Færre end 10 mennesker i verden har gjort det - Rasmus vil være den næste
Under ti personer i verden har besteget Mount Everest fra nordsiden, alene og uden kunstig ilt. Rasmus Kragh vil være en del af den eksklusive klub.
Den 27-årige dansker Rasmus Kragh begiver sig torsdag ud på en både unik og barsk ekspedition, som få i verden har klaret.
Han vil bestige Mount Everest alene, uden kunstig ilt og via nordsiden fra Tibet.
- Efter jeg har besteget andre bjerge alene, og var kommet op over de 7000 meter, så tænkte jeg: Hvad skal næste skridt så være? Det må være 8000 meter, fortæller Rasmus Kragh i 'Go' morgen Danmark' torsdag morgen.
Den kommende udfordring bliver verdens højeste bjerg på 8848 meter, og han vil klare det på den hårdeste måde fra den mindre tilgængelige nordlige bjergside.
Bjergene og den rå natur er en del af oplevelsen, men selve udfordringen ved bestigningen trækker også i ham:
- Jeg synes, at bjergbestigning - specielt høje bjerge - udfordrer det hele menneske. Du skal præstere mentalt og fysisk og have en masse tekniske færdigheder. Du skal performe over lang tid, for at sådan en ekspedition skal lykkes. Det er noget af det, som jeg synes, er helt vildt fedt, og det kræver langt mere end alle mulige andre sportsgrene i mine øjne, fortæller han til TV 2.
Mere utilgængelig
Flere tusinde personer har besteget Mount Everest, få hundrede har gjort det uden kunstig ilt, og ifølge Rasmus Kragh har under 10 personer – ingen danskere – gjort det alene, uden kunstig ilt og fra nordsiden.
- Nordsiden er bare spændende, fordi den er mere utilgængelig. Den er langt mindre kommercialiseret end sydsiden, som i stigende grad bliver overrendt af flere og flere mennesker, fortæller han.
Men det bliver ikke ligetil at bevæge sig i tynd luft uden brug af kunstig ilt. I over 8000 meters højde havner man i den såkaldte dødszone, hvor luften blot indeholder en tredjedel så meget ilt som ved havoverfladen.
- Man kan se det lidt som en halvberuset tilstand. Din hjerne kører ned i et lavere niveau, simpelthen fordi der er mindre ilt til rådighed. Det samme gælder for din krop. Alting foregår mere eller mindre i slowmotion, du kan ikke bevæge dig hurtigere. Det er ekstremt krævende, fortæller han.
Det hele værd
Det er ikke nyt for den danske bjergbestiger at bevæge sig alene uden kunstig ilt i højden. Sidste år nåede han toppen af Cho Oyu, som med sine 8.188 meter er verdens sjettehøjeste bjerg samt Manaslu, der er verdens ottendehøjeste bjerg med en højde på 8.163 meter. Begge ekspeditioner var solo og uden kunstig ilt.
En del af drivkraften er frihedsfølelsen, han oplever på ekspeditionerne:
- Det, at man vågner i sit telt, og der er klar himmel, og man kan se ud på skyerne og nyde det vidunderlige 'moment' (øjeblik, red.) i stilheden med sig selv. Det, synes jeg, er det hele værd, også selv om det er hårdt. Jo mere du udfordrer dig selv, jo større er det også, når du så når målet og står på den anden side, lyder det fra bjergbestigeren.
Han blev draget af bjergene efter at have tilbragt to år i Norge:
- Der kunne jeg mærke, at den passion, der var opstået, skulle være mere end en hobby. Jeg ville gerne skabe en levevej baseret på det, fortæller han.
Største udfordring bliver mig selv
Det er ikke en ufarlig ekspedition, og hvert år er der folk, der mister livet i forsøget på at nå frem til den højeste top på kloden. I alt har mindst 280 personer mistet livet i forsøget på besejre og bestige Mount Everest.
Rasmus Kragh ser på bestigningen som en kalkuleret risiko - men han vil ikke nå målet for enhver pris.
- Det, der kan forhindre mig i at nå mit mål, er hvis forholdene og vejret ikke arter sig, som jeg håber, Det er jeg ikke selv herre over. Eller hvis helbredet ikke er i orden, og jeg bliver syg. Det betyder rigtig meget, når man er deroppe og kroppen i forvejen er presset i bund, siger han og fortsætter:
- Det handler samtidig om, at man er bevidst om, at bjerget også er der næste gang. Man kan altid komme tilbage igen.
Faktisk bliver det mentale element den største udfordring, tror han:
- Jeg må ikke presse mig selv så langt, at der ikke er mere tilbage til at komme tilbage igen. Den største udfordring bliver mig selv og min egen vilje til at stoppe og vende om, fortæller han.
Besteg Himmelbjerget 10 gange
Rasmus Kragh har forberedt sig på ekspeditionen i et år og træner dagligt. Med i bagagen har han erfaring fra både elitesport og fra hæren.
Han har både løbetrænet, styrketrænet og klatretrænet op til turen. For et par uger siden tog han en rygsæk på med 20 kilo i og gik op og ned af Himmelbjerget 10 gange på en dag:
- Det er noget af det mest relevante, du kan finde i Danmark i forhold til det, jeg skal lave, siger han.
Ekspeditionen kommer i alt til at vare 65 dage, og han ser både frem til at nå toppen, men også til at komme ned igen:
- Jeg glæder mig til at stå på toppen og se ud på verden, og så glæder jeg mig til at være nede og vide, at jeg er i sikkerhed. Så kan man sænke skuldrene lidt. Når du står på toppen, er du stadig kun halvvejs, så der skal du fortsat være super skarp.
