Dansker lå alene i dødszonen på verdens top - og så løftede vinden hans telt
Kulminationen på et års forberedelser forblev uforløst 250 meter fra verdens top, men de skæbnesvanger timer efter var alligevel de farligste.
Rasmus Kragh ville være den første dansker, som havde besteget Mount Everest fra den teknisk svære nordside, uden ekstra ilt og alene.
På sin vej mod toppen af verdens højeste bjerg stødte han på ligene fra flere bjergbestigere, som havde mødt deres endeligt på bjergsiden. Han var klar over, at det var alvor.
- Jeg har forberedt mig selv på, at de var der, så det berører mig ikke så meget i nuet på vej op mod toppen, siger Rasmus Kragh i 'Go' morgen Danmark' torsdag.
Derfor var han også erfaren nok til at afbryde stigningen kun 250 meter fra toppen. Vejret og forholdene gjorde det simpelthen for farligt.
- Det går egentlig rigtig godt, men det er hårdt hele tiden. Jeg kan se, at vinden er begyndt at blæse sne over toppen og lave den her karakteristiske fane af sne, der blæser ud. Det er et tegn på, at vinden virkelig er ved at tage til, siger Rasmus Kragh.
Tanker om kæresten og familien hjemme i Danmark fyldte hovedet.
Han kontaktede derfor sin ekspeditionsleder længere nede af bjerget for at finde ud af de præcise forhold. De to blev enige om, at det sikreste var at afbryde forsøget.
Faren var dog langt fra drevet over.
Alene i den blæsende permafrost
Han vendte tilbage til sit telt i camp 2 som ligger i 7.700 meters højde. Det føltes som om, at vinden havde lagt sig som en forræderisk dyne over bjerget, men en skuffelse ventede i teltet.
- Jeg kæmper for at holde varmen, og det er som at flygte fra vinden ned af bjerget, siger Rasmus Kragh.
Han efterlod sin gasbrænder i teltet, men den var forsvundet, da han vendte tilbage.
- Det er kritisk, fordi nu kan jeg ikke smelte vand til mig selv og jeg er løbet tør for væske.
Rasmus tog sine støvler af og pakkede sig sammen i sin sovepose for at hvile. Udenfor ruskede vinden kraftigt i teltet, og gjorde det svært at finde ro.
Tidligt næste morgen skulle Rasmus have sine støvler på igen. Han var så afkræftet og dehydreret, at det tog ham en time at få al udstyret på. Han havde opholdt sig i dødszonen i over et døgn, hvor han ikke havde spist eller drukket. Kroppen var langsomt begynde at nedbryde sig selv.
Lige pludselig blev han klar over, at vinden var taget til i styrke.
Som en tørretumbler
Han mærkede, at teltet begyndte at løfte sig bagved. Noget havde løsnet sig. I sin udmattelse havde han ikke tjekket teltet, da han kom ned til det aftenen før.
Et pludseligt vindpust tog fat i teltet og løftede det med Rasmus og udstyr, og hvirvlede det over klipper og sten mod klippekanten.
- I nogle sekunder accepterer jeg, at jeg ikke kan gøre noget. Det er som en tørretumbler, hvor jeg flyver hen over sten og klipper, imens jeg dækker for mit ansigt, siger Rasmus Kragh.
Kortvarig stoppede teltet. Rasmus flåede det op og greb fat i en klippe. Med den anden hånd fik han fat i sin sovepose, som han fyldte op med sit udstyr. Han nåede ikke at registrere, hvad der røg i posen, fordi det gik så hurtigt.
- Jeg kaster mig ud på soveposen og teltet flyver videre og forsvinder udover kanten, siger han.
Han kunne på nuværende tidspunkt ikke mærke sine hænder og fødder. Han konstaterede dog, at teltet stoppede fordi en bardun sad fast i en sten.
- Der var fem meter til en klippekant, som jeg kunne være faldet udover. Det er virkelig mirakuløst, siger Rasmus.
Sikkert ned
Det lykkedes heldigvis for Rasmus Kragh at samle sine ting og kæmpede sig videre ned af bjerget i sikkerhed. Hjemmefra var hans familie bekymret og havde mobiliseret hjælp, som skulle bringe Rasmus ned. Uvidende om, at han var kommet i sikkerhed.
- Jeg sender nogle beskeder hjem, som bliver fejltolket og folk bliver bekymret. Jeg er ikke klar over, hvad der sker i Danmark, mens jeg er deroppe, siger han.
Selvom Rasmus har en stor fascination for bjerge, erkender han også, at der er ting derhjemme, som er vigtigere end at nå toppen.
Han føler ikke, at det er dumdristigt, og at han kan forsvare risikoen.
- Det er en del af mig. Jeg ville ikke være mig selv, hvis jeg ikke gjorde det her. Jeg har drivkraft som gør, at det er noget, jeg bliver nødt til, siger Rasmus Kragh i 'Go' morgen Danmark' og fortsætter:
- Nu skal jeg lige bruge lidt tid med familien, men lysten er der til at tage afsted igen.