Tip fra gartneren: Så nemt høster du dine egne jordbær

Du kan bruge en almindelig æggebakken til at plante frø i.

På den måde kan du bare klippe æggebakken i mindre stykker og putte det direkte i jorden, når du vil plante planterne.

Se Majken Sundahl fra Danmarks Naturfredningsforening forklare det i videoen ovenfor.

Mos er en irritationsfaktor for de fleste haveejere. Det kommer igen år efter år og dræber græsset i haven.

Gartner Anja Barfod fra TV 2 Fri giver her sine bedste råd til, hvordan du nemt kan komme mosset til livs i din græsplæne med få simple tricks.

• Om foråret er det vigtigt du går ud med riven og river alt det gule mos af, så plænen kan få luft. Du kan evt. bruge et greb til at lufte plænen ekstra og give græsset bedre betingelser for at vokse.
• Hvis plænen er underernæret, kan græsset ikke vokse. Derfor er et godt tip at lade lidt af det nyslåede græs ligge, da det derved giver næring til plænen.
• Kræver plænen mere næring, kan du med fordel bruge græsgødning, der fås i flere varianter og spredes på plænen – gerne en regnfuld dag, så det hurtigere trænger ned i plænen.
• Kalk er godt for plænen, da det giver en god balance i jorden. Du kan evt. tage en klakprøve fra din plæne, hvis du er i tvivl om den mangler kalk.
• Når plænen er luftet og gødet, kan du gå i gang med såningen. Såningen påbegyndes i starten af maj, hvor der er god mulighed for lidt regn. Spred græsfrøene med let hånd. Højest to kilo pr. 100 kvadratmeter.

Læs mere om, hvordan du fjerner mos i græsplanen her

De fleste haveejere bander de slibrige dræbersnegle langt væk. Her får du haveekspert Jesper Carl Corfitzens bedste råd til at få bugt med de små, ubudne gæster.

• Skab en levende have: Pindsvin, wienbergsnegle eller sågar moskusænder. Nyttedyr i haven af den ene eller anden slags er altid en god idé, fordi de roder i jorden og får gnasket snegleæg i sig. Derfor er de en god hjælpende håndrækning i kampen mod sneglene. 
• Sneglehegn: Man kan påmontere en kant på højbeddet, så det er svært for sneglen at komme op. Det sættes rundt om det bed, du gerne vil beskytte mod snegle. Det er ikke noget, der hjælper 100 procent. Men det gør det helt sikkert sværere for sneglene. 

I videoen viser Jesper Carl Corfitzen, hvordan man kan skærme for dræbersnegle.

• Indsamling af snegle: Den sikreste måde at få en sneglefri have på er at fjerne alle snegle og snegle-æg fra den, men det er tidskrævende og nærmest en umulig opgave. Gå en tur om morgenen og aftenen. Det er der, de kommer frem, fordi der er dug på græsset, og derfor er nemme at finde og slå ihjel.
• Sneglegift: Kan du ikke overskue at bekæmpe dræbersneglene manuelt, kan du benytte sneglegift. Der findes kun ét middel, der er godkendt til sneglebekæmpelse i Danmark. Det er ferrifosfat, som sælges under forskellige navne som Sneglestop og Ferramol. 

Sneglegift bør være den sidste løsning. Gift er som udgangspunkt ikke vejen at gå, siger Jesper Carl Corfitzen.

• Undgå salt: Et gammelt råd er at hælde salt over dræbersneglene, men det er faktisk en rigtig dårlig idé.

- Salt er skidt i forhold til havens andre planter, da det ødelægger jorden, siger Jesper Carl Corfitzen.

• Klip eller kog sneglene: Når man afliver dyr, bør man gøre det på den mest humane måned. Hvis man hælder kogende vand over, skal det være spildkogende, og der skal være masser af vand. Alternativt kan man gå ud og klippe dem over - gerne så tæt på hovedet som muligt.

Læs mere om, hvordan du undgår dræbersnegle her

Er du begynder i køkkenhaven eller blot tilhænger af nem dyrkning med stort udbytte?

Så kan du med fordel kaste dig over følgende fem afgrøder:

• Radiser: Radiser spirer villigt og trives i det kølige, danske klima. De kan sås fra april i 1-2 centimeters dybde. Får du ikke spist dem alle, så lad dem vokse op og blomstre. 
• Spinat: Spinat kan dyrkes fra marts, til efteråret for alvor sætter ind, i rækker eller hist og pist, hvor der er tomme pladser mellem de andre afgrøder. Du kan så spinat løbende gennem hele vækstsæsonen, men i meget varme perioder kan det ikke betale sig at så, fordi planterne går i stok med det samme.
• Squash: Den aflange grøntsag er kendt for at vokse villigt, men fylder også meget, så det er nok med en eller to planter, hvis pladsen er trang. Vær opmærksom på, at squash enten vokser som en ”busk” eller danner lange ranker. Så tjek dette på planteskolen, når du køber frø. 
• Gulerødder: Gulerødder trives bedst i en sandet eller løs muldjord, så rødderne uhindret kan trænge ned i jorden og blive lange uden at dele sig. Så dem i ca. 1 cm’s dybde fra april. Gulerødder skal tyndes ud, efterhånden som de vokser til. Heldigvis kan de spæde gulerødder, der luges væk, sagtens spises hele.
• Ærter: Der findes sorter med højder lige fra ca. 50 cm til flere meter, så tjek højden på posen, når du køber frø. Der findes også særlige ærtetyper, der er specielt udviklet til krukker og altankasser, så spørg dig frem på planteskolen, hvis du vil dyrke ærter på altanen. Ærter kan sås i april-maj i 3 cm’s dybde med 5-7 cm mellem frøene

Hvordan du helt præcist griber dyrker de fem afgrøder, og hvorfor du skal forberede jorden inden såning, kan du læse mere om her

​I stedet for at bruge en masse penge på at købe sommerblomster, kan det godt betale sig at så blomsterne selv. 

Hvad skal de stå i? Du kan bruge forskellige bakker til såningen. Det bedste er at bruge en plantebakke, men også lerkrukker eller små spagnumpotter kan bruges.

Hvilken jord skal man bruge? Det bedste er at bruge så-jord, det indeholder ikke så meget næring som almindelig pottemuld. Pottemulden kan give nogle frø et kvælstofchok, der slår dem ihjel.

Hvad med vanding? Du skal putte så meget jord du kan i bakken eller potten uden at mase. Når jorden er klar skal du vande, det er vigtigt at gøre FØR du sår. Hvis du vander, efter du har plantet dine frø, kan du risikere, at frøene ligger og svømmer rundt i vandet og måske falder ud.

Hvor skal de stå? Når alle frø er plantet, kan du med fordel stille bakken i din vindueskarm eller i et drivhus.

Vigtig huskeregel: Når du planter frøene i bakkerne, er der en vigtig huskeregel: Du skal plante frøet cirka to gange frøets størrelse dybt i potten. Planter du det dybere, kan det ikke finde op og risikerer at dø.

Kilde: Gartner, Anja Barfod

Læs mere om, hvordan du vælger de rigtige sommerblomster her

Vil du have mange og flotte roser, skal du beskære din rosenbusk allerede i foråret.

Her giver haveekspert Jesper Carl Corfitzen sine bedste råd til beskæring af roser. 

1. Fjern alt det visne: Alt på planten skal væk, da der kan sidde svamp i den visne del. De afklippede rester må derfor heller ikke ligge ved planten, men skal fjernes helt.
2. Form rosen: Vi skal have en harmonisk rose. Derfor er det vigtigt at trimme den tilbage, så den kan få en fornuftigt vækst fra starten. Klip den derfra, hvor rosen vil skyde igen. Se hvor det er i videoklippet øverst.
3. Skær små 'tjavser' væk: Sørg for at få et helhedsindtryk, hvor du har været hele planten igennem. Det giver det bedste resultat i sidste ende. Fjern gerne små skud ved foden af rosenbusken. 

Læs mere om, hvordan du ikke skal vente for længe med at beskære roser her

Er du plaget af skvalderkål i dit bed, er det nu, det skal fjernes.

Ifølge gartner Anja Barfod findes der flere muligheder for at få bugt med gevæksten, der har plaget husejere i generationer.

Har du skvalderkål, der vokser tæt på eller sammen med dine stauder, kan du med fordel grave hele stauden op og fjerne skvalderkålsrødderne.

En anden mulighed er at nippe hovederne af de nye skvalderkålsskud, hver gang de dukker op. Det bryder skvalderkålen sig ikke om, og på den måde vil planten langsomt trække sig tilbage og finde et andet sted at brede sig, lyder det fra Anja Barfod.

Læs mere om, hvordan du slipper for skvalderkål her

Ukrudtet pipler lige nu frem i lyset og gror med lynets hast - som regel steder, hvor man som haveejer mindst vil have det.

Her giver haveekspert Jesper C. Corfitzen sine fem bedste råd til lugearbejdet:

1. Tidspunktet: Som udgangspunkt er det bedst at komme ukrudtet til livs, så tidligt som muligt. Det betyder, at man allerede i foråret skal gå på jagt efter forbryderne og rive dem op med rode, inden de begynder at smide frø.
2. Grundighed: Der er ingen smutveje, når det kommer til lugningen. Hele roden på ukrudtet skal med op, hvis man vil sikre sig, at det ikke kommer op igen. Allier dig med en havegreb, få gennemgravet jorden og få så mange rødder med som muligt.
3. Plant tæt: Når man placerer planterne med en meters mellemrum, bliver der en masse bar jord, hvor der kommer lyst og luft ned, og alt ukrudtet kan spirre frem. Plant i stedet fem til syv stauder pr. kvadratmeter (alt efter størrelse). Så bliver der ikke plads til ukrudt.
4. Vedligeholdelse: Tag 20 minutter i haven en gang om ugen. På den måde holder du hele tiden ukrudtet for døren. Hver gang du udsætter det, kræver det en større indsats næste gang.

Læs mere om, hvordan du bedst fjerner ukrudt her

Med foråret følger højere temperaturer og lange lyse aftener på terrassen. Desværre oplever mange husejere, at deres fliser udenfor er blevet indtaget af ubudne gæster henover vinteren - nemlig flisepest. 

Og hvordan fjerner man så bedst det? Det har Bolius testet - og resultatet kan du se i videoen herover. 

Læs mere om, hvordan flisepest opstår, og hvordan du bekæmper det, her

Det er spild af tid at så sine egne krydderurter. I stedet for bør du købe planterne og plante dem ud i haven, forklarer gartner Anja Barfod.

Det er dog ikke lige meget, hvordan du planter dem. Hun giver her sine bedste råd til succesfulde krydderurter i haven:

Grov jord: Planterne er vant til at gro i lande som Grækenland og Italien i en lidt hård jord. Derfor skal du blande din normale muld med en grovere jord - gerne med lidt sten og grus i, forklarer Anja Barfod.

- Planterne gror godt i en lidt større krukke, men plant dem ikke for tæt, så kan rødderne ikke kan få luft, siger hun.

Krat i rødderne: Når du køber krydderurterne, har de stået i små potter og rødderne har snoet sig sammen.

- Derfor er det vigtigt, du lige kratter op i rødderne, så du klargører planten til udplantning. Ved at klargøre rødderne forbereder du planten til det nye liv i krukken, forklarer Anja Barfod.

Vand: Når alle planterne er plantet ud, giver du dem lidt vand, men ikke for meget, da planterne ofte i forvejen ikke er vant til særlig meget vand.

Få flere tips til krydderurter i haven her

Sørg for at have de rigtige redskaber, når du skal i haven, lyder rådet fra TV 2s haveeksperter. TV 2 har samlet de 27 vigtigste haveredskaber her

Når det kommer til havereskaber, er mulighederne dog lige så mange, som priserne er forskellige. Derfor har TV 2 FRI testet de bedste redskaber til haven her

Den persille, du kan købe i supermarkederne, kan nemt overleve i din have, hvis du behandler planten på den rigtige måde, forklarer gartner Anja Barfod.

Du skal bare forsigtigt 'brække' plantens stængler fra hinanden med hænderne, så du til sidst står tilbage med mange små planter med et intakt rodnett. 

Dernæst skal du bare plante stænglerne hver for sig i enten en krukke eller i haven.

I videoen herover viser Anja Barfod præcis, hvordan du gør.

Læs mere om, hvordan du får persille året rundt her

Når sommeren kommer, oplever mange, at der er ”gået hul i hækken”. Det kan være dyrt at plante en ny hæk, men der findes en billigere løsning.

De fleste haveejere planter ny hæk om efteråret, hvor de blive hjulpet godt på vej af det fugtige vejr. Men har du tid til at vande lidt ekstra i sommerferien, kan du med fordel vælge en billigere type hækplanter og på den måde spare mange penge.

Læs mere om, hvordan du planter en superbillig hæk her

Om du bor i lejlighed med altan eller i hus med egen have, har ingen betydning for, om du kan plante jordbærplanter. 

- En jordbærplante kan sagtens gro i en krukke eller potte, hvis du bare giver planten rigeligt med vand. Jordbærplanter elsker nemlig vand, forklarer gartner Anja Barfod

Hvordan du får masser af lækre jordbær derhjemme, kan du læse mere om her

Vejret er nu så varmt, at planterne ikke tager skade, hvis der kommer et par kølige nætter. Men det er ikke lige meget, hvordan du planter tomatplanten.

I videoen viser gartner Anja Barfod, hvor langt under jorden du skal plante tomatplanten for at få det største udbytte.

- Er stænglen høj, er der ingen grund til, at planten står og bruger krudt over jorden. Hvis først blomsten viser sig først i toppen, kan du med fordel plante resten under jorden, siger Anja Barfod.

Læs mere om, hvordan du får mange tomater derhjemme her

De fleste kender det. Man har lige købt en duftende, frisk basilikum i supermarkedet, men nærmest i det øjeblik, den lander på køkkenbordet, ser den allerede halvdød ud. Og hvorfor så det?

Svaret er, at der ofte er alt for mange planter samlet på alt for lidt plads, forklarer gartner Anja Barfod.

Vil man gerne have sin basilikum til at leve længere, foreslår hun, at man skiller dem ad og planter dem ud enkeltvis.

- Så tænker mange: Den her lille plante bliver ikke til noget, men det gør den, selvom nogle selvfølgelig vil gå til grunde i processen, siger Anja Barfod.

Udover at plante krydderurten ud, er det også afgørende at høste efter en bestemt metode. Hvordan du gør det, kan du se i videoen herover.

Du kan også læse mere om basilikum her