Livsstil

For 20 år siden var passagerer bekymrede for at køre under Storebælt

Nervøse togrejsende kunne i begyndelsen slippe for tunnelen, der forbinder Sjælland og Sprogø.

Det var til toner af Shu-bi-dua, ord fra trafikminister Bjørn Westh (S) og med Dronningen og prins Henrik ombord på det første officielle tog, at Storebæltsbroens jernbaneforbindelse blev indviet 1. juni 1997.

- Kommer vi hurtigere ud, kan vi komme desto hurtigere hjem igen, og det er i grunden ikke så galt, sagde dronning Margrethe blandt andet i sin tale for præcis 20 år siden. 

Men flere danskere grublede også over, hvor sikkert det var at bruge den nye, otte kilometer lange tunnel.

Færge og bus blev tilbudt

Storebæltsprojektet var forinden blevet flere år forsinket - blandt andet på grund af brand og en oversvømmelse under tunnel-boringerne.

Østtunnelen er på sit dybeste punkt 75 meter under havoverfladen, og efter indvielsen var ikke alle glade for at skulle transporteres så langt under havets overflade.

- De var meget bekymrede. Det var sådan, at da vi åbnede forbindelsen, kunne passagererne vælge, om de ville sejle over eller blive i toget. I starten var der en del, der gjorde brug af færgen (hvor man stod af toget og tog færgen til personbiler, red.). Da man åbnede vejforbindelsen, kunne man komme over med bus i stedet, siger teknisk chef Kristian Madsen, der har ansvar for det jernbanetekniske anlæg på Storebælt.

Han uddyber, at efter et par år blev den alternative transport droppet, da folk havde vænnet sig til tunnelen. 

Her indvier dronning Margrethe Storebæltsbroens tunnelforbindelse 1. juni 1997.

Storebæltsbroen

Storebæltsforbindelsen består af to broer og en tunnel

Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997

De samlede anlægsomkostninger beløb sig til 21,4 milliarder i 1988-priser

Over 10 millioner køretøjer krydser broen hvert år

I 2029 forventes Storebæltsbroen at være tilbagebetalt

Kilde: Storebaelt.dk, m.fl.

Biler ville overhale toget

Ti år før indvielsen havde Folketinget vedtaget forslaget 'Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt', og dengang ønskede politikerne at give den kollektive trafik et forspring på tre år på bekostning af biltrafikken.

- Man besluttede politisk at give jernbanen tre år til omstillingen fra færge- til jernbanedrift. Hvis man åbnede vej og jernbane samme dag, ville vejforbindelsen blive den store succes fra dag et, siger Kristian Madsen.

Dermed fik togforbindelsen et forspring. 

Togene blev på grund af forsinkelserne dog først taget i brug et år før, motorvejen åbnede over Storebæltbroen i 1998.

Hvordan kommer man op?

Noget af tunnel-frygten dengang gik blandt andet på, hvordan man som passager kommer ud igen, hvis toget strander under vandet, husker den tekniske chef. 

Det er der forskellige løsningsforslag til. Blandt andet kan man sende et evakueringstog ned i tunnelen.

- Vi arbejder hele tiden med at forbedre sikkerheden, så dem, der bruger den hver dag, har visheden om, at det er mindst lige så sikkert at køre i tunnelen, som på enhver anden jernbanestrækning. Det er vores hovedmål i dag, siger Kristian Madsen. 

I 1997 passerede cirka 25.000 tog og fem millioner passagerer Storebælt om året, og i 2008 var antallet fordoblet.

Dronning Margrethe klipper snoren ved indvielsen af tunnelen på Storebælt. Til højre ses den daværende trafikminister Bjørn Westh.