Pauline er ked af sin mave: - Det ligner et par store testikler
Pauline Mole Gibbons var så invalideret af sin egen hud, at hun ikke kunne gå. En operation kunne ændre på det hele.
Pauline Mole Gibbons har på mange områder levet et almindeligt liv. Som ung blev hun forelsket i en mand, Steven, og han elskede hende tilbage. Da Pauline var 26 år valgte de to at blive gift, men her slutter normalen. For på det tidspunkt vejede Pauline 170 kilo, og hun skulle med tiden ramme en endnu højere vægt.
Hun tog mere og mere på i årene efter sit bryllup, og da hun fyldte 38, var hun ude af stand til at klare sig selv. På dette tidspunkt vejede hun 260 invaliderende kilo.
- Det var ikke et liv. Jeg eksisterede bare, siger britiske Pauline Mole Gibbons i dokumentaren ’Mig og min ekstra hud’.
- Jeg var ligesom en baby. Jeg blev madet, klædt på og vasket, husker hun.
Pauline er klar over, at hendes fedme var ’hendes egen skyld’.
- Det var ikke en ulykke, det var på grund af min egen dumhed.
Til sidst blev det så slemt, at en sygeplejerske skulle tilse hende fire gange om dagen, og familien besluttede, at der skulle ske noget.
Pauline besluttede, at få en gastrisk bypass operation. Selvom den såkaldte fedmeoperation kan være meget farlig, for folk der er så overvægtige som Pauline var.
Ved en gastrisk bypass operation lukkes en del af mavesækken af, så der er mindre plads til mad. På den måde, vil man hurtigere opnå en mæthedsfornemmelse.
’Fred’ er skjult af kjolen
Til alles lettelse gik operationen godt og Paula ramte, efter en tid, en vægt på 120 kilo.
Men et andet problem præsenterede sig. Operationen havde nemlig efterladt Pauline med en sæk af 14 kilo overskudshud, som hun kaldte ’Fred’.
- Folk bliver chokerede, når de møder ’Fred’ for første gang, fordi han normalt er skjult under et lag kjole.
’Fred’ har gjort livet umuligt på mange måder for Pauline. Hun kan ikke gå ned ad gaden uden at være bange for, at ’den løse hud kommer i svingninger’ og vælter hende omkuld, og hun har heller ikke kunne bruge underbukser de sidste mange år.
For at få sit liv tilbage, vil Pauline søge om at få det offentlige til at betale, for at få ’Fred’ fjernet. Men det er langt fra sikkert, at de vil sige ja.
Pauline Mole Gibbons er opmærksom på, hvor voldsomt hendes mave kan virke på andre.
- Det er rigtigt, hvad Gillian fra støttegruppen sagde, at det ligner. Det ligner et par testikler. Bare se på formen, siger hun grinende.
Har fået nøglen til sit fængsel
Dagen oprinder, hvor Pauline skal finde ud af, om kommunen vil betale for at fjerne hendes invaliderende mavehud, og til hendes store lettelse, får hun en positiv tilbagemelding. ’Fred’ er så voldsom, at det offentlige vil hjælpe. En beslutning der kun sjældent bliver truffet.
I dagene op til operationen er Pauline nervøs. Hun er i tvivl. Vil hun savne ’Fred’, når den er væk?
- Han har jo været med mig så længe, siger hun.
Efter en veloverstået operation, er der dog ingen savn at spore i Paulines stemme, da hun efter et par uger løfter op i skørterne.
- Jeg føler, at et fængsel er blevet åbnet, og jeg kan gå ud, præcis når jeg vil. Nu har jeg en nøgle til fængslet, siger Pauline Mole Gibbons.
Hun fniser som en skolepige, mens hendes mand Steven kigger på hende.
- Og jeg kan have trusser på, siger hun.
Steven smiler.
- Vi får mere plads i sengen, når vi ikke længere skal dele pladsen med ’Fred’, griner han.
Nedenfor kan du se Paulines forandring før og efter operationen.