Nanna blev indlagt med fødselsdepression: Jeg var bange for min datter

Det at blive mor er ofte forbundet med stor lykke og en ny mening med livet. Men for Nanna Balslev var tiden som nybagt mor præget af angst og selvmordstanker. Hun led som cirka seks procent af alle nybagte mødre af fødselsdepression.

- Jeg tænkte, det her, det kan jeg ikke, det ender galt, jeg kan ikke finde ud af at være mor, fortæller hun.

Hun har skrevet om sin fødselsdepression i en kronik i Information. Det har hun blandt andet gjort for at bryde tabuet - men ogsĂĄ for at forberede sig pĂĄ, hvordan hun engang skal fortælle sin datter historien.

- Der går nok rimelig mange år, før hun skal vide det, men det er en del af min historie.

Depressionen begyndte allerede i løbet af graviditeten. Nanna Balslev blev mere indadvendt og det lagde hendes omgivelser mærke til.

- Min familie havde sagt, når du så bliver mor og får hende i armene, så kommer det der lys, den der overvældende kærlighed. Og jeg syntes, at hun var sød, men jeg tror faktisk, jeg var lidt bange for hende på den måde, at når hun græd, så havde jeg lyst til at løbe væk, fortæller Nanna Balslev.

I slutningen af graviditeten var hun ramt af svangerskabsforgiftning, og hun havde svært ved at tro, at hendes datter kunne være sund og rask, når hun selv havde haft det så dårligt.

- Den der fornemmelse af, at der var et eller andet galt, blev hængende ret lang tid. Men det var mig, der havde det dårligt, hun havde det fint, siger hun.

Elektrochok hjalp
Nanna Balslev begyndte at få meget konkrete selvmordstanker, og en måned efter datterens fødsel lod hun sig indlægge på psykiatrisk afdeling.

- Det at være et sted, hvor man ikke skulle fokusere på at være mor, det var en lettelse, for så kunne jeg fokusere på at få det bedre, fortæller hun.

Her blev hun blandt andet behandlet med elektrochok tre gange i ugen i tre uger. Og efter to behandlinger fik hun det bedre.

Hver dag fik hun besøg af sin mand, forældre eller venner. Men hvor hun i starten bad dem blive væk, bød hun dem nu velkommen og spiste gerne de hindbærsnitter, de havde med.

- Jeg havde ikke haft lyst til mad i fire mĂĄneder. Jeg havde spist, fordi jeg skulle have et barn, men jeg havde ikke nogen appetit overhovedet, sĂĄ pludselig fik jeg en fornemmelse af, nĂĄ ja, der er noget, der kan smage godt, siger Nanna Balslev.

I dag er hendes datter tre år gammel, og hun føler sig som en helt almindelig mor.

- Jeg tror ikke, at jeg er en anderledes mor end så mange andre. Måske lidt mere følelsesladet. Nogle gange når hun ligger og sover, kan jeg godt komme til at græde, fordi jeg tænker på, hvis jeg ikke havde været der, siger hun.

Vigtigt at være ærlig
Seks procent af nybagte mødre bliver ramt af en decideret fødselsdepression, men ifølge jordemoder og psykoterapeut Susanne Rose Brønnum bliver op mod 25 procent psykisk ramt, for eksempel i form af angst.

Hun fortæller, at der kan være mange grunde til, at man bliver ramt, og det er svært at forebygge. Ifølge hende skal man først og fremmest være opmærksom på, om man er glad, allerede i løbet af graviditeten.

- Jeg lægger mærke til, at Nanna allerede reagerede i graviditeten. Det er der rigtig mange, der gør uden at tage sig af det. Og det man ved, er, at tager man sig hurtigt af det og får noget hjælp, så kommer, man hurtigere igennem det, siger Susanne Rose Brønnum.

For mange kan det være tabubelagt at være ked af det i den tid, der skulle være den lykkeligste. Men Susanne Rose Brønnum mener, at det er vigtigt at være ærlig om, hvordan man har det - og det er vigtigt at tage kvinden alvorligt, når hun fortæller om sine bekymringer.

- Jo mere man kan tage en åben snak omkring det, jo større er chancen for at reparere noget, inden man føder. Fordi det bliver sjældent bedre, når man har født, siger hun.

Mærker man depressionen komme snigende under graviditeten, skal man snakke om det med sin jordemoder eller praktiserende læge. Sker det, efter man har født, kan man tale med sin sundhedsplejerske.