Hjerneforsker advarer: Mobilen ødelægger evnen til at dagdrømme
En professor i neurobiologi frygter konsekvenserne af vores smartphone-forbrug.
Farverige notifikationer, der fortæller om et nyt billede på Instagram, en snap eller en besked, som venter på at blive læst.
Det frister de fleste til lige at tjekke mobilen.
Men vores konstante brug af smartphones forpurrer den tid, vi kunne bruge på at dagdrømme. Og dagdrømmeri er en god ting, lyder det fra Albert Gjedde, professor i neurobiologi ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at det styrker evnen til at planlægge og træffe beslutninger.
Når vi dagdrømmer, gennemgår vi tidligere oplevelser, og vi tænker over fremtidige planer baseret på vores erfaringer - det er altså en læringsproces.
- Det er derfor, vi kan forudse udfordringer, siger han.
Det er også her, at der opstår kreativitet.
En generation, der ikke planlægger
Problemet med smartphones er, at når der dukker et billede op, eller vi får en besked, bliver hjernen belønnet med signalstoffet dopamin.
Det giver os trang til hele tiden at tjekke, hvad der sker - og det gør os afhængige af mobilen.
- Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk - det, jeg kalder dagdrømmeri - den går tabt, fordi vi hele tiden "er på", siger Albert Gjedde i 'Go' morgen Danmark'.
Han frygter konsekvenserne af den massive mobilbrug for især unge.
- En hel generation vokser op uden den her planlægningstrang, som vi andre er kommet til, fordi vi ikke havde smartphones, dengang vi var omkring puberteten.
- Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på, lyder det fra professoren.
Kan påvirke vores empati
I en artikel om emnet i Jyllands-Posten påpeger Albert Gjedde også, at selv om man endnu ikke kender til konsekvenserne på sigt, frygter han, at vi om ti år er mindre empatiske, fordi vi handler mere impulsivt og tilfældigt.
- De generationer, der vokser op med smartphones, vil måske have en anden holdning til at skabe en verden, der er baseret på fornuft. Indtil vi kommer i puberteten, er der ikke forbindelse mellem hukommelsen og den udøvende del af hjernen. Det er noget, vi først skal til at lære i teenageårene, hvor vi begynder at evaluere vores handlinger og overveje, om det, vi gør, faktisk er uheldigt, siger han til avisen og fortsætter:
- Hvis teenagere i mange timer om dagen bruger den udadvendte hjerne med deres smartphone i hånden, vil de så i samme omfang lære at lære af deres handlinger?
Det kan være svært at undvære mobilen i dag, men man kan slukke for sine notifikationer, så det er ejeren og ikke mobilen, der bestemmer, hvornår den skal tjekkes, anbefaler Albert Gjedde.
Få flere tips nederst i artiklen.
Relationer bliver besværlige
Professoren er ikke den eneste, der er bekymret over skærmbrugen. Eksempelvis står læge Imran Rashid bag bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, der undersøger, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at være online hele tiden.
- Over tid er vores telefon blevet den fortrukne måde at få dopamin på. For det ikke er forbundet med nogen som helst form for adfærd. Vi behøver ikke at anstrenge os: Vi skal bare trykke på en knap, og så er der ti beskeder eller nyheder, har han sagt til TV 2.
Her forklarede han også, hvad han mener, konsekvensen med for meget brug af mobilen kan være:
- Problemet med at lade sig styre sig af digitale medier i den grad, som vi gør i dag, er, at tingene i den reelle verden begynder at blive devalueret - altså miste værdi. Relationer til andre mennesker kommer til at være bøvlede og besværlige, fordi man skal give noget for at få noget.
Du kan tjekke, om du er afhængig af din smartphone ved at tage denne test.
Læge Imran Rashid kommer med følgende råd til at undgå afhængighed af mobilen: