De brændte børn

LIVE: Chat med Katja fra 'De Brændte børn'

Som niårig blev Katja for første gang seksuelt misbrugt af sin far. De næste 15 år skulle blive et sandt mareridt. 

I første afsnit af 'De brændte børn', fulgte vi Katja, der konfronterede sin far med de mangeårige systematiske sexovergreb.

En far, der holdt familien i et fast jerngreb, bankede broren og overvågede moren. 

Efter programmet fik seerne mulighed for at chatte med Katja.

Du kan læse de forskellige spørgsmål og Katjas svar herunder i chatten:

Kære alle 

Tusind tak for de mange spørgsmål. Det har rørt mig utroligt meget at læse jeres søde beskeder. Det betyder rigtig meget, at I alle sammen har taget så godt i mod min historie, da den er barsk i forhold til en almindelig barndom. 

Desværre har jeg ikke kunne nå at svare på dem alle sammen. Men skriv gerne til mig på min facebook-side, så vil jeg hellere end gerne svare, og i løbet af de næste par dage vil jeg også forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, der er kommet hér i aften.

Kærlig hilsen Katja

Spørgsmål

Lykke :

Kære Katja. I sandhed rockersej :-) Jeg kunne tænke mig at spørge dig om hvordan det var at høre Lisbeth beskrive din mor som "svag" og til dels medskyldig fordi hun ikke kunne beskytte dig? Og derefter høre din mor sige at hun har hadet dig. Tror du at du kan få et godt forhold til din mor på sigt? Og får du i givet fald hjælp til dette nu? Tak for dit mod og alt det bedste til dig. Kærlig hilsen Lykke

Svar:

Hej Lykke

Tak skal du have. 

Til at starte med gjorde det ondt, da Lisbeth sagde min mor var svag. Men da hun forklarede, hvad hun mente, gav det rigtig god mening, og jeg har også snakket med min mor om det. Hun forstår også meningen med det. Det gjorde rigtig ondt at vide, at min mor havde hadet mig, men samtidig var det rart at få at vide, hvad der blandt andet lå til grund for det. Det betyder meget i dag at have fået en forklaring på det. 

Jeg har allerede et godt forhold til min mor. Vi er utroligt stærke og snakker om alt - også det der gør ondt. Hun støtter mig i hele den proces, jeg går igennem, hvilket betyder utroligt meget, da hun jo bliver hængt lidt ud som den svage person. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Pernille:

Hej Katja Jeg ved ikke om mit spørgsmål gik i gennem, så jeg skriver lige en gang mere.. Jeg har simpelthen så stor respekt for dig! Jeg synes at det er så fantastisk modigt af dig at du står frem og fortæller din historie! Jeg blev selv "misbrugt" af min fætter, det startede da jeg var 6 år (jeg skriver misbrugt i " " fordi han selv var et barn, 11-13 år, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det) Mit spørgsmål er: Hvordan er du kommet "videre"? Jeg kommer aldrig til at fortælle min familie det, for jeg er bange for, at det vil ødelægge hele familien..De eneste udover mig, der ved det, er min kæreste og min bostøtte.. Jeg ser ham stadig til familie arrangementer, hvor jeg altid bliver krammet af ham.. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme "videre"..

Svar:

Hej Pernille

Tak skal du have!

Det gør mig rigtig ondt at høre. Du er meget velkommen til at skrive til mig inde på forummet på Facebook efterincest.dk eller som privatbesked derinde, da jeg tænker, at jeg bedst vil kunne være behjælpelig, hvis vi har lidt mere tid end her på chatten!

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Lone:

Hej Katja. Jeg er underviser og vil gerne blive klogere på hvordan man kan sætte ind, hvis det overhovedet er muligt. Din tante forsøgte at spørge direkte. Hvordan ville du ønske at hun havde gjort mere? Mere vedholdende? Hvad med dine lærere i folkeskolen - var der ingen som så dig? Eller havde du travlt med at holde facaden, så de ikke kunne nå dig? Bedste hilsner Lone

Svar:

Hej Lone

Tak for din besked. 

Jeg tror bestemt, folk kunne være nået ind til mig, men det kræver en bredere viden om emnet og ikke mindst, at min underviser havde haft et bedre tillidsbånd til mig som elev. 

Hvis du vil blive klogere på, hvad man kan kigge efter, vil jeg anbefale dig at gå ind på mit forum efterincest.dk, hvor jeg håber at kunne få opbygget en bredere viden, om hvordan man blandt andet kan hjælpe eller opdage incestofre. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Cecilie skree:

Hej Katja. Først må jeg sige hvor pisse sej! Mit spørgsmål hedder: hvad laver du i dag? Mht. Arbejde? Kæmpe kram og stor respekt herfra, er slet ikke i tvivl om at du vil blive en god mor! Kærlig hilsen Cecilie

Svar:

Hej Cecilie

Tak for din hilsen!

Jeg har skriftet fuldtændig væk fra den baggrund, jeg kommer fra. Da jeg har det bedst med at få noget for hånden og være en del af et team, er jeg i dag i en produktionsvirksomhed.  

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Maria:

Hej Katja Jeg er som Anne også usikker på, at min første besked gik igennem. Har i mellemtiden set dit tiltag med efterincest.dk - sejt! Jeg har selv en incest-bagage, men i markant mindre grad end du, så udsendelsen ramte bare så hårdt! Hvor var det en flot udsendelse, og hvor er du bare mega sej. Jeg håber, du kommer så langt i arbejdet med at blive gode venner med din krop, at du en dag får mod på at blive mor - jeg er sikker på, du bliver en god mor! Jeg blev det selv for et lille halvt år siden, og det er fantastisk! Kommer efterincest.dk-hjemmesiden til at fungere så man kan være mere eller mindre anonym? Jeg har allerede lyst til at kommentere på noget på facebooksiden, men det er kun min nærmeste familie, der kender til min historie, og da min overgrebsmand er en af dem, der i den grad har ændret sig og angrer, så vil jeg gerne "beskytte" ham, og facebook har det jo med at sladre om, at man kommenterer ting på offentlige sider... De bedste hilsner til dig!

Svar:

Hej Maria

Er ked at høre om din fortid, men hvor er det skønt at høre at du har stiftet familie :-)

Jeg håber, at når hjemmesiden er kommet igang, at jeg kan finde en, der kan hjælpe med de mere detaljerede ting i forhold til at lave lukkede/anonyme fora.

På Facebook kan man skrive anonyme beskeder til mig, og har man behov for at få svar fra andre end mig, vil jeg gerne lægge dem på forummet, så det bliver anonymt.

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Nicklas:

Hej Katja, først og fremmest, virkelig flot at du tør at stå frem med så stor en ting! Tænkte på hvad du ville gøre, at hvis din far valgte at opsøge dig, når han en dag bliver løsladt.

Svar:

Hej Nicklas

Det er et godt spørgsmål. Da jeg ikke ved, hvordan han vil opsøge mig. Hvis han kommer for at drikke en kop kaffe og få en kontakt igen, vil jeg være nødt til at fortælle ham, at med det, han har gjort, vil der aldrig være plads til ham i mit liv. Kommer han for at gøre alvor af sine trulser, aner jeg ikke, hvad jeg gør. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Mette Ludvigsen:

Hej Katja! Du er top sej! Sikke al det skyld og skam der må ha været!? Føler du at folk ser anderledes på dig efter du er gået offentlig med din historie?

Svar:

Hej Mette

Det er svært at sige. De folk, der kender mig,har respekteret mig for at være ærlig om min fortid og støttet mig i min måde at bearbejde det på. Folk der ikke kender mig, ser mig på en anden måde, men det tænker kun postivt om. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Karina:

Først vil jeg gerne sige, at det virkelig er sejt at du står frem med din historie, det behøver vi flere der gør, så vi kan få historierne frem i lyset. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, om du kunne fortælle lidt om hvad du har gjort for at komme så langt som du er i dag. Jeg har lignende oplevelser som dig med i rygsækken, og synes det er meget svært at komme overens med fortiden.

Svar:

Hej Karina

Det gør mig ondt at høre, at du har været ude for noget lignende. 

Noget af det, jeg har vægtet højest, er ikke at tænke at det er synd for mig, men tænke, at der er en mening med, at det netop er mig, der er blevet udsat for det. Hermed mener jeg, at jeg skal finde styrken i det, der er sket til at gøre mig stærkere. Derfor gør jeg, hvad jeg kan til at fortælle min historie og forhåbentlig kunne hjælpe andre.

Håber du vil benytte dig af mit forum på facebook: efterincest.dk.

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Thine Bak:

Kære Katja. Du er såååå sej! Jeg er også offer. Jeg undre mig over at du ikke som voksen/myndig valgte at afslutte det hele ved at flytte hjemmefra. Jeg ved godt det ikke er det fedeste spørgsmål at svare på, men håber alligevel at du vil prøve. Hvorfor flyttede du ikke da du blev 18 år?

Svar:

Hej Thine

Tak for din besked! 

Jeg flyttede skam også hjemmefra i en alder af 16 år. Men det forhindrede ikke min far i overgrebene, som endten fandt sted, når jeg var på besøg ved mine forældre, eller hvis han kom og besøgte mig alene. Desværre så er det ikke nok, bare at blive myndig, før tingene stopper - der skal meget mere til.

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Christina :

Hej Katja Tak, fordi du har mod til at dele din rejse med os. Jeg tænker om nogen kunne have gjort noget for at hjælpe dig tidligere.Hvad kunne have givet dig mod til at stå fremnoget før? Tror du man kan gøre noget for at forhindre krænkere, som din far, i at gentage deres handlinger?

Svar:

Hej Christina

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at de der var der i min hverdag ville kunne have gjort en forskel. Her tænker jeg særligt på mine undervisere i folkeskolen, som også så at jeg ændrede mig.

Jeg tror, det eneste, der kan hjælpe til at løse denne problematik er systemet, som skal sætte væsentligt kraftigere ind i behandlingen af den dømte. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Elin Christensen:

Hej Katja Fantastisk godt gået af dig. Jeg har selv været ude for incest og forstår virkelig hvordan du har det. Jeg vil ikke stille nogle spørgsmål for helt sikkert så mødes vi på efterincest.dk. Kh Elin

Svar:

Hej Elin

Tusind tak for din varme hilsen. Det glæder mig,at du støtter op om mit tiltag!

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Anne:

Kære Katja, Usikker på om min besked gik igennem første gang, så tillader mig at skrive igen. Du er virkelig sej, og du og din historie præger absolut mange. Jeg har tre spørsmål: 1) kunne du selv mærke en forandring fra før og efter overgrebene satte ind fx humør/kropsreaktion/andet? 2) hvad gjorde du evt selv for bevidst/ubevidst at råbe op om det der skete i de 15 år? 3) tror du familien og andre ville have troet på dig og overgrebene, hvis din far ikke var blevet dømt? Mange tanker og al mulig held og lykke fremover Anne

Svar:

Hej Anne

Tak for din besked.

1) Ja, det kunne jeg bestemt. Jeg blev en meget stille og indadvendt pige, som desværre også satte et forsvar op i form af grove toner.

2) Jeg gjorde ikke noget bevidst, før to år inden min far anholdt, fordi jeg frygtede, hvordan folk ville reagere over for mig, og hvad der ville ske med min familie. Jeg fortalte til nogle veninder, som selv havde det svært, desværre lyttede de til mine ord om ikke at sige det til nogen - jeg ville ønske, at de havde brudt deres løfte. 

3) Ja, det tror jeg, de ville. Folk stolede på mig fra dag et også selvom, der ikke var beviser til at starte med.

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Erik Kristiansen:

Hej Katja, Godt gået :) Jeg har selv været udsat for det samme som barn, er 62 år, valgte at gå på tv2 østjylland da pedofilen fra randers kun fik 6 år,s fængsel. Man er mærket af det resten af livet, den eneste jeg turde fortælle det til er min nuværende kone som jeg har været sammen med i 18 år, min stedfar var også voldelig og jeg turde ikke fortælle min mor det, da jeg var bange for at hun fik tæsk. Du er rigtig sej og jeg er meget sikker på at du nok skal få børn og være en rigtig god og fornuftig mor. Held og lykke i fremtiden Med venlig hilsen Erik Kristiansen

Svar:

Hej Erik

Det gør mig ondt at høre, at du har været udsat for en lignende barndom, det er der ingen, der fortjener. Jeg håber, at du trods alt har fået hjælp, selvom det er mange år siden. Hvis du kunne have lyst, vil jeg meget gerne have dig med i mit forum på facebook - efterincest.dk - her er det meningen, at der skal udveksles viden/erfaringer med incest og systemet, så vi kan hjælpe andre i lignende situationer.

Ønsker dig alt godt!

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Ditte Hansen:

Kære Katja, Jeg vil bare gerne udnytte denne lejlighed til at skrive til dig: Du er vanvittig sej. Om du selv føler det eller ej, så udstråler du en enorm styrke - helt ind i din kerne. Tak fordi du står frem. Du er en meget stor inspiration som menneske - både for dem i lignende situationer, men også for os, der finder en fortid som din fuldstændig surrealistisk. Jeg er ked af, at du har været så ondt igennem, men jeg håber du kan se fremad og - selv om det nok lyder grotesk - vil forsøge at få det bedste ud af den bagage, du nu engang bærer rundt på. Jeg kan godt forstå, hvis det er en skræmmende tanke at skulle skabe egen familie med din baggrund. Men du bliver fremragende! Ingen fortjener en historie som din - men kun få ville være i stand til at håndtere det, så flot som du. Det er et perfekt forbillede. Du bliver en perfekt mor. Alt mulig held og lykke til dig, sejeste pige i verden. De bedste hilsner fra Ditte

Svar:

Hej Ditte

Dine ord rører mig meget. Det betyder utrolig meget at kunne give folk en forståelse af, hvad det vil sige at være offer for det her og at kunne komme ud på den anden side som et stærkt og velovervejet menneske. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Birgitte:

Hej Katja, så sejt at du står frem med det :). Ville bare spørge om du i dag har lettere ved at snakke om din fortid? Og med så mange år det stod på, kan det undre mig at heller ikke skolen har reageret - hvilke tegn ville du ønske dig at skole/pædagoger havde reageret på? :)

Svar:

Hej Birgitte

Lisbeth har hjulpet mig utroligt meget. Hun giver en vinkel, som ingen andre har givet mig, og hun formår at få mig til at sætte ord på ting, jeg ikke har sat ord på før. Rejsen jeg har været på sammen med hende, er uden tvivl det bedste, jeg har gjort. 

Du har ret. Billederne viser et tydeligt tegn på, at jeg ændrede mig markant. Jeg ville ønske, at de havde bedre redskaber til at se igennem det enkelte barn frem for at være en opdragelsesanstalt. Håber helt sikkert at kunne gøre en forskel på sigt med min facebook-gruppe: efterincest.dk, som er et forum, der skal skabe større viden før, under og efter incestovergreb.

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Mette Laurent:

Lige en kommentar mere fra mig: Fortsætter du med psykolog/terapi, og synes du, at det hjælper dig? Jeg tænker, at du især har brug for at blive gode venner med din krop igen og tage din krop tilbage som din egen. Er det noget, du arbejder med terapeutisk? Jeg håber sådan for dig, at du når dertil, hvor du bliver hel igen, kropsligt og psykisk. Du er virkelig noget helt særligt - det kan enhver se! - Også gennem en tv-skærm:)

Svar:

Hej Mette

Tusind tak for din hilsen.

Jeg går desværre ikke til psykolog længere, da systemet ikke mener, jeg har behov for det mere. Men med de timer, jeg har haft, er jeg bestemt kommet langt, og det har hjulpet mig - også med de små ting i hverdagen. 

Du nævner det med min krop. Det er noget, jeg stadig arbejder meget med, og det vil helt sikkert tage lang tid at blive et helt menneske igen.  

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Jamina:

Kæreste Katja Jeg er simpelthen nød til at skrive til dig - for du har virkelig rørt mig dybt med din ENORMT store styrke!! Jeg har den største respekt for dit mod. Mine spørgsmål er, kan du huske alt fra din barndom? Alså overgrebene, og hvordan har din lillebror det i dag? Tilsidst vil jeg gerne tilføje, at jeg tror oprigtigt på at du bliver en fantastisk Mor en dag. For den styrke din egen Mor manglede - den virker du til at ha'.. Jeg ønsker ihvertfald dig og din kæreste ALT godt fremadrettet <3

Svar:

Hej Jamina

Mange tak for de varme ord. Det betyder meget, at min historie berører andre, hvad end de har haft en lignende barndom eller ej. 

Jeg kan huske langt det meste, det er desværre få ting, jeg ikke mindes. Men når det er sagt, tror jeg, det er vigtigt for at kunne komme videre. Med hensyn til min bror, har han haft det rigtig svært, men får heldigvis den rette hjælp til at komme tilbage til et almindeligt liv igen, og vi er tættere end nogensinde før. 

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Anne Frederiksmose:

Kære Katja. Har lige fulgt dig på tv. Du fremstår godt nok som en rigtig sej kvinde, og undrede mig over, hvor i alverden har du fundet styrken? Frygter du stadig for din far? Fik ondt indeni, da man ikke så et eneste foto med et smil på dit ellers kønne ansigt. Jeg har aldrig været udsat for overgreb - men tæt på. Så jeg kender "truslen". Alt respekt fra mig til dig.

Svar:

Hej Anne

Tusind tak for de varme ord. Jeg tror, styrken kommer, fordi jeg har valgt at tage tyrene ved hornene og være ærlig fra start. Selvom jeg ved, min historie kan skramme mange, har det været vigtigt for mig ikke at gemme mig bag den facade, jeg har vokset op med. 

Ja, den lille pige jeg var, mangler bestemt et smil på læben - men de er der i den grad i dag :-)

Venlig hilsen Katja

Spørgsmål

Christa:

har du spurgt din mor, hvorfor hun ikke gjorde noget? Og bebrejder du din mor at hun intet gjorde? - hun siger selv i programmet at hun havde en mistanke om at din far forgreb sig på dig...

Svar:

Hej Christa

Vores samtale var væsentligt længere, end hvad programmet viser. Som jeg forventede har hun ikke gjort noget, fordi hun var bange for min far. Nej, jeg bebrejder hende ikke. Set i bakspejlet kan jeg godt forstå hende, når man tænker på det ægteskab, hun var i. 

Venlig hilsen Katja