Mathilde Falch ville tage sit eget liv med en neglesaks
December flyder over med konfekt, æbleskiver og flæskesteg. Men det store madfokus blev for meget for sangerinden Mathilde Falch.
Få hjælp til en spiseforstyrrelse eller selvskade på chat eller telefon lige her.
Julenat blev et vendepunkt for den dengang 17-årige Mathilde Falch.
Hun var indlagt på psykiatrisk afdeling, alvorligt syg af anoreksi, men hun havde fået lov til at komme hjem til sine kære i et par timer.
Sygdommen påvirkede hele familien, og selv om der blev taget hensyn, magtede Mathilde Falch ikke fællesskabet den aften.
- Det blev for meget for mig, at jeg lige præcis skulle være omkring maden. Det var ikke hyggeligt for mig, fortæller hun i 'Go' morgen Danmark'.
Stjal nevøens neglesaks
Den aften stjal hun en neglesaks fra sin nyfødte nevøs puslebord, for den skulle med tilbage på den psykiatriske afdeling.
- I den tro, at jeg ville tage mit eget liv, når jeg kom hjem. Det ville jeg bruge den her neglesaks til, fortæller hun.
Men da Mathilde Falch blev kørt tilbage til afdelingen om aftenen, spurgte hendes far, sangeren Michael Falch, om hun havde taget noget med sig.
Det benægtede hun.
- Jeg tror, at han kunne se i mine øjne den afmagt, jeg også havde, fortæller hun.
- Der er ingen, der ønsker, at ens pårørende bliver syge. Men jeg var simpelthen så syg.
Nogen skulle tage den saks fra mig
Heldigvis fandt hendes far saksen.
- Det blev et vendepunkt for mig der. At den her lille neglesaks, der var ment til at klippe en babys negle, skulle bruges til noget så dramatisk som at tage sit eget liv. Det blev et af de vendepunkter, der førte til, at jeg nogle måneder senere fik håbet tilbage og tog kampen op mod den her meget voldsomme sygdom.
Mathilde Falch fortæller, at hun oplevede sygdommen som en stemme i sit hoved, der ville hende ondt. Hun følte ikke, at hun kunne stille noget op mod den - derfor er hun taknemmelig for, at faren fandt saksen i lommen.
- Det var en hjælp. Jeg var så langt nede, at der var nogen, der skulle tage den saks fra mig og fortælle mig, at der var et håb, fortæller hun.
Mathilde Falch var tæt på at dø af sin spiseforstyrrelse. Hun var indlagt i et halvt år og blev i flere måneder tvangsfodret med en sonde gennem næsen.
Dagbog og sangskrivning blev en hjælp i processen væk fra sondemad, indlæggelse og anoreksien.
- Alle kunne jo se, at jeg var syg til sidst, men det var svært at snakke rigtigt om følelserne. Så det hjalp mig sindssygt meget at skrive følelserne ned.
Derfor er julen svær
Det er særligt synligt i december, hvis man lider af en spiseforstyrrelse, for julemiddagen er i fokus ved højbordet.
- Vores fællesskab er, at vi mødes omkring mad og symptomet på, at man har anoreksi, er lige præcis, at man ikke har lyst - det er ikke hyggeligt at sidde og spise, fortæller hun.
Mathilde Falch er i dag 26 år og ambassadør for SIND, landsforeningen for psykisk sundhed. Hun opfordrer pårørende til at tale med deres nærmeste om sygdommen.
- Det er enormt svært for os at tale med hinanden om de her ting, for det er så følsomt. Men det vigtigste er, at vi siger noget til hinanden, så vi ved, at der er nogen, der ser os.
- Sig det højt, sæt ord på det. Jeg tror, at vi allesammen føler os alene til tider. Det første store skridt er at vise hinanden, at vi ikke er alene.
Her kan du høre Mathilde Falchs optræde med nummeret 'Det jeg allerede har':