Livsstil

Læreren lugter - men hvordan skal klassen få det sagt?

Du kan se 'Spørg Charlie' på TV 2 CHARLIE onsdag kl. 20:55 og på TV 2 PLAY hele døgnet.

En gymnasieklasse har skrevet til 'Spørg Charlie' med et problem. De skriver, at deres - ellers dygtige - matematiklærer overhovedet ikke går op i personlig hygiejne eller fremtoning, og det går ud over undervisningen, at eleverne skal forholde sig hans dårlige ånde og kropslugt.

 - Nogen gange er det så slemt, at man ikke kan koncentrere sig om undervisningen. Man sidder bare og prøver at lade være med at trække vejret, skriver eleverne i en mail.

'Spørg Charlie'-panelet består denne gang af Ulla Terkelsen, Pernille Højmark, Hans Pilgaard og Niels Hausgaard, som ikke er helt enige om den bedste løsning.

 - Det er noget af det sværeste at sige til folk, at de lugter af sved eller har dårlig ånde. Det er meget privat og ikke bare noget man siger, mener Hans Pilgaard.

Panelets kvindelige islæt er dog mere løsningorienterede og foreslår at give læreren ren besked med et gavesæt bestående af sæbe, deodorant, tandbørste og en brugsanvisning:

 - Det er til dig, fordi du lugter. Så er det sagt, så er det ude, siger Pernille Højmark bramfrit.

Ulla Terkelsen ser dog hele dilemmaet som en tegn på en ungdomskultur, der er meget optaget af det ydre.

Hør hendes svar til gymnasieklassen i videoklippet øverst i artiklen.

Niels Hausgaard er altid god for en humoristisk bemærkning og benytter det svedige dilemma til at citere troubadouren Frode Veddinge:

- Min ånde er frisk, min armhuler er rene. Hvorfor skal jeg da gå gennem livet alene?

Panelet finder dog nogenlunde fælles fodslag - se deres svar i videoklippet herunder:

Du kan høre flere råd fra panelet i Spørg Charlie på TV 2 PLAY

Ny sæson af 'Spørg Charlie'

Onsdag d. 19. august tages der hul på en ny sæson af 'Spørg Charlie'.

Blandt sæsonens kendte gæster i panelet er:

Simi Jan, Cecilie Frøkjær, Peter Lund Madsen, Lars Hjortshøj, Pernille Højmark, Niels Hausgaard, Jacob Haugaard, Ulla Terkelsen, Jesper Steinmetz, Huxi Bach og Preben Kristensen.

Michael Meyerheim er vært.

Se 'Spørg Charlie' på TV 2 Play