Rita har taget afsked med Aage - sådan har hun det i dag
Siden Aage døde sidste sommer, har Rita fået solgt huset - men det er hårdt at sige farvel og starte et nyt liv alene.
Flyttekasserne er fundet frem, og huset i Gl. Rye ved Skanderborg er ved at være tømt og pakket ned.
For Rita Knudsen giver det ikke længere mening at bo blandt de mange minder. Men derfor er det stadig hårdt at pakke et helt liv med Aage ned - og sige farvel.
- Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal beskrive det som et tomrum eller en skillevej. Men jeg står jo overfor at flytte, pakke vores liv sammen og finde ud af, hvad skal jeg så have med mig i det nye liv, jeg nu skal til at leve, fortæller Rita Knudsen til TV 2.
Gennem to dokumentarer har danskerne fulgte parrets rørende kamp for at bevare kærligheden trods demenssygdommen Alzheimer. Men sidste sommer sov Aage Rasmussen stille ind med sin hustru ved sin side.
- Det var, som om alting bare gik i stå. Og når jeg siger sådan, så ser jeg faktisk et af de gamle ure med svinghjulet, som bare står stille, fortæller Rita Knudsen om den mandag i juli, hvor hendes mand tog det sidste åndedrag.
Savnet er der stadig
Siden har hun været igennem en hård sorgproces. Om hun er helt igennem og færdig med den, ved hun ikke.
Men da hun følte sig klar til at sælge det store hus i Gl. Rye, blev det i februar solgt inden for en uge. Og på samme tid fik hun en lejlighed i Viborg, hvor hendes søn bor.
- Jeg græd den dag, jeg skrev under. Nu sætter jeg virkelig et punktum. Men livet går jo videre, og det skal jeg også forsøge, siger Rita Knudsen.
De vigtigste minder
Svaret på, hvordan hun har det i dag, skal hun dog bruge lidt mere tid på at finde de rigtige ord til.
- Jeg kan ikke sige, at jeg ikke har det godt. Altså, jeg er jo rask og rørig, men savnet har jeg stadigvæk, og jeg overvældes indimellem af den der ensomhedsfølelse, når jeg sidder herhjemme. Så tænker jeg på, hvor Aage ville have siddet, siger hun.
Der er stadig en del tilbage i stuen og køkkenet, som mangler at blive pakket ned. For Rita Knudsen har accepteret, at hun bliver nødt til at tage det lidt efter lidt - også selvom de vigtigste minder ikke skal i flyttekasserne.
- Det er ikke noget fysisk minde om Aage, som jeg tager med videre. Det er alle de samtaler, vi har haft, og vores fælles glæde ved naturen og fuglene. Så jeg gemmer utrolig mange minder i mit hjerte, siger Rita Knudsen.
Håber på at møde kærligheden igen
Gennem begge dokumentarer ser man, hvordan sygdomsforløbet tærer hårdt på hende, men i dag fortryder hun stadig ikke, at hun blev ved Aage til det sidste.
- Uanset om man får den ene eller anden sygdom, så skal man sørge for at leve det liv, som gør én glad. Man skal være nærværende og tillade sig selv at elske livet og elske hinanden. Så jeg er taknemmelig for, at jeg fik den tid, som jeg fik med Aage, siger Rita Knudsen.
Skulle hun på et tidspunkt møde kærligheden igen, vil hun ikke afvise den.
- Jeg ville synes, det var dejligt. Men det er jo ikke sådan noget, man tør håbe på. Det ville da være vidunderligt, hvis det kan lade sig gøre. Men kærlighed er jo ikke noget, man kan gå og lede efter hver dag, siger hun.