Livsstil

Hvorfor hedder det palmesøndag og skærtorsdag? Få svaret her

Påskeugen fortæller historien om Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse.

Palmesøndag markerer starten på påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus kom ridende på et æsel ind i Jerusalem for at blive modtaget som en konge. Folket var vilde med Jesus, fordi han sammen med sine disciple havde helbredt syge og udbredt Guds budskab.

Navnet 'palmesøndag' er kommet af, at folk stod langs vejen og viftede med palmeblade for at hylde Jesus, da han kom ridende til byen.

Inden turen til Jerusalem blev Jesus salvet. Det er en vigtig handling i den kristne fortælling, for det var her, han trådte i kraft som Messias, der betyder 'den salvede'.

Selvom Jesus blev hyldet som en konge, da han ankom til Jerusalem, vidste han godt, at det ville blive i påskeugen, han skulle ende sine dage, for det sagde en gammel profeti.

Skærtorsdag

Skærtorsdag var ifølge Bibelen den dag, Jesus spiste den sidste nadver sammen med sine disciple. Jesus var på det tidspunkt klar over, at en af hans disciple havde forrådt ham. Judas havde angivet ham til den romerske regering, der frygtede, at Jesu dominans kunne svække deres magt.

Her falder påsken

Fejringen af påsken begynder palmesøndag, som ligger en uge inden påskesøndag.

Påskesøndag er omdrejningspunktet for mange af forårets helligdage.

Påskesøndag falder altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, som er det døgn, hvor dag og nat er lige lange.

Forårsjævndøgn plejer at falde den 20. marts, men da Månens cyklus ikke følger kaldendermånederne, vil den første fuldmåne efter jævndøgnet ikke falde på samme tidspunkt hvert år.

Derfor kan påskesøndag falde mellem den 22. marts og den 25 april.

Navnet 'skærtorsdag' referer til den renselse, der gik forud for den sidste nadver. Her fik disciplene og Jesus selv vasket deres fødder; 'skær' betyder 'at rense'.

I dag markerer vi den sidste nadver, når vi i kirken får oblater og vin. Oblaterne symboliserer Jesu legeme, og vinen Jesu blod.

Langfredag

Langfredag var dagen, hvor Jesus blev korsfæstet. Efter påskemåltidet, som altså blev den sidste nadver, blev Jesus arresteret af romerske soldater. Siden blev han ført til den romerske statholder Pontius Pilatus, der torturerede ham og dømte ham til døden.

Efter dommen blev Jesus ført lidt uden for Jerusalem, hvor han fik en krone af torne på hovedet, der skulle ydmyge ham, fordi han havde udråbt sig selv til konge af jøderne. Derefter kom han op at hænge på korset, hvor han blev kostfæstet levende med søm gennem fødder og hænder.

Påskedag

Påskedag genopstod Jesus fra de døde. Grunden til, at det lige er den dag, der anses for genopstandelsen, er, at det var denne dag, stenen fra hans grav blev flyttet. På graven sad der i stedet en engel, der fortalte de tilstrømmende kvinder, at Jesus var genopstået og gået til en by ved navn Galilæa, hvor han skulle mødes med sine disciple.

Påskedag fejres af kirken, fordi den er tegn på, at Jesus stadig lever på kloden. Hans genopstandelse giver håb og glæde for mennesker i forhold til døden.

Anden påskedag

Anden påskedag har som sådan ikke nogen betydning, men en god fest kan jo sagtens vare i to dage.

På anden påskedag bekræftede Jesus desuden sin genopstandelse ved at vise sig for Maria Magdalene, der var ude ved hans grav for at salve ham. Jesus sagde til hende, at hun ikke måtte holde ham tilbage, fordi han skulle op i himlen til sin far, Gud. Han bad hende om at fortælle det videre til disciplene, og således slutter påskeugen.