GO'

Al kontakt ophørte, men en dag kom invitationen i indbakken

Fra Marilene var helt lille, sponsorerede Steffen hende. Deres veje skiltes, da Marilene fyldte 18, men så kom der en bryllupsinvitation i indbakken.

For over 20 år siden fik Steffen tildelt 6-årige Marilene fra Brasilien som sponsorbarn.

Hun boede mange tusinde kilometer væk i en SOS Børneby, og de talte ikke samme sprog, men alligevel voksede deres kontakt over årene.

- Jeg sendte julekort og breve, og hun sendte små tegninger. Hun skrev på portugisisk, der så blev oversat til engelsk og sendt til mig, siger Steffen Damgaard.

En del af familien

For Steffen Damgaard og hans kone var lille Marilene en del af familien, der ellers tæller tre sønner.

- Vi har hele tiden omtalt hende som vores sos-datter i Brasilien. Hun er jo blevet en form for datter. I mellemtiden er hendes rigtige far død, og moderen deltager mest på sidelinjen, forklarer Steffen Damgaard.

Marilene kommer fra en stor familie med 11 børn, men hun blev fjernet sammen med nogle af sine søskende, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. Der var hun to år.

- Hun har brugt mig lidt som en reservefar. Hun har haft en del frustrationer, som hun har haft brug for at tale om, og der har jeg har været der i den udstrækning, jeg kunne, fortæller Steffen Damgaard.

Mistede kontakten

Da brasilianske Marilene fyldte 18 år, var hun ikke længere en del af SOS-programmet, og brevene fra hende kom ikke længere. 

- Vores kontakt ophørte, hvilket jeg var ked af. At hun også oplevede det som et afsavn, var jeg ikke klar over på det tidspunkt, siger Steffen Damgaard. 

Der var meget rørende at møde hende. Jeg er ikke den, der står først i køen, når der skal grædes, men det var svært ikke at gøre her.

Steffen Damgaard

Han er lykkelig for, at Marilene fandt ham og genoptog kontakten.

- De digitale medier kom, og hun fandt mig via Facebook. Vi fik igen et nært og fortroligt forhold, der har bragt megen glæde. Både da hun senere mødte sin kæreste og fik sin søn, Fernando, som nu er 2, siger Steffen Damgaard.

Derfor var han heller ikke i tvivl, da han pludselig modtog en invitation til Marilene og kærestens bryllup i Brasilien.

- Sådan en mulighed, får man jo kun sjældent, siger Steffen Damgaard.

Svært ikke at græde

Da Steffen Damgaard og hans kæreste ankom til Brasilien, ventede Marilene på dem i lufthavnen.

- Der var meget rørende at møde hende. Jeg er ikke den, der står først i køen, når der skal grædes, men det var svært ikke at gøre her. Det var fantastisk at se hende i virkeligheden og give hende det knus, der var sparet op til gennem så mange år, siger Steffen Damgaard.

Steffen og hans kæreste sagde ja til at bo hos Marilene og hendes lille familie.

Det fik sommerfuglene til at blafre vildt rundt i maven. 

- Vi vidste jo egentlig ikke, hvad der forventedes af os. Vi kendte dem ikke personligt, kendte ikke til deres vaner, relationer til familie og traditioner, men når nu vi havde chancen for at lære hende bedre at kende, skulle det undyttes, siger Steffen Damgaard.

Holdt tale til bruden på portugisisk

De næste par uger gik med at hjælpe med bryllupsplanlægningen.

Steffen Damgaard fik også tid til at forberede en tale, han kunne holde for sin sos-datter på hendes bryllupsdag.

Afskedens time var hård. Det var nogle lange minutter i lufthavnen, hvor vi alle trak tiden så langt som muligt.

Steffen Damgaard

- Jeg havde skrevet på engelsk og oversat til portugisisk via Google Translate. Jeg lod det være op til stemningen, hvilken version det skulle være. Heldigvis valgte jeg den portugisiske, og jeg er så glad for, at i hvert fald hovedparten kunne forstå og deltage i min lille seance på Marilenes store dag, siger Steffen Damgaard.

Usigelig hård afsked

Steffen Damgaard er dybt taknemmelig for at have fået lov at være så stor en del af Marilenes liv indtil nu. 

Derfor var det heller ikke nemt at sige farvel. 

- Afskedens time var hård. Det var nogle lange minutter i lufthavnen, hvor vi alle trak tiden så langt som muligt. Det var usigeligt hårdt, men vi har lovet hinanden, at vi skal ses igen. Om det så bliver i Brasilien, i Danmark eller et helt tredie sted, ved vi ikke. Men vi skal ses, siger Steffen Damgaard.