Livsstil

Det ser du ikke på tv: Oles stue får en ordentlig omgang kærlighed

Du kan se Landmand søger kærlighed på TV 2 Play.

Efter en tur i stalden sætter Oles tilbageværende kvinder Gitte og Alice sig med en velfortjent øl i stuen. Men det er ikke længe, de sidder og nyder deres øl, før de får en fiks idé.

Stuen trænger ifølge Gitte og Alice til en ordentlig omgang, så de to kvinder giver sig i kast med indretning af Oles gule stue.

- Neeeej, der har I rigtig været i gang her, siger en overrasket Ole, da han træder ind i sin dagligstue.

- Ja, nu ser det ud som om, der bor nogle her, svarer Gitte kækt.

Du kan se, hvordan Oles stue kommer til at se ud, og hvordan han reagerer i klippet over artiklen.

Klippet er blevet klippet ud af syvende afsnit af 'Landmand søger kærlighed', der bliver sendt på TV 2 i aften klokken 20.00.

I forrige afsnit valgte Susanne at trække sig, efter hun opdagede, at Ole havde hygget sig med Gitte om natten. Det afskrækkede ikke 54-årige Alice, der nu tager kampen om Oles gunst op.

Mister arvestykke

Alice og Gitte har blandt andet fjernet den sandfarvede hjørnesofa. Og det kommer bag på Ole.

- Jeg tror, jeg har haft den hjørnesofa i en halv snes år. Det er en, jeg har arvet efter min moster og onkel, og jeg havde da ikke lige set, at det var den, der skulle ryge ud. Det må jeg da indrømme.

Men Ole havde allerede sagt til Alice og Gitte, at de havde forholdsvist frie tøjler, så det måtte han jo så stå ved.

Gitte og Alice besøger i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' Oles mor. Her bliver de budt på kaffe og kage og bliver helt tydeligt set an af Oles mor.

Du kan se, hvordan det går og ikke mindst, hvad der sker hos de andre landmand i 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 Play.