Livsstil

Alle typer mennesker får lavet tatoveringer: - Men det er ikke ufarligt

På Prison Inks Instagram-side, som du kan finde herunder, kan du se et stort udvalg af spændende og farverige tatoveringer Prison Ink / Prison Ink

Flere og flere danskere får tatoveringer, men de glemmer ifølge overlæge, hvor risikabelt det kan være.

Netop nu strømmer tusindvis af mennesker til det gamle statsfængsel i Horsens for at blive tatoveret og ikke mindst se de nyeste trends inden for tatovering og piercing.

Eventet hedder Prison Ink og bliver holdt for andet år i træk. Udover muligheden for at få lidt blæk prikket ind i huden vil der også være livemusik fra blandt andre dancehall-musikerne Wafande og Pharfar.

Alle er velkomne

Men hvorfor er tattoo-events blevet så populære herhjemme? En af årsagerne kan blandt andet være, at flere og flere danskere vælger at få en tatovering.

Omkring 600.000 danskere har en eller flere tatoveringer, og man anslår, at mellem 50.000 og 100.000 danskere får en tatovering hvert år. Derfor er det ikke nødvendigvis en bestemt type dansker, der vælger at få foreviget et motiv på sin krop.

Det er en af grundene til, at arrangørerne bag Prison Ink gør meget ud af at skabe et arrangement, der ikke udelukker nogen.

- Vi vil gerne vise tatoveringer for alle typer mennesker. Alle er velkomne til at komme og opleve, at tatoveringer også er kunst. Og så er det oplagt at få lavet en tatovering selv, siger Daniel Vous Pedersen, der er en af arrangørerne bag Prison Ink.

Ikke ufarligt

Det anslås, at der er omkring 400 tatoveringsforretninger i hele landet. Men der er et større mørketal, for der er ingen krav om uddannelse for at blive tatovør. Du kan enten gå i lære eller være selvudlært. Man er dog begyndt at registrere tatovører for at få et bedre overblik.

Derudover får mange også lavet såkaldte ’hjemmetatoveringer’, hvilket kan være forbundet med større risiko for efterfølgende komplikationer. En hjemmetatovering er, når du bliver tatoveret andre steder end i en tatoveringsforretning, og det er ofte forbundet med større risiko for infektion, da der ikke er sterilt på samme måde som i professionelle forretninger.

- Det er da en alvorlig ting, at man får prikket en nål tusindvis af gange ind i sin hud og får plantet bakterier i vævet sammen med tatoveringsblækket, siger overlæge og kirurg Bo Jørgensen fra Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.

Efterlyser autorisation

Derfor efterlyser han og hans kolleger, at man skal have autorisation som tatovør, så man bedre kan skabe overblik over, hvem der udfører tatoveringer og ikke mindst kontrollere standarden af forretningen og selve tatoveringerne.

- Det er der desværre ikke, selv om det ville være ønskværdigt. Vi læger skal jo have en masse autorisationer for at fjerne tatoveringerne, siger Bo Jørgensen.

Bispebjerg Hospitals Tatoveringsklinik

Tatoveringsklinikken blev oprettet i 2008 som et særligt tilbud til dem, der fik komplikationer i deres tatovering og som derfor behøvede specialiseret udredning og behandling.

Tatoveringsklinikken er den eneste specialklinik i Norden.

På Tatoveringsklinikken oplever man, at cirka en tredjedel af alle tatoverede får milde gener i deres tatovering. Det kan eksempelvis være periodisk kløe og hævelse. Cirka en femtedel af dem, der bliver tatoveret kan ikke tåle sol på deres tatovering.

Bo Jørgensen fortæller, at de opererer cirka 35 personer om året. Her fjerner de hele tatoveringen eller de dele, som er skadede. Derudover kommer der også borgere, som har mindre alvorlige komplikationer. Det er eksempelvis småinfektioner og andet, og af dem ser Tatoveringsklinikken cirka et par hundrede om året.

Sådan ser det ud, når man har fået fjernet dele af ens tatovering efter komplikationer.

Rødt er værst

Bo Jørgensen råder folk til at helt at undgå at blive tatoveret, men kan man ikke lade være, så skal det ifølge Bo Jørgensen være uden den røde farve eller røde farvenuancer som orange, pink, violet og bordeaux.

Allergi mod røde farver og røde farvenuancer er nemlig sammen med infektioner de hyppigste komplikationer, de oplever i forbindelse med tatoveringer.

- Reagerer man på en tatovering, får man først og fremmest kløe og irritation. Her ser vi, at den røde farve står for mere end 90 procent af de allergiske reaktioner.

- Huden reagerer ved at blive hævet og fortykket på områderne. Et lille rødt hjerte kan eksempelvis blive en centimeter højt, fortæller Bo Jørgensen.

Det værste er, når man begynder at kradse i tatoveringerne, fordi man på den måde fører bakterier ind i huden, så der er risiko for infektion i tatoveringen.

På Tatoveringsklinikken bruger de en metode til at fjerne skadede og ødelagte tatoveringer, som kaldes at 'shave'. De barberer simpelthen det hudlag af, hvor farvestoffet er i.

- Det er den mest effektive og kosmetiske måde at gøre det, fordi det kun tager den hud, som er skadet og farvet, så der stadig er væsentlige elementer af huden tilbage, så hudfladen gror pænt sammen.

Se, hvordan de fjerner tatoveringer i klippet ovenfor.

Bakteriefyldt blæk

Selv om man skal være særligt opmærksom på de røde farver, så understreger Bo Jørgensen, at ingen tatoveringsblæk er sikker. Det kan nemlig indeholde kemiske stoffer, der kan udløse allergi og anden skade.

- Man har fundet printerblæk og autolak i tatoveringsblæk, hvilket selvfølgelig kan være noget af det, man reagerer på. Derudover er der påvist bakterier i temmelig mange tatoveringsvæsker. Ofte kommer det fra et ukontrolleret uland, eksempelvis Kina, hvor man kan købe små hjemmesæt over internettet og starte som 'køkkenbordstatovør', fortæller Bo Jørgensen.

Ifølge klinikkens hjemmeside indeholder 10 procent af nyindkøbt blæk bakterier fra producenten. Det er blandt andet bakterier som stafylokker, streptokokker og coli, som kan give alvorlig infektion. Disse bakterier findes endda på trods af, at blækbeholderen er mærket ”steril”.

A post shared by Prison Ink (@prisoninkdk) on