Livsstil

Forhøjet blodtryk truer en halv million danskere - men de fleste mærker ingenting

- Der er som udgangspunkt ingen symptomer. Selvfølgelig kan det give lidt hovedpine, hvis det er ekstremt højt, men det sker kun for meget få, siger professor og overlæge Hanne Christensen. Shutterstock

Omkring en halv million danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden selv at være klar over det. Derfor kaldes tilstanden ’den stille dræber’.

Vores hjerte pumper blodet rundt i kroppen, og jo større modstand, der er i blodkarrene, og jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, jo højere bliver vores blodtryk. Derfor belastes hjertet, når blodtrykket bliver for højt.

Blodtrykket måles med to forskellige tal – det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. Det systoliske blodtryk er, når hjertet trækker sig sammen, og det diastoliske er, når hjertet slapper af. Man siger, at et normalt blodtryk ligger på 140/90. Men hvordan opdager du så, at du har et forhøjet blodtryk?

- Det er en af de ting, der er rigtig ubehageligt ved at have forhøjet blodtryk. Der er som udgangspunkt ingen symptomer. Selvfølgelig kan det give lidt hovedpine, hvis det er ekstremt højt, men det sker kun for meget få.

De fleste mærker faktisk slet ingenting, og i værste tilfælde kan det resultere i, at du får en blodprop eller en hjerneskade, forklarer Hanne Christensen, professor og overlæge dr.med. på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Alligevel har et meget stort antal danskere i dag et for højt blodtryk, og derfor kaldes forhøjet blodtryk også for ”den stille dræber”, netop fordi de færreste oplever nogen former for symptomer.

Læs også: Boost din forbrænding og tab dig op til fem kilo på to uger – se hvordan her.

Som oftest opdages det ifølge Hanne Christensen i forbindelse med et helt almindeligt rutinebesøg hos ens praktiserende læge. Her er det normalt at kontrollere blodtrykket, og så kan man med det samme se, om det er for højt.

- Det kan selvfølgelig også opdages ved, at du bliver indlagt med en sygdom, og så får målt dit blodtryk i den forbindelse. Men lige meget hvad, så er det en sygdom, som skal opdages.

Hvad kan man gøre?

Når det for høje blodtryk er blevet opdaget, skal det selvfølgelig behandles, og her findes der to forskellige behandlingsformer, nemlig den medicinske og den ikkemedicinske.

- Medicinen har forskellige virkninger, som er med til at sænke blodtrykket. Den udvider karrene, og samtidig er den vandrivende, sådan at den hjælper med at få væsken fra karrene, forklarer Hanne Christensen.

Læs også: Helle fik en hjerneblødning: Hvis man bare giver op, så kommer man ingen vegne.

Den ikkemedicinske behandling er derimod mere livsstilsbetinget. Det handler om, at du får dyrket motion, at du måske stopper med at ryge, og at du generelt foretager nogle kostændringer som eksempelvis at formindske dit saltindtag.

Disse livsstilsændringer er gavnlige, uanset om du har fået konstateret forhøjet blodtryk eller slet ikke fejler noget. Ikke bare fordi en sund livsstil altid er anbefalelsesværdigt, men fordi disse livsstilsændringer kan være med til at holde dit blodtryk nede.

Men når du først har fået konstateret forhøjet blodtryk, er den mest almindelige behandlingsmåde en kombination af de to behandlingsformer. Medicinen kan dog give en række bivirkninger, lige efter den er indtaget.

Husk at træne hjernen

- Du kan lige efter pilleindtaget opleve svimmelhed, tør hoste, hævede ben og øget vand-ladningstrang. Det er ikke noget, som er blivende, og man skal selvfølgelig forsøge at finde et præparat, som ikke giver bivirkninger. Det hyppigste er, at du ikke oplever nogen former for bivirkninger ved medicinen overhovedet, forklarer Hanne Christensen.

”Det gode liv sidder i hjernen ” – sådan lyder titlen på en ny kampagne, som Hjernesagen står bag.

Kampagnens formål er at give information om, hvordan vi passer på vores hjerne. Lise Beha Erichsen, som er direktør for Hjernesagen, forklarer, at der mangler forståelse for, hvor betydningsfuld hjernen er, og hvor vigtigt det er at passe på den og træne den.

Og det er lige netop det, Hjernesagen ønsker at sætte fokus på med den nye kampagne, nemlig at vi skal træne hjernen og samtidig forebygge hjerneblødning og blodpropper.

Læs også: Skuespiller Mette Horn: Overgangsalderen er som vores anden pubertet.

Og der er flere ting, vi kan gøre for at passe godt på vores hjerne. Først og fremmest er det vigtigt at undgå rygning og for meget alkohol, da netop disse to ting er med til at øge risikoen for henholdsvis blodpropper og hjerneblødninger.

Samtidig anbefaler Hjernesagen lige som Hanne Christensen sund kost og regelmæssig motion.

Derudover er det vigtigt regelmæssigt at få målt sit blodtryk. Men udover at holde hjernen ved lige er det også vigtigt at træne den. Det gør man ved at udfordre den, og det gøres bedst ved at udsætte den for noget, som den ikke er vant til. Det vil også sige, at en krydsogtværs eller et spil bridge dagligt kan være fint, men hjernen skal altså også udfordres med uvante situationer.

Er ”forhøjet” blevet almindeligt?

Som tidligere nævnt har et meget stort antal danskere forhøjet blodtryk, og tallet er i dag så højt, at man næsten kan kalde det for helt almindeligt at leve med et forhøjet blodtryk. Det er dog meget usædvanligt blandt børn og unge, men lige så snart du kommer i det, man kalder blodpropsalderen, som ligger mellem 70-75 år, er det meget normalt at have forhøjet blodtryk.

 - Det er voldsomt hyppigt i Danmark. Og så kan man selvfølgelig spørge sig selv, om det overhovedet kan kaldes for højt, når det nu er så almindeligt, men grunden til at man alligevel siger, at det er for højt, er, at du med et for højt blodtryk har en større risiko for at blive syg.

- Hvis dit blodtryk er højere end et vist niveau, så har du en større risiko for at få blandt andet blodpropper i hjerte og hjerne, siger Hanne Krarup Christensen.

Hun forklarer, at der faktisk er flere kvinder end mænd, som får forhøjet blodtryk. Til gengæld rammes kvinderne senere i livet, end mændene gør, og samtidig lever kvinder længere end mænd.