Overrasket dansk forsker: Tarmbakterier påvirker din psykiske velvære

For de godt otte meter tarm indeholder et hav af gode bakterier og funktioner, der er livsvigtige for din krop. Bliv klogere på din nye bedste ven.

Der er nok ikke mange, der tænker over deres tarmbakterier i det daglige – det kan måske endda give småulækre associationer, som vi gerne undgår. Men de gode tarmbakterier, der udgør langt størstedelen af alle de bakterier, vi har indenbords, udfører hver eneste dag livsvigtige opgaver for kroppen.

Tarmbakterierne hjælper din krop med at nedbryde madrester, frigive næringsstoffer og omdanne ubrugelige dele af kosten til energi, vitaminer og andre gavnlige stoffer. Tilsammen udgør de faktisk en kæmpestor kemifabrik.

De producerer et væld af stoffer, som giver dig modstandskraft mod angreb fra de få procent sygdomsfremkaldende bakterier, der også holder til i tarmen. De er med til at styre dannelse og virkning af hormoner, og så sender de signaler ind i kroppen, som påvirker dine tankemønstre og følelser.

Læs også: Boost din forbrænding og tab dig op til fem kilo på to uger.

En stor overraskelse

Forskere over hele verden er i disse år optaget af at få mere viden omkring tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. I Danmark er det ikke mindst professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, der beskæftiger sig med emnet.

Han er interesseret i at få mere grundlæggende viden om både tarmbakterierne og deres funktioner, sammenhængen mellem tarmbakterierne og udvikling af forskellige sygdomme og i at undersøge mulighederne for at behandle sygdomme og symptomer gennem en ændring af mikrobiotaen, som mangfoldigheden af bakterierne ofte kaldes.

– Vi er meget overraskede over, hvor stor en indvirkning tarmbakterierne har på det fysiske og psykiske velvære. Det tyder på, at både sindsstemninger som lækkersult eller nedtrykhed kan blive udløst af tarmbakterierne, ligesom vi ser en sammenhæng til en lang række kroniske lidelser.

Vi er endda ved at se på, om der er sammenhænge til psykiske lidelser som skizofreni, siger professor Oluf Borbye Pedersen, som er en af de internationale forskere, der ved mest om tarmbakterierne og deres betydning for vores helbred.

Forsøg på mus har allerede vist, at det er muligt at give mus en autistisk adfærd ved at ændre på sammensætningen af bakterier, ligesom det er muligt at give dem en bedre hukommelse og en nysgerrig eller depressiv adfærd ved at ændre på sammensætningen af mikrobiotaen.

Læs også: Her er fem gode råd til dig, der er B-menneske og har svært ved at komme op om morgenen.

Hvad tænker din tarm?

Du har mange flere bakterier end celler i din krop – faktisk omkring 10 bakterier for hver af dine egne celler. Bakterierne findes på huden, i næsen, ørerne, svælget, underlivet og ikke mindst i tarmen. Alene i tarmen er der så mange bakterier, at de hos en voksen person tilsammen vejer et-to kilo.

De omkring 50 billioner bakterier, som lever i tarmene, kan ikke alene påvirke dine følelser og tanker, men det kan også gå den anden vej. Mange med eksamensangst har formentligt oplevet, hvordan de i løbet af kort tid kan få dårlig mave alene på grund af nervøsitet. 

– Der er kun udført meget få studier af samspillet mellem hjerne og tarmbakterier hos mennesker, men ud fra det, vi kan se i museforsøg, er det sandsynligt, at tarmbakterierne på forskellige måder sender signaler til bestemte områder i hjernen, der bidrager til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker, siger Oluf Borbye Pedersen.

Fordelene ved de mange tarmbakterier er værd at huske, når du står på badevægten og ville ønske, at den viste et kilo eller to mindre – og også når du står foran buffeten og skal vælge mellem oksekød og salat.

For din kost har betydning for de bakterier, som lever i tarmen af dine madrester. Giver du dem sund kost, fremmer det livsbetingelserne for de gavnlige bakterier, men det modsatte er også tilfældet – giver du dem usund kost, er det de skadelige bakterier, der får fremgang i din krop.

Læs også: Er naturlige sødestoffer sundere end kunstige? Få svaret her.

Sunde og onde bakterier

Du kan både lugte og mærke, hvis bakterierne i din tarm ikke er gode for dig, for bakterierne udskiller en række stoffer, der som sagt påvirker hele dit velbefindende, fra humøret til udviklingen af kroniske sygdomme.

– Med fare for at overskride nogle blufærdighedstærskler, så kan du på toilettet hurtigt få en fornemmelse af, om den mikrobiota, der findes i tarmen, er sund. Stærkt- og ildelugtende afføring er et tegn på, at sammensætningen af tarmbakterierne ikke er god. En sund afføring lugter ikke. Den dufter mildt og muldagtigt som skovbunden om foråret, siger Oluf Borbye Pedersen.

Det er heller ikke meningen, at det skal gøre ondt eller tage lang tid at gå på toilettet. Flere sygdomme bliver desuden kædet sammen med bakterierne. Både autisme, åreforkalkning, kronisk tarmbetændelse, diabetes, dissemineret sklerose og leddegigt er nogle af de kroniske lidelser, som forskere lige nu er ved at undersøge for en forbindelse med bakterierne i tarmen.

– Vi kan se en sammenhæng mellem de bakterier, man har i sin tarm, og mange forskellige kroniske sygdomme, men vi ved endnu ikke ret meget om, hvad disse sammenhænge betyder. Er det sygdommene, som ændrer balancen mellem de hundredvis af forskellige bakteriearter i tarmen, eller er det ubalance i tarmbakterierne, der medvirker til at fremkalde kronisk sygdom? Vores nuværende opfattelse er, at det er en påvirkning, som går begge veje, siger professoren.

Forsøg på mus, som bliver påført en disponering for en variant af dissemineret sklerose, har vist, at hvis musene holdes i et bakteriefrit miljø, så bryder sygdommen ikke igennem – de forsøg tyder på, at nogle sammensætninger af tarmens bakterier kan være med til at udvikle sygdommen hos mus, som i forvejen er genetisk disponeret. Det er heldigvis ikke sådan, at tarmbakterierne alene er skyld i de dårligdomme, der kan ramme.

– Alle mennesker er født med en række forskellige fejlprogrammeringer i deres arvemateriale, dna, som øger risikoen for forskellige sygdomme, siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

– Mit gæt er, at vi alle er arveligt disponeret for i størrelsesordenen 10-20 forskellige kroniske sygdomme. Men selv om vi har risiko for at udvikle forskellige arvelige sygdomme, er det heldigvis sjældent, at flertallet af os rammes af flere kroniske sygdomme.

Så hvad er det, der får nogle til at udvikle en sygdom, mens andre ikke gør? Det sandsynlige svar er, at de fleste kroniske sygdomme er, hvad vi kalder multifaktorielle. Det betyder, at foruden en arvelig disposition er der mange andre faktorer i spil, når en sygdom bryder igennem.

– En af de faktorer, som kan være med til at undertrykke eller udvikle en sygdom, er formentligt tarmbakterierne. For selv om der hos mennesker aktuelt ikke er videnskabelige holdepunkter for, at en uhensigtsmæssig sammensætning af tarmmikrobiota i sig selv fører til dissemineret sklerose eller andre bestemte sygdomme, så kan det bestemt ikke udelukkes, at langvarigt rod i bakteriebalancen kan være en af flere faktorer, der får kroniske sygdomme til at bryde igennem hos mennesker, som er arveligt sårbare for netop de pågældende lidelser.

Spis tarmen sund

Der er absolut ingen grund til at lide af bakterieforskrækkelse. Der er bakterier overalt i og omkring os. Ved fødslen fik vi overført mange vigtige bakterier, som har været med til at forme blandt andet vores immunsystem. Det er først omkring treårsalderen, at et menneske har udviklet sin egen mikrobiota, men herefter er der ingen undskyldninger for at have en usund sammensætning af tarmbakterierne.

– Efter treårsalderen er det livsstilen, som er det mest afgørende for sammensætningen og funktionen af tarmens mikrobiota. Hvis man lægger sin kost radikalt om, vil det ikke tage mere end 48 timer, før man kan måle, at det har haft en betydelig effekt på tarmbakterierne. Det kan være både en positiv effekt og en negativ effekt, siger Oluf Boye Pedersen.

Hvis du gerne vil gøre en effektiv indsats for at fremelske en sund mikrobiota, skal du satse på at spise masser af grøntsager og bær.

– Vi kan se, at rødt kød fra eksempelvis køer eller grise er med til at fremelske nogle bakterier, som giver en mild betændelse i kroppen, og de udskiller nogle stoffer, som belaster sundheden lige så meget som det dårlige kolesterol.

Det vil din tarm elske

Både mad, motion og vand er sager, du skal give din tarm:

❋ Grøntsager i alle former – som råkost, kogte eller fermenterede – er noget af det allerbedste, du kan tilbyde bakterierne i din tarm.

❋ Bær, f.eks. blåbær, solbær, ribs, hindbær, jordbær – friske, frosne eller tørrede – er de gode bakteriers livret.

❋ Husk at drikke masser af vand i løbet af dagen – gerne et par liter.

❋ Motion holder tarmperistaltiken (tarmens bevægelser, red.) i topform og påvirker dine tarmbakterier i en gavnlig retning.

❋ Faktisk er det gavnligt at have flere afføringer hver dag, så der hele tiden er en stor udskiftning af tarmbakterier.