GO'

Er du slem til at lave overspringshandlinger - så er der godt nyt

af Elombe Brice

Når du gerne vil gå en tur eller kigge ud af vinduet, men egentlig har arbejde, der skal laves, så kan det være en idé at følge din lyst.

De fleste af os vil gerne af med vores overspringshandlinger, men måske burde man i stedet lære at elske dem.

Det mener Anette Prehn, der er sociolog og forfatter.

Overspringshandlingerne kan nemlig hjælpe os til at præstere bedre og tænke mere kreativt.

- Rigtig mange slår sig selv oven i hovedet omkring overspringshandlingerne, men mange tror, at overspringshandlinger er at tage en højtprioriteret opgave og udskyde den til fordel for en mindre vigtig ting. Men hvis man kender til, hvordan hjernen fungerer, kan man faktisk godt kombinere de to, fortæller Anette Prehn.

I stedet for at tvinge dig selv til at blive siddende ved computeren, så kan det være en god idé at lade tankerne brygge i hjernen og så lave noget andet.

Anette Prehn, sociolog og forfatter

Nederst kan du stemme om, hvilke overspringshandlinger du er mest forfalden til.

Hjernen har nemlig to systemer. Det langsomme system og det hurtige system. Det langsomme er analytisk, sprogligt og har en lav kapacitet. Det hurtige er holistisk, visuelt og har en stor kapacitet.

Og forskning har vist, at komplekse problemstillinger faktisk bedst bliver løst, hvis man inddrager det hurtige system. Altså den del af hjernen der også laver overspringshandlingerne.

Tving ikke dig selv til at sidde ved computeren

Konkret betyder det, at hvis man har noget svært, man skal have løst, kan man med fordel lave en overspringshandling som for eksempel at lægge tøj sammen, mens hjernen arbejder.

Skal du skrive indledningen til en opgave, men har du svært ved at få overblik, kan det være en idé at lave en overspringshandling. Samtidig skal du stadig tænke en lille smule på 'problemet', men ellers give dig selv luft til at tænke på alt mulig andet.

- I stedet for at tvinge dig selv til at blive siddende ved computeren, så kan det være en god idé at lade tankerne brygge i hjernen og så lave noget andet, forklarer Anette Prehn og fortsætter:

- På mange arbejdspladser er man kun optaget af at tænke tanker. Det hele foregår i hovedet. Men netop når vi kropsligt gør noget andet – samtidig med at vi har et spørgsmål liggende 'til hævning' – så fremmer den tilstand kvaliteten af det, der skabes i øverste etage.

Så i stedet for at blive vred på sig selv over overspringshandlingerne, skal de blive noget, som man har aftalt med sig selv. Så vil man 'tale samme sprog som hjernen' og give den mulighed for at bearbejde problemstillinger på en bedre måde.

Afstemning

Hvilke overspringshandlinger begår du oftest?

For at bruge overspringhandlinger positivt, kan det blandt andet være en idé ikke at tænke på det som en overspringshandling. Læs Anettes råd til at ændre sit tankemønster, for at blive mere kreativ.

Gode råd til at bruge overspringshandlingerne positivt

  1. Smid ordet 'overspringshandling' i skraldespanden

    Når vi forsøger at undertrykke noget - som for eksempel overspringshandlinger - giver vi liv til det.

    Giv ordet 'overspringshandling' lov til at dø en stille død. Tænk i stedet:

    “Jeg lægger det lige til hævning.”

    ”Tillid til tomheden.” (Tillid til, at et frø sået om morgenen ikke nødvendigvis blomstrer samme dag).

     “Den er ikke helt landet i mig endnu, men det skal nok komme.”

    … og så tillade dig at gøre andre ting, mens din hjerne arbejder videre.

  2. Send din indre dommer på ferie og tøm hjernen

    Overspringshandlinger bliver for mig at se først et problem, når vores indre dommer bedømmer handlingerne som uacceptable og forkerte.

    Den indre dommer giver også næring til skyld, skam og “så-kan-det-også-være-lige-meget”-effekten. Sidstnævnte gør, at trangen til helt at droppe aktiviteten vokser. Du gør altså dit liv mere besværligt for dig selv, når du bliver sur og selvkritisk over at lave 'overspringshandlinger'.

    Når du hører din indre dommers hårde konklusioner, skal du omdirigere din retning til mere selvbarmhjertige, støttende og humoristiske stier.

  3. Ban vej for indsigter

    Vi tror, at det produktive arbejde kommer ved at koncentrere sig. Så snart vi forlader kontorstolen, synes vi derfor, at vi laver unødvendige overspringshandlinger, men det er en misforståelse. Hjernen har brug for en pause.

    Derfor kan du med fordel “space lidt ud”. Gå rundt, som om du dagdrømmer.

    Slap af i øjnene og hav tillid til, at indsigterne kommer. Det gør de med lidt træning. Alternativt kan du folde tøj, rydde op, gå en tur, løbe en tur, svømme, dyrke en anden sport, tage et bad, ligge på sofaen, lade tankerne flyve og så videre.