Livsstil

Lene fra 'Healing - den sidste udvej': Jeg er overvældet over opbakningen

Lene Rantzau har kræft, men har sagt nej til livsforlængende kemoterapi. I stedet forsøger hun sig med alternativ behandling.

I TV 2-programmet 'Healing - den sidste udvej' så seerne mandag aften, hvordan den 47-årige familiemor benytter sig af healing.

Om det virker, tvivler eksperterne meget på. Men faktum er, at Lene Rantzau i dag har trodset lægernes prognoser og levet længere end forventet.

Efter programmet sad Lene Rantzau klar til at svare på seernes spørgsmål. Her ville flere gerne vide, hvordan hun har det i dag, hvilke kosttilskud hun tager, og hvordan hendes børn har det. 

- Vi har valgt lige fra starten at være ærlige omkring forløbet overfor børnene, hvilket har gjort, at de altid har vist, om det var godt eller skidt, før alle andre fik besked. Det har gjort, at de aldrig har skullet være bange for, om der var noget, de ikke vidste. Men selvfølgelig er det hårdt at have en viden om, at man kan miste sin mor alt for tidligt, svarede Lene Rantzau.

Hun takkede til slut for den store opbakning og beklagede, at hun desværre ikke kunne nå at svare på alle spørgsmålene.

- Men jeg er overvældet over alle de positive kommentarer, der kommet. Havde måske forventet, at der ville være nogle hånende kommentarer, men det har ikke været tilfældet. 

Hvordan Lene Rantzau har det i dag, kan du læse mere om her

Du kan også se eller gense 'Healing - den sidste udvej' på TV 2 PLAY.

Herunder kan du læse Lene Rantzaus svar fra livechatten mandag aften:

Hej alle.

Tusind tak for de opmuntrende ord og råd, som jeg helt sikkert vil undersøge nærmere. Jeg kunne desværre ikke nå at svare på alle kommentarerne.

Men jeg er overvældet over alle de positive kommentarer, der kommet. Havde måske forventet, at der ville være nogle hånende kommentarer, men det har ikke været tilfældet. 

Jeg takker af hele mit hjerte for al den opbakning. Det har været grænseoverskridende at skulle på landsdækkende tv. Men jeg har også haft brug for at kunne videregive håb til andre, for der er så meget at gøre. Man skal ALDRIG ALDRIG ALDRIG opgive håbet. 

Endnu engang tusind tak. Det varmer mere, end I tror - og har givet mig endnu mere kampgejst. 

Knus Lene

Spørgsmål

Nanna:

Hej Lene. Lever du stadig med den forfærdelige sygdom? Og hvordan har dine børn det i dag?

Svar:

Hej Nanna

Vi har valgt lige fra starten at være ærlige omkring forløbet, hvilket har gjort, at de altid har vist, om det var godt eller skidt, før alle andre fik besked. Det har gjort, at de aldrig har skullet være bange for, om der var noget, de ikke vidste. Men selvfølgelig er det hårdt at have en viden om, at man kan miste sin mor alt for tidligt. 

Knus Lene. 

Spørgsmål

Anna:

Hej, Lene Super inspirerende at have set udsendelsen i TV og synes du er super sej. Fantastisk at se dit livsmod, trods svære odds. Jeg er selv i samme båd, men holder mig til den offentlige behandling. Kan du sige hvilke kosttilskud du tager og hvad du spiser.

Svar:

Hej Anna

Listen er lang, men her er et udpluk: 

Curcumin, Selen, Zink, Magnesium, mælkesyrebakterier, c-vitamin i forskellige former, multivitaminpille, kæmpenatlysolie, b-komplex, d-vitamin (undtagen i sommermåneder, hvor jeg får masser af sol), melatonin og adskillige homøopatiske præparater.  

Jeg spiser rigtig meget frugt og grønt - og næsten ingen kød. Samtidig har jeg udelukket alt sukker i min kost. Jeg laver juicer og smoothies.  

Jeg vil dog lige understrege i forhold til kosttilskud, at det er vigtigt at få testet, hvad man har brug for. Det er nemlig helt individuelt. 

Knus Lene

Spørgsmål

Vibeke:

Hej Lene, Allerførst, hvor er du sej og SÅ livsbekræftende, stor respekt til dig. Hvordan opdagede du tumoren ? Håber healingen fortsat viser positiv fremgang. Varme tanker til dig. Knus

Svar:

Hej Vibeke

Det hele startede med, at jeg mistede min stemme d. 6. januar 2012. Før det havde jeg haft murende smerter i min lænd, som jeg havde henvendt mig til lægen med. Han tjekkede mig for hold i ryggen og tog en underlivsundersøgelse. Og da jeg spurgte ind til, om det kunne være kræft et sted i kroppen, sagde han, at nu skulle jeg ikke være hysterisk. At man havde ondt i lænden, betød ikke, at man har kræft.

Efter tre uger uden stemme blev af øre-næse-halslægerne henvist til sygehuset, hvor jeg fik undersøgt min skjoldbruskkirtel. De ville scanne mig, og jeg spurgte, om de ikke ville scanne længere nede på grund af lændesmerterne. Det ville de ikke. Biopsien viste, at knuden i skjoldbruskkirtlen var godartet, men de havde fundet forstørret lymfer i maveregionen, og sendte mig derfor videre til mave-tarm-afdelingen. Og så gik det stærkt. Så startede kræftpakke 1.... 6. marts 2012 blev jeg opereret for tarmkræft. 

Knus Lene. 

 

Spørgsmål

Helle Larsen:

Hej Lene Jeg har med stor interesse fulgt dig på tv2 og må sige jeg er fuld af beundring for dig og din kamp. Dejligt at se hvor godt healingen gjorde for dig. Tror du stadig på det? - og vil du fortsætte med healing til de andre tumorer? Hvis - kunne det være spændende fortsat at følge din kamp - er det muligt? Jeg har været på englehealings kursus hos Marzcia Techau som var med i første udsendelse. Det var en fanastisk oplevelse. Kærligst Helle Larsen, Silkeborg

Svar:

Hej Helle

Jeg tror stadig på healing, og jeg anvender flere forskellige healere. Men jeg tror stadig ikke, at healing kan stå alene, så jeg benytter mig også af andre alternative behandlingsmetoder. 

Om det er muligt at følge mig. Hmmm. Måske TV 2 laver en opfølgning på mig, når jeg er rask :-)

Knus Lene

Spørgsmål

Susanne Thomsen:

Hej Lene. Du er så super sej og fantastisk :) og repræsenterer i den grad indbegrebet af livskraft, glæde, gå-på-mod, tro, tillid og håb. Kæmpe inspiration for andre mennesker. Knus fra Susanne

Svar:

Hej Susanne

Tusind tak for din opbakning. Det varmer rigtig meget

Knus Lene

Spørgsmål

Lars Nielsen:

Hej Lene. Jeg synes virkelig det er inspirerende at se dit gå på mod, og at du prøver alle tænkelige muligheder. Bl.a. kunne jeg se at du brugte c-vitamin drop hjemme - kan du fortælle hvordan det bliver muligt selv at forsøge dette? Venlig hilsen Lars

Svar:

Hej Lars

Jeg fik c-vitamin i halvandet år på en klinik, og da klinikken lukkede, gik jeg i panik. Jeg er så heldig, at jeg har fået indoperet en powerport, hvilket har gjort det muligt selv at tage c-vitaminen. Jeg tiggede og bad sygehuset om at få c-vitamin i stedet for kemo, men det nægtede de.

Porten fik jeg indopereret, fordi min årerne tog skade af kemoen. Gennem klinikken lærte jeg selv, hvordan man skal blande c-vitamin. Jeg vil ikke anbefale, at folk selv går i gang med det uden at være i kontakt med en klinik. 

Knus Lene. 

Spørgsmål

Susan:

Hej Lene. Jeg synes virkelig du er sig og håber så meget for dig at du vinder og kræften. Har du eller din familie overvejet at lave en blog/Facebook profil/instagram om dit sygdomsforløb? Jeg tror du vil være til stor inspiration for mange. Både syge som ikke syge.

Svar:

Hej Susan

Jeg har ikke overvejet en blog, men mange har spurgt, om jeg vil skrive en bog eller holde foredrag. Men jeg synes ikke, at jeg er noget særligt. Jeg tackler det bare på min måde. Måske gør jeg noget på et tidspunkt, men jeg føler, at jeg skal være længere. At jeg skal være tættere på min mål. Men hvis mine erfaringer kan hjælpe andre, vil jeg gerne det. Mange af dem, jeg taler med på tidsellinjen, fornemmer jeg, at jeg har bragt håb til. 

Knus Lene

Spørgsmål

Rebecca:

Hej Lene, stor respekt for din kampgejst! Har du overvejet at blive bedt for af præster eller andre, eller har du ikke et religiøst syn på healing og bedring?

Svar:

Hej Rebecca

Jeg er et troende menneske, og jeg tror rigtig meget på hjælp fra Gud/universet. Det er ikke afgørende, hvad man kalder det. Men det er afgørende, at man tror på noget, der er højere end en selv. Og der er rigtig meget hjælp at hente, hvis man ber om det. For mig er det ikke vigtigt, at man sidder i en kirke eller hos en præst. Jeg tror ikke, at det er det, der gør forskellen.

Knus Lene. 

 

 

Spørgsmål

Dorte Lyager:

Hej Lene Jeg vil lige give dig et kæmpe highfive! Jeg mistede min mor til kræft 2,5 md efter min konfirmation efter et forløb på et halvt år med kemo-behandling. Den måde hun sygnede væk på af kemoen, og den måde den ødelagde den sidste tid var rædselsfuld. Når jeg ser dig, er jeg ikke i tvivl om, at du gør det rigtige, når det eneste det konventionelle system kunne tilbyde var livsforlængende behandling. Hvis lægerne havde haft en tro på, at du kunne helbredes med kemo - med den viden du har i dag omkring din livskvalitet, havde du så valgt kemoen eller healingen? Kh og god vind Dorte

Svar:

Hej Dorte

Så havde jeg helt klart valgt healing. Men der er stor forskel som cancerpatient på at få forbyggende kemo og livsforlængende kemo. Smag på ordet 'livsforlængende' og samtidig vide, hvad det gør ved kroppen. Så tænker jeg, at jeg kan forlænge mit liv på anden vis. 

Og jeg skal ikke bare livsforlænge, jeg skal overleve. 

Knus Lene

Spørgsmål

H. Mengel:

Hej Lene, Meget interessant forsøg du har været med i. Synd at du ikke er nået helt i mål. Men mon du har hørt om medicinsk cannabis? Det er meget fantastiske resultater du kan læse om på nettet. cbd-olie kan man nu købe helt lovligt og det er en væsentlig del af løsningen. thc- olien er derimod fortsat ulovlig i Danmark. Læs om mulighederne på nettet f.eks. hos Kristian Mærsk. Held og lykke.

Svar:

Hej H. Mengel

Da cannabis desværre endnu ikke er legaliseret, har jeg valgt ikke at gå ind i debatten her i deltaljer. Men jeg har læst rigtig meget om det og har prøvet det. Og jeg har overbevidst om, at det har sin berettigelse. Så jeg venter egentlig bare på, at det bliver legaliseret. 

Knus Lene

Spørgsmål

Mads:

Har healing hjulpet dig?

Svar:

Hej Mads

Healing har givet mig en helt fantastisk ro, og den giver en tro på, at det lykkes. Jeg har set masser af tilfælde, hvor healing har helbredt folk med mange forskellige lidelser. Men det er vigtigt at huske, at healing tager tid. 

At blive helbredt for cancer er ikke et sprint, men et maraton. Det gælder ikke om at komme først, men det gælder om at komme i mål.

Knus Lene

Tusind tak til alle jer, der sender positive tanker. Det varmer mere, end I tror. 

Knus Lene. 

Spørgsmål

Eva dalby:

Hej Lene. Hvor er du en kæmpe inspiration. Positive tanker og energi er vejen frem. Hvordan har du det i dag? Knus fra eva

Svar:

Hej Eva

Min psyke dykkede under den akutte indlægelse i april, og jeg tabte mig en del. Nu er jeg ved at få min energi tilbage, og min kampgejst er tilbage. Jeg mangler bare lige at få nogle kilo på. 

For 14 dage siden var jeg i Tyskland for at få undersøgt mit blod igen, og jeg turde næsten ikke tænke på svaret. Men det viste sig, at der næsten ingen tumoraktivtet var, og det så langt mere postivt ud, end jeg turde håbe på. Så det går den rigtige vej. 

Knus Lene

Spørgsmål

Natasha:

Hej Lene. Først og fremmest vil jeg gerne hylde dig for dit kæmpe gå på mod, stærkt at man kan være så frisk og klar i din situation. Men jeg sidder med et spørgsmål jeg bliver ved med at stille mig selv, har du prøvet canabis olie? Det skulle virkelig være effektivt imod cancer. Mvh Natasha.

Svar:

Hej Natasha

Mange tak. Ja, det er jeg bekendt med og har også prøvet det. 

Knus Lene

Spørgsmål

Cathrine:

Hej Lene! Stor respekt for at du stiller op til dette, og hvor synes jeg det er fedt, den måde du tager tingene på. Hvilke nye muligheder benytter du dig af mod kræften nu og fremover? :)

Svar:

Hej Cathrine

Healing er mange ting, og jeg benytter mig af flere healere. Derudover er jeg ved at undersøge rigvir virus, som jeg synes lyder meget interessant.

Knus Lene.

Spørgsmål

lene:

Bliver bare nødt til at sige, hvor er du bare et fantastisk menneske!

Svar:

Hej Lene,

Mange tak for det.

Knus Lene

Spørgsmål

Dorte Christoffersen:

Godt kæmpet respekt! Er du sygemeldt? Hvor langt ville du gå med alternativ behandling?

Svar:

Hej Dorte

Ja, jeg er sygemeldt. Det er et fuldsjob at gå den alternative vej. Mit job er at blive rask. 

Jeg ville ikke gøre hvad som helst. Jeg har også nogle grænser. Jeg læser og undersøger rigtig mange ting og diskuterer med holistiske læger, og så bruger jeg i den grad min intuition.

Knus Lene

Spørgsmål

Bo Blaabjerg:

Hej Lene. Håber du har det godt? Er der kommet flere tumor til eller er det på "stand-by "? Hilsen Bo

Svar:

Hej Bo

Der kom en svulst i slutningen af april, der spærrede min tarm, og jeg fik indopereret en stent, som skabte passage. Det er jeg naturligvis træt af, men den skal vi også nok få fjernet. 

Knus Lene.