Ellemann til 'Blærerøven': Dumt at spille Karl-Smart - jeg får ikke lov af min kone

Mads Christensen mener, at børn bliver pakket for meget ind med cykelhjelm, men det er Uffe Ellemann-Jensen meget uenig med ham i.

Søndag morgen fik mange forældre kaffen galt i halsen, da Mads "Blærerøven" Christensen fortalte i 'Go' morgen Danmark', at hans børn ikke behøver at køre med cykelhjelm når de er fyldt otte år. 

Dét budskab blev i dag taget op i første afsnit af "News & Co." på TV 2 News, hvor et panel diskuterede curling-børn. 

Det var dog debatindlægget fra Mads Christensen, der faldt den tidligere udenrigsminister og Venstre-politiker fra brystet.

- Du spiller Karl-Smart

Uffe Ellemann-Jensen mener, at det handler om børns sikkerhed, og det derfor er dumt at bruge frie regler for cykelhjelme som en måde at opdrage på.

- Min kone tillader ikke, at jeg kører uden cykelhjelm, fordi jeg engang faldt på cyklen, og det var nær gået rigtig galt, siger han.

Han mener, at man sagtens kan finde andre eksempler, hvor børn kan få frie tøjler.

- Cykelhjelme er et dansk fænomen

Mads Christensen er overbevist om, at det med cykelhjelme til børn er et udpræget dansk fænomen og det gør os vattede.

- Hvis man besøger en masse andre lande, så vil man opdage, at de ikke bruger cykelhjelme. Jeg har lige været i Amsterdam, hvor jeg så 1.500 børn strømme ud fra en skole - ikke én havde cykelhjelm på, siger Mads Christensen.

Herunder kan du se klippet fra 'Go' morgen Danmark', hvor Mads Christensen fortæller om sine holdninger til cykelhjelm.

Mads Christensen vil have, at hans børn lære at risikovurdere en situation. Derfor behøver de blandt andet ikke vente for rødt eller bruge cykelhjelm.