Det ser du ikke på TV: Daniel får hjælp til at vælge piger
Du kan se 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 Play.
En del af gamet i 'Landmand søger kærlighed' er, at landmændene en efter en skal sende en af kvinderne hjem. Og på torsdag er det igen Daniels tur til at tage afsked en af sine piger.
Det virker til, at jo længere landmændene kommer i forløbet, jo sværere bliver det at vælge en pige fra. Derfor skal pigerne gennem endnu en test, for at Daniel lettere kan få en føling med, hvem han passer sammen med.
Og passer de tre tilbageværende piger med nogle vigtige personer, nemlig Daniels venner og fætter? Det forsøger han at finde ud af. Karen Cecilie, Laila og Simone skal nemlig mødes til noget hygge med lige netop dem.
Scenen, hvor pigerne møder Daniels venner, er klippet ud af programmet, men du kan alligevel få lov at se, hvordan det gik. Det kan du i klippet over artiklen.
Fætter med på råd
Her spiser de pizza og drikker et par øl, og efterfølgende går Daniel og hans fætter lige væk og får sig en 'mand til mand'-snak om, hvilke piger der skal have lov at fortsætte i konkurrencen om Daniels hjerte.
Fætteren råder Daniel til at vælge Laila fra, fordi han ikke mener, at de passer sammen.
- Uden at sige noget forkert, så tror jeg helt klart, at du skal vælge Laila fra, for jeg tror ikke, det er en, du kommer til at fange noget med. Jeg tror, hun er et andet sted i sit liv, siger fætteren til Daniel.
Men om Daniel følger det råd, kan du se på torsdag, når syvende afsnit af 'Landmand søger kærlighed' klokken 20.00 løber over skærmen på TV 2.
Tidligere fravalg
Første gang Daniel skulle vælge en pige fra, var umiddelbart efter speed-daten, hvor nerverne og hans fynske generthed havde fyldt utrolig meget.
Anden gang var efter Daniel og pigernes gruppe-date, hvor pigerne spillede bowling, og vinderen vandt noget alenetid med Daniel.
Det gjorde 24-årige Karen Cecilie, der var overraskende god til bowling, og han valgte 19-årige Louise fra.
Hun havde allerede på fornemmelsen, at Daniel ville vælge hende fra, fordi hun følte, at han gav de andre piger mere opmærksomhed på deres gruppe-date.
Du kan også allerede nu se syvende afsnit, hvis du går på TV 2 Play og ser snigpremiere.