De første danskere blev døende indlagt – og vi måtte vænne os til, at lægerne ikke vidste alt
Da hiv og aids dukkede op i Danmark, blev patienter ikke bare syge. De blev mødt af læger, som aldrig havde set noget lignende.
Det var i juli måned 1981. Til morgenmødet på Hvidovre Hospital var Jens Ole Nielsen, daværende 1. reservelæge og senere professor og chef for den nyoprettede infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital. En patient var kommet ind, meget syg med symptomer, som de andre læger ikke kunne finde en forklaring på.
- Han havde feber, knuder over hele kroppen, kiloene raslede af, og vi anede ikke, hvad han fejlede, fortæller Jens Ole Nielsen, nu pensioneret overlæge til TV 2.
Patienten fortalte, at han og hans partner begge havde været syge gennem en periode, og kort efter blev partneren også indlagt på Hvidovre Hospital. Det homoseksuelle par havde været på en rejse i USA, hvor de havde taget for sig af livets glæder, og kom nu hjem til en regning, der var alt, alt for høj.
Læger i hele verden vidste reelt set ikke, hvad der skete i begyndelsen af 1980'erne. Øjnene blev først rettet mod det homoseksuelle miljø, da det i begyndelsen ofte var promiskuøse bøsser, som dukkede op på hospitaler i København og andre storbyer med de uforklarlige symptomer.
- Vi famlede i blinde. Det var meget vanskeligt, og der gik kun syv-otte måneder fra symptomerne viste sig, til patienten døde, siger Jens Ole Nielsen.
Erhvervet immundefektsyndrom var kommet til Danmark. Mere (u)populært kaldet aids.
Frygten for det ukendte begyndte at sprede sig.
Frygten, som hiv-smittede og aids-ramte patienter oplevede i 1980'erne, er omdrejningspunktet i filmen 'Dallas Buyers Club' fra 2013.
Filmen skildrer den autentiske historie om den hiv-smittede Ron Woodroof i USA, hvor lægerne - ligesom i Danmark - ikke anede, hvordan de skulle behandle sygdommen.
'Dallas Buyers Club' er aktuel i denne uge, hvor det er en af filmene i TV 2s filmvalg - se mere i slutningen af artiklen.
Ekstremt sjældent en ny sygdom melder sig
De danske læger blev første gang en smule klogere, da det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse beskrev 30 tilfælde af kræftformen karposis sarkom hos homoseksuelle mænd den 4. juli 1981. Kræftformen er sjælden og viser sig ved røde eller blåviolette knuder på kroppen og kommer primært ved svækket immunforsvar. Nu forstod lægerne, at det var immunforsvaret hos patienterne, som var under pres.
Sygdommen blev gennem 80'erne og 90'erne et af de kendte tegn på aids eller fremskreden hiv.
Det var, ifølge Jens Ole Nielsen, stadig ekstremt vanskeligt at behandle sygdommen, da lægerne stadig ikke vidste ret meget. Man troede i første omgang, at sygdommen alene ramte homoseksuelle og var en form for forgiftning forårsaget af poppers - et populært elskovsmiddel i 70'erne og 80'erne, som gav et kortvarigt rus.
Det var først i 1983, at franske forskere identificerede hiv-virussen.
Københavns Kommune gav Jens Ole Nielsen til opgave at oprette et særligt afsnit på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, som skulle tage imod patienter med hiv og aids.
- Vi regnede ud, at hvert halve år ville antallet af tilfælde være fordoblet, så det var et kæmpe problem, hvis det fortsatte, siger han og fortsætter:
- I starten måtte vi tage stilling til mange ting uden viden, men jeg synes, at de danske sundhedsmyndigheder generelt var gode til at reagere.
Paradoksalt nok, så var det ikke et problem at tiltrække nye læger til det nyoprettede afsnit, da det er ekstremt sjældent, at en ny sygdom dukker op. Der gik heller ikke lang tid, før det ikke kun var bøsser, som befolkede venteværelset på det særlige afsnit.
I midten af 1980'erne kom det frem, at 91 blødere var blevet smittet med hiv gennem blodtransfusioner i, hvad der bliver kaldt Danmarkshistoriens største medicinalskandale. Danmarks Bløderforening lagde i 1987 sag an mod Nordisk Gentofte, Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen og Indenrigsministeriet for at bruge ikke-screenet blod.
Blandt de smittede var flere børn og unge, som blev parkeret på førtidspension og fik besked på at nyde den sidste tid.
Danmarks Bløderforening vandt ' Blødersagen' ni år senere, hvor hver patient blev tilkendt 750.000 kroner i godtgørelse.
- En dag havde vi en katolsk nonne, som sad i fuldt ornat i venteværelset ved siden af to drags og en punker. Det var helt surrealistisk, siger Jens Ole Nielsen.
Nedenfor kan du se et indslag fra Nyhederne den 14. februar 1994, hvor en gruppe forældre har nægtet en hiv-smittet dreng i at blive passet i en vuggestue, da de er bange for, at han smitter de andre børn. Daværende overlæge Jens Ole Nielsen optræder som ekspert i indslaget.
Mr. Aids
Midt i orkanens øje stod Jens Ole Nielsen og blev hurtigt den beroligende autoritet, som danskerne kiggede efter, når debatten om hiv, aids og en stigende stigmatisering blussede op i Danmark.
- Det var helt vildt, hvad der kom af irrationelle reaktioner. Man var bange i sundhedsvæsnet og ville ikke tage mod patienter, og taxachauffører til patienter mødte op med maske og handsker på. Men folk var jo bange for det ukendte, siger han.
En årelang oplysningskampagne om hiv og aids blev sat i gang. Ifølge Jens Ole Nielsen handlede debatten om følelsen fremfor fornuften, og de mange optrædener på tv, i radio og dagblade som ekspert gav ham øgenavnet 'Mr. Aids'.
- Det var første gang, at befolkningen måtte acceptere, at lægerne ikke vidste alt, siger Jens Ole Nielsen og fortsætter:
- Jeg bad aldrig om det, men følte mig forpligtet til at bidrage og oplyse for at undgå for mange misforståelser.
Omkring 1995 kom redningen i form af en ny medicinsk kombination, som kunne holde sygdommen i skak i årtier og dermed give patienterne et normalt liv igen.
Hos Aids-Fondet arbejder de i dag mod de kampagner, som blev lavet i 80'erne og 90'erne.
- Man byggede en frygt op i befolkningen, og så holdt man op med at lave information til den brede befolkning. Man erkendte, at hiv ikke ramte alle. Men mange frygtede alligevel sygdommen, siger Andy Grysbæk, informationsmedarbejder hos Aids-Fondet.
Hiv og aids i Danmark i dag
Seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der i 2015 blev konstateret 208 tilfælde af hiv i Danmark, fordelt på 159 mænd og 49 kvinder, hvilket var en smule højere end i 2014.
Det er stadig homoseksuelle mænd, som ligger i den største risikogruppe med 101 tilfælde, skarpt forfulgt af 93 tilfælde af indvandrere, der er smittet heteroseksuelt før ankomsten til Danmark.
Ifølge Statens Serum Institut lever cirka 6.000 med smitten i dag, men de estimerer, at op mod 600 ikke ved, at de er smittede.
- Den gruppe på 600 er årsagen til, at vi stadig har smitten herhjemme. Ud af den gruppe er 500 homoseksuelle mænd eller mænd, som har sex med mænd, siger Andy Grysbæk, informationsmedarbejder hos Aids-Fondet.
Hvis man kommer i rettidig medicinsk behandling, kan man leve længe med hiv, og smitsomheden nedsættes så drastisk, at hiv-smittede reelt ikke er smitsomme.
Ifølge Aids-Fondet oplever hiv-smittede dog stadig stigmatisering.
- Vores undersøgelser viser i dag, at danskerne ikke er i risiko for at få hiv, men når man så møder en med hiv, tvivler man på sin egen viden og frygter en smitte, siger Andy Grysbæk og understreger, at størstedelen af befolkningen dog ikke er bange i hverdagen.
Stem en film på TV 2
Hvad er du til? Dansk humor, amerikansk drama eller fransk mode? Tjek ind her og stem på din favoritfilm fra dit yndlingsfilmland.
I denne uge kan du vælge at bruge din fredag aften sammen med de tre lidt for gamle drengerøve Nicolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby, når de skal til klassefest.
En anden mulighed er at se Matthew McConaughey levere en Oscar-vindende præstation som hiv-smittet cowboy i 'Dallas Buyers Club'.
Tredje mulighed er den franske storfilm om en af verdens mest berømte modeskabere - 'Yves Saint Laurent'. Du bestemmer - men kun hvis du stemmer!
Førstepladsen vises på TV 2 fredag den 7. juli klokken 21.00. Andenpladsen vises på TV 2 ZULU samme tid.