Døden tager en bid af dig hvert sekund over 8.000 meter: Sådan nåede første mand verdens top uden ilt
Bjergbestigeren Rasmus Kragh nåede torsdag morgen Mount Everests top - alene og uden ilt, som italienske Reinhold Messner var den første til i 1980.
Rasmus Kragh har gjort tre vanvittige forsøg. Vanvittige, fordi de tester krop og sind til den absolutte grænse. Han ville bestige verdens højeste bjerg alene og uden brug af ilt.
Tidligt torsdag morgen lykkedes det.
Den eneste forbindelse, omverdenen lige nu har til Rasmus Kragh, er via hans Facebook-side, hvor han kan skrive fra. Tilbage i Danmark koordinerer hans team de mange medier, som vil spørge Rasmus Kragh om hans bedrift.
Den første
Der er ingen tvivl om, at det er en enestående præstation at nå verdens tag alene, uden ilt og fra nordsiden. En præstation som først blev begået af italiensk/tyske Reinhold Messner i 1980.
Han betragtes som lidt af en legende i bjergbestigerkredse.
72-årige Reinhold Messner blev født i byen Bressanone i Italien i 1944. Sammen med sin bror Günther begyndte han i en tidlig alder at udforske de omkringliggende bjerge i Alperne. Det skabte et helt særligt sammenhold mellem de to drenge, men formede også Reinholds psyke til de hårde stigninger, som er lige så stor en udfordring for psyken som for kroppen.
- På stigningen deler man alt med hinanden. Frygten og tvivlen, men også euphorien. Det bandt os sammen for livet, fortæller Reinhold Messner i dokumentarfilmen 'Messner' fra 2012.
Da brødreparret var i 20'erne, var de allerede meget erfarne bjergbestigere, som havde besteget flere af verdens højeste og sværeste bjerge. Særligt Reinhold Messner var med til at være den første på flere tinder og blev i 1970 anset som en af Europas bedste bjergbestigere.
Men året blev også et vendepunkt i hans liv. På verdens 9. højeste bjerg i Pakistan, Nanga Parbat. Højde: 8.125 meter.
Skæbnenedtur
I maj og juni 1970 var planen, at en ekspedition skulle bestige bjerget fra den svære Rupal-side, en bedrift, som ikke tidligere var blevet begået. Bjerget er også kaldet 'Skæbnebjerget', da det har taget mange bjergbestigers liv.
- Målet var kort sagt, at bare én fra ekspeditionen skulle nå toppen, ligemeget hvem, fortæller Reinhold Messner i dokumentarfilmen 'Messner'.
Det er uvist, hvad der helt præcist skete på bjerget. Emnet har været genstand for årtiers diskussioner i bøger og retssale. Faktum skulle dog være, at begge brødre besteg bjerget fra Rupal-siden, men på nedturen blev de splittet i uvejr og Gunther forsvandt i snemasserne.
Andre medlemmer fra ekspeditionen påstår, at Reinhold inddirekte ofrede sin bror, ved at lade ham kravle ned af den svære Rupal-side igen, imens han selv fandt en lettere og ny rute ned på den anden side af bjerget. Han kunne dermed blive den første til at begå den bedrift.
Reinhold påstår, at hans bror fik højdesyge og blev taget af en lavine. Reinhold selv kom ned med svære forfrysninger, hvor seks tæer måtte amputeres.
35 år senere, i 2005, var der en særdeles tung hedebølge på bjerget og det betød, at resterne fra Gunther blev fundet. Stedet, han blev fundet på, så ud til at underbygge Reinholds forklaring, skrev The Guardian dengang.
Verdens tag
I 1978, otte år efter tragedien i Pakistan, var Reinhold på vej mod toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Man anså det for fuldstændig umuligt at nå toppen uden at medbringe ilt. Med en højde på 8.848 meter befinder toppen sig på den gode side af 'den døde zone'. Når man kommer over 8.000 meter er iltniveauet i luften så lavt, at kroppen ikke kan overleve i længere tid.
- 'Dødszonen' ligger i den højde. Når man er så højt oppe, kan kroppen ikke gendanne sig selv. Reelt set forværres ens tilstand dag for dag. Hvis man ikke kommer ned, dør man af det, siger Bo Belvedere Christensen, projektleder og bjergbestiger i knap 40 år. Han har selv forsøgt at nå toppen af Mount Everest fire gang.
Reinhold Messner og makkeren Peter Habeler nåede toppen som de første nogensinde uden brug af ilt, men Reinhold følte, at han kunne presse sig endnu mere. Han ville gøre det uden ilt, alene og ad den vanskelige nordlige rute.
Den selvsamme bedrift, som Rasmus Kragh i øjeblikket forsøger at gøre efter - som den første dansker nogensinde.
I 1980 stod Reinhold Messner igen ved foden af verdens tag. Alene ville han tage turen mod toppen. Presse sig selv til det yderste og gøre det, som ingen tidligere har ment var muligt. Igen.
- Med min erfaring kunne jeg bestige Mount Everest alene og uden ilt. I de to år efter bestigningen med Peter Habeler havde jeg tænkt på det hver dag og forberedt mig spirituelt. Det og psykologisk forberedelse er vigtigere end det fysiske, har Reinhold Messner tidligere udtalt.
Den nepalesiske regering ville dog ikke give ham en tilladelse, men det var heldigvis ikke noget problem i Kina, hvor de udskrev en tilladelse efter Reinhold hostede op med en stor bunke penge.
- Det var kulminationen på mine bedrifter. Jeg kunne ikke kravle højere eller gøre noget mere komplekst, fortæller Reinhold Messner i dokumentarfilmen 'Messner'.
På toppen
Tidlig morgen 18. august 1980 havde Reinhold Messner forladt basecamp i 6.500 meters højde. Foran lå en rute, som ingen havde gået alene, slet ikke uden ilt.
Han havde kun pakket det mest nødvendige. Det skulle være kampen mellem bjerg og mand.
Det var ubeskriveligt hårdt at bevæge sig. Reinhold skabte en rytme, hvor han gik 50 skridt og holdt pause. 50 skridt mere og så pause.
Da højdemåleren viste 7.360 meter, kunne han kun gå 30 skridt, før han måtte holde pause. Den iltfattige luft drænede ham for energi og hvert skridt var en kraftanstrengelse. Det var under disse forhold, at en makker var vigtig. Men Reinhold var alene i den rivende vind, som bombarderer ham med iskrystaller i høj fart.
Det lykkedes ham at slå lejr og få nogle timers søvn.
Men næste morgen føltes kroppen alligevel udmattet. Hver eneste bevægelse skulle presses igennem.
På alle fire krøb han fremad i sneen, som blev dybere og dybere. Han var nede på 15 skridt for hver pause.
Om eftermiddagen måtte han lade udmattelsen vinde og kravlede ned i sin sovepose igen. Han tvang sig selv til at spise. Hans tanker havde vendt sig mod ham og fortalte ham konstant, at han skulle give efter og opgive.
Tredje dag alene.
Hvert skridt kunne føre til den sikre død ned af bjergsiden. Hvert skridt kunne sende ham i døden, hjem eller mod målet på toppen. Han var nede og kravle på maven. Som et firben med nerver og vilje af stål klamrede han sig til drømmen om at nå toppen alene. Som en robot klatrede han i timevis.
Han ved ikke, hvor han var, men erfaring sagde ham, at han var tæt på.
Pludselig ramte hans hånd et metalstativ. Efterladt af kinesiske bjergbestigere fem år tidligere. Han havde nået toppen.
Det lykkedes. Manglen på ilt havde fjernet alle følelser fra hans register. Han følte hverken glæde eller triumf. Med sin sidste vilje bandt han sit kamera fast på sin isøkse, så han kunne forevige sin plads på toppen.
Vejen ned blev tilbagelagt hovedsageligt kurende på ryggen. Flere gange var det ved at gå galt, da han var så udmattet, at han blev ligeglad. Da han nåede basecamp brød han sammen i armene på sine venner.
- Bjergbestigning i ekstrem højde handler om at gøre ondt, at være bange. Jeg tror ikke, at der er nogen, som synes, det er behageligt. Hvis du begår én fejltagelse, dør du, siger Reinhold Messner til The Guardian.
Amerikanske Ed Viesturs er den eneste amerikaner, som har besteget alle 14 af verdens bjergtinder over 8.000 meter og den femte person i verden til at gøre det uden brug af ekstra ilt. Ifølge ham stiller det nogle helt andre og barske krav.
- Med ilt holder du dig varmere, tænkere bedre og bevæger dig hurtigere. Uden ilt skal du presse dig selv fremad. Messner var ikke i fantastisk form, men hans mentale psyke pressede ham udover hans egne grænser, siger han i dokumentarfilmen 'Messner' fra 2002.
Rasmus Kragh skriver sig ind i en lille eksklusiv dansk klub af bjergbestigere, som har betrådt verdens top. Han er den eneste, som har gjort det uden medbragt ilt.
Michael K. Jørgensen var første mand i 1995 og Lene Gammelgaard første kvinde i 1996.