Hele familien flyttede på hospice, da sønnen Knud var døende: - Det var en kæmpe hjælp
Anders Andersen og hans familie fik en stor hjælp på landets eneste børnehospice, da sønnen Knud døde.
Det var en svær tid for Anders Andersen og hans familie.
Ikke alene havde hans yngste søn, Knud, i længere tid været indlagt med en alvorlig sygdom på Rigshospitalet. Nu var sygdommen også ved at splitte familien på fire. Både fysisk og mentalt.
Anders Andersen var flyttet ind på Rigshospitalet, mens hans kæreste og ældste søn forsøgte at få en normal hverdag i deres lejlighed i København. Men som tiden gik, voksede uroen i familien.
- Han (ældstesønnen Asger, red.) reagerede voldsomt på hele familietilstanden, fortæller Anders Andersen lørdag i 'Go' morgen Danmark'.
Men som sygdommen skred frem, og det stod klart, at Knud ikke ville overleve, tog familien et vigtigt valg. I stedet for at leve hver for sig, flyttede de alle sammen ind på børne- og ungehospicet Lukashuset, der er landets eneste børnehospice.
Allerede efter to uger kunne familien mærke en forskel.
- Det var hjem for ham (Asger, red.), fordi hele familien var der. Han faldt ret hurtig ind i et normalt børnegænge. Det var en kæmpe lettelse, siger Anders Andersen.
Hjælpen var at hente døgnet rundt
En af grundene til, at familien blev en mere håndgribelig størrelse efter en ny hverdag på Lukashuset, skyldes flere ting, forklarer Nanette Quistorff, som er afdelingssygeplejerske på Lukashuset.
- Når et barn får en livstruende sygdom, bliver hele familien ramt. I Lukashuset er det derfor ikke kun det syge barn, der tilbydes lindring og aflastning, men også søskende, forældre og bedsteforældre, siger hun i 'Go' morgen Danmark' og tilføjer:
- Søskende er små barometre for familiens tilstand. Når forældrene er sorgfulde og stressede, påvirker det søskende i allerhøjeste grad. En del af vores indsats er derfor også at varetage omsorgen for søskende.
For Anders Andersen og hans kæreste, Karla, blev hjælpen fra personalet på Lukashuset afgørende. Mens de forsøgte at tackle, at deres yngste søn var så syg, at han på et tidspunkt skulle dø, forsøgte personalet at sætte fokus på at se barnet bag diagnosen.
- Om det var midt om natten, du vågnede og ikke kunne sove, var der en sygeplejerske, du kunne sidde og snakke med. Man ved jo godt, når man er der, at ens barn er meget syg og kan dø. Men det var en kæmpe hjælp, siger familiefaderen.
- Det var enorm befriende, at der var tid til at være der.
Den sidste tid
Anders Andersen og hans kæreste oplevede under deres ophold det, der kan beskrives som enhver forældres værste mareridt.
Efter længere tids sygdom sov deres søn Knud stille ind.
Selvom tabet af deres yngstesøn stadig stadig gør ondt, tænker familien tilbage på, at de havde en god tid på Lukashuset.
- Den store forskel på, at tiden blev rigtig god, var, at hele familien var indlagt på hospice. Hvis det var os, der havde brug for at snakke med personalet, var der tid til det. Og hvis det var Asger, var der tid til det.