Livsstil

Sådan spotter du om din kollega - eller chef - er psykopat

Personer med psykopatiske træk kan prøve at lyve sig til succes på arbejdspladsen. Sådan spotter og håndterer du dem.

Det er nok de færreste, der kan sige sig fri fra nogensinde at lyve på arbejdspladsen. Særligt ikke de små, hvide løgne, som får hverdagen til at gå lidt nemmere. 

Men bliver løgnene symptomatiske, beregnende og et middel til at præstere bedre på arbejdet, så skal alarmklokkerne måske begynde at ringe. 

Det kan nemlig tyde på, at enten du - eller din kollega eller chef - er psykopat.

Godt nok ikke, som man ser på film, med øksemordere, svindlere og lystløgnere - men mange mennesker har alligevel det man kalder psykopatiske træk. 

Det forklarer psykiater og blogger, Henrik Day Andersen, der sammen med Mikkel Severin, ekspert i mind control, står bag et nyt kursus om psykopater på arbejdspladsen. 

Sådan kender man psykopater 

Og det er netop på arbejdspladsen, man særligt kan opleve, at kollegerne har psykopatiske træk - ofte lyver psykopater sig til succes på arbejdet. 

Hold personen i kort snor og dokumenter så meget, som muligt. Skriv de ting ned, personen siger og hav faste aftaler - det kan nemlig være svært, hvis personen lyver. 

Henrik Day Andersen 

Men hvordan afkoder man, om en kollega er mere eller mindre psykopat? 

For det første er de personer følelsesmæssigt afstumpede, de er uempatiske, de løser problemer ved at lyve og så er de kolde. 

Derudover er de gode til at fortælle løgne, hvor indholdet kan være fantastisk og spektakulært. 

Kommer man eksempelvis - selvforskyldt - for sent på arbejde, vil de fleste måske forklare det med tung trafik, mens en psykopat kan finde på at lyve om, at ens barn har fået konstateret kræft og har været til behandling. 

På arbejdspladsen er det særligt løgnen, personer med psykopatiske træk benytter sig af. Og de er gode til det, fortæller Mikkel Severin. 

- Du skal have styr på din løgnehistorie og hvad andre har sagt, undgå selvmodsigelser, tilpasse ny information og du skal have styr på alle dine løgneindikatorer, siger han og fortsætter:  

- Her har en psykopat den fordel, at deres følelsesmæssige registre er så indsnævret, at de ikke skal forsøge at skjule vrede eller at de bliver kede af det, for de følelser oplever de slet ikke. 

Det skal man gøre      

Men hvad gør man, hvis man oplever, at en kollega eller chef opfører sig langt over grænsen for normalt - og viser psykopatiske træk?   Det første skridt er ifølge Henrik Day Andersen at tale med sine kolleger og høre, om de oplever det samme. 

- Hold personen i kort snor og dokumenter så meget, som muligt. Skriv de ting ned, personen siger og hav faste aftaler - det kan nemlig være svært, hvis personen lyver. 

Ifølge psykiateren kan det - i yderste konsekvens - også være nødvendigt at skifte arbejdsplads.  

Se de syv tegn: Sådan gennemskuer du en løgn

  1. Hvis personen, du taler med, bevæger sig rastløst, er det et tydeligt tegn på, at han eller hun lyver. Læg mærke til om fingrene rører ved næse, bryst, bag øret eller på panden. Kvinder holder sig desuden ofte om halsen ved struben, når de lyver.

  2. Prøv at spørge ind til detaljer og holdepunkter i historien. Det vil ofte få løgneren til at komme til kort.

  3. Når folk kigger opad mod venstre, så betyder det, at de bruger højre hjernehalvdel, som er den kreative halvdel. Dvs., at de sandsynligvis skaber en løgn.

  4. Læg mærke til om personen holder længere pauser i sin fortælling. Det tager nemlig lidt tid, når man skal opdigte en historie for ikke at kunne blive fanget i løgnen.

  5. Hvis du prøver at afbryde fortællingen med et emneskifte, så vil løgneren sikkert hilse det velkomment og selv være med på den. En, der taler sandt, vil imidlertid blive forvirret og forsøge at vende tilbage til sin fortælling.

  6. Når man er i gang med en sand historie, sidder man oftest behageligt og slapper af. En løgner vil være mere anspændt og stiv i kroppen.

  7. Hvis personen pludselig skifter sproglig stil og begynder at tale mere formelt og korrekt, så er det et tegn på, at han eller hun forsøger at kompensere for sine usandheder. 

Kilde: Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen/Magasinet Psykologi