under 400 kvadratmeter og vil vælge den (håndskubberen, red.). Havde jeg over 500 kvadratmeter, ville jeg vælge motorklipperen, fortæller plæneklippereksperten.
Årsagen er, at man skal have tid til at få græsset slået.
I programmet testes disse fire plæneklippere, som spænder vidt i både type og pris:
Black&Decker, multi-klipper, 1200 kroner
AL-KO benzinmotor, 2600 kroner
Bosch, el-motor, 1600 kroner
AL-KO, cylinderklipper, 500 kroner
Selv om cylinderklipperen er den billigste af de fire plæneklippere, vinder den testen, blandt andet fordi den er støjsvag og nem og hurtig at skubbe.
Hør mere om testvinderen i klippet øverst i artiklen.
Se hele programmet på TV 2 PLAY