2016 var et hårdt år med dårlige dates og et brændt hus

16x9
Charlotte Højlund Foto: Line Thit Klein / TV 2

Man kan gå ind i det nye år med en ambition om positivt at forandre sit liv eller bare fortsætte den gode stime. Det har jeg ikke tænkt mig at gøre.

Når jeg er til skole/hjem-samtaler på mine børns skole, er jeg så heldig, at det langt de fleste gange blot lyder: "Du skal bare fortsætte det gode arbejde!"

Sådan ville jeg også være gået ind i dette nye år - hvis det ellers havde været godt. Det har det ikke. Jo, der har været gode ting, livet er jo heldigvis gerne både lort og lagkage og sjældent kun det ene, selv om jeg snart godt kunne tænke mig et lagkage-år. For der har godt nok været et par hårde år imellem, og 2016 var ikke en undtagelse på den konto for mit vedkommende.

2016 er heller ikke et år, der bare skal fortsætte den gode stime - den var der bare ikke helt.

Charlotte Højlund

På kærlighedsfronten startede jeg året med et kortvarigt forhold til en mand, der viste sig at være en helt anden, end det han præsenterede mig for. En notorisk løgner, måske psykopat - i hvert fald et menneske, der førte mig totalt bag lyset og desuden skræmte mig ad Pommern til.

Op- og nedture på kærlighedsfronten

Så holdt jeg lav profil lidt, og da jeg igen begyndte at date, var det mere efter devisen "Hvis ikke man møder nogen, sker der jo i hvert fald ikke noget…" - så der blev drukket en del kaffe. Men skal jeg være ærlig, var jeg, efter årets første øv-oplevelse, slet ikke klar til hele datingcirkusset igen. Men som en veninde siger: "Det med at være klar eller ikke-klar, er noget pjat! Hvis den ’rigtige’ dukker op, så er man klar…"

Og hun havde tilsyneladende ret. Da jeg nåede til forsommeren, dukkede den ’rigtige’ op - for mig i hvert fald. Efter få dage slettede jeg diverse profiler, for søgningen var jo slut. Jeg var så alligevel ikke den rigtige for ham, men i en meget kort og lige så intens periode oplevede jeg for første gang i mange år at være hovedkulds forelsket. Det var fantastisk, forfærdeligt og sårbart på samme tid, og da han afsluttede det meget pludseligt, hårdt og abrupt, måtte jeg slikke sår i lang tid efter.

Så brændte huset

Først troede jeg på den gamle traver "Den nemmeste måde at komme sig over et brud er ved at finde en anden", men det virkede ikke. Ikke for mig. Alligevel kaffedatede jeg ’on and off’, og der var nogle måske’er, som enten blev afsluttet af mig eller ham, hvoraf flere er endt som venner (uden fordele).

Og efter endnu et hurtigt afsluttet ’måske’-forhold, erkendte jeg en måneds tid før årets sidste dag, at min veninde alligevel ikke har ret. For jeg er (stadig) ikke klar. Først nu, efter snart tre år, er jeg nemlig ved at være kommet mig fuldstændig over min skilsmisse, har fundet fred med at være single - er hverken alene eller ensom, og ungerne og jeg har en balance og ro i vores liv, som ikke skal forstyrres lige nu. Den her skal vi have lov til at leve ud lidt længere, fordi det er godt og det bedste for os alle sammen.

Mit hus, der har været lidt af en kamp med forsikringssag, ombygning og renovering, stod endeligt næsten færdigt og klar til juleaften, da det udbrændte indvendigt mindre end en uge før jul. Alt det arbejde, tid og penge, jeg allerede har investeret i det, forsvandt i løbet af et par timer, hvor vi heldigvis ikke var hjemme. Huset bliver bygget op igen, men minderne, arvestykkerne og ting, vi var glade for, er væk. I skrivende stund har vi ikke haft et sted at bo i snart tre uger, men det er ved at løse sig, og så bliver livet lidt nemmere igen, selv om jeg er chokeret over, hvor meget man selv står for, når man nu er forsikret på alle leder og kanter. De betaler, men man skal selv gøre arbejdet. Så må man se, om man rent faktisk har tid til at arbejde, når sådan en ulykke rammer, for en brandskade er fuldtidsarbejde de første mange uger efter, fordi der er så meget, der skal styr på.

2017 kan kun blive bedre

Så hvad går jeg ud af 2016 med? Som jeg skrev i starten, bliver det uden hverken forsætter eller fortsætter. Det bliver heller ikke i år, jeg afsætter januar til rygestop, vægttab, bikini bootcamp eller andet af den slags.

2016 er heller ikke et år, der bare skal fortsætte den gode stime - den var der bare ikke helt.

Der er dog gode ting, jeg tager med. Jeg tager roen i mit privat- og familieliv med mig og lægger derfor nok dating mere eller mindre på hylden - eller i hvert fald på et meget lavt blus.

Jeg tager de gode venner og bekendtskaber med mig ind i det nye år. Jeg tager de nye projekter, der blev startet op i det forgangne med mig ind i det nye, men på en anden måde, med et andet drive og med et højere ambitionsniveau.

Og så vil jeg have lov at håbe, at talemåden: "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget" har noget på sig. For så løser branden måske min anden forsikringssag, der har verseret i over to år.

Om ikke andet, så kan jeg jo ikke bruge mit hus eller have som undskyldning for ikke at have tid til at arbejde, da det nu ikke bliver mig, men diverse håndværkere, der skal i arbejdstøjet for at få skabt os et hjem igen i stedet for en brandtomt. Så tiden og energien til at smide ind i mit arbejdsliv er der også - og det er vel ikke helt skidt.