Voksede op blot 11 kilometer fra hinanden - uden at vide de var brødre

I dag har de fundet mange flere familiemedlemmer.

Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre undrede sig den aften for fem år siden. 

Han havde glemt en jakke, og hans forældre valgte at køre mere end en time for at aflevere den til ham på hans efterskole. 

- Jeg tænkte, det var underligt, men så sagde de, at vi skulle ind på mit værelse, for der var noget, de ville sige. De havde fundet en lillebror til mig. Jeg var helt mundlam, siger Ebbe, der senere har fortalt sin og broderen Nicklas' usædvanlige historie i 'Go' aften Danmark' på TV 2 og i Nordjyske.

Ebbe og Nicklas er biologiske brødre. De var 13 og 17 år, da de mødte hinanden for første gang.
Ebbe og Nicklas er biologiske brødre. De var 13 og 17 år, da de mødte hinanden for første gang. Foto: TV 2

Sås uden at vide, de var brødre

Nicklas Andersen og Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre er biologiske brødre og begge adopteret fra Colombia i Sydamerika.

De er vokset op i danske familier i Nordjylland blot 11 kilometer fra hinanden. Der er fire års alderforskel mellem dem, og de har set hinanden flere gange gennem deres opvækst. Men de har aldrig tænkt over, at de kunne have mere tilfælles end som så.

- Jeg kan huske, jeg havde set Ebbe nede i byen eller sådan noget. Jeg havde set Ebbes adoptivlillesøster, Astrid, mange gange, men jeg anede ikke, han var min bror, fortæller Nicklas Andersen, der i dag er 18 år.

Ebbe og Nicklas er kun vokset op 11 kilometer fra hinanden

Fandt en bror på Facebook

Det var lillebror Nicklas' nysgerrighed, der førte de to brødre sammen.

- Jeg kom hjem fra skole en dag, jeg havde været til sundhedsplejersken, og jeg fortalte min mor, hvor høj jeg var blevet. Så sagde hun, jeg næsten var lige så høj som min biologiske mor, og der begyndte jeg at tænke over, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra, siger han. 

Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre undrede sig, da hans forældre kom på besøg på efterskolen. De kom med beskeden om en ny bror. Video: Stine Gliese

Nicklas' adoptivforældre vidste, at én af hans biologiske søskende var adopteret til et nordisk land, og for at hjælpe ham, søgte hans mor på Facebook.

Vi er som to brødre, der næsten hele tiden har været sammen. Vi hygger os, vi kan slås

Nicklas Andersen

Hun ledte efter en med fødenavnet Leonardo, og det hedder Ebbe heldigvis stadig til mellemnavn.

- Min mor fortalte, at hun havde fundet min bror, og hun viste mig nogle billeder. Jeg kunne godt se nogle ligheder, men det var helt uvirkeligt, husker Nicklas om den dag for fem år siden.

Som brødre er flest

Der gik ikke mere end en uge, og så mødtes de to biologiske brødre for første gang efter nyheden.

- Jeg gav ham bare en kæmpe krammer. Vi havde et naturligt bånd, fortæller Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre.

- Det var mærkeligt, men det var også en lettelse at finde min blodbror, siger Nicklas Andersen.

Der skulle ikke ret meget til at distrahere mig før i tiden, fordi jeg tit tænkte på, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra

Nicklas Andersen

De to har set hinanden jævnligt siden. De deltager i hinandens fødselsdage og andre mærkedage i løbet af året.

- Vi er som to brødre, der næsten hele tiden har været sammen. Vi hygger os, vi kan slås, og vi laver mange ting sammen. Jeg er rigtig glad for at have sådan en helbror, siger Nicklas Andersen.

- Vi er som alle andre brødre, supplerer Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre.

Fra venstre ses Nicklas og Ebbes colombianske bror, Nicklas selv, Nicklas og Ebbes biologiske mor og Ebbe selv.
Fra venstre ses Nicklas og Ebbes colombianske bror, Nicklas selv, Nicklas og Ebbes biologiske mor og Ebbe selv. Foto: Privatfoto

Kæmpe overraskelse i Colombia

De to brødres møde inspirerede dem også til at kigge efter resten af deres biologiske familie. Endnu en gang viste Facebook sig at være det rette sted at lede. To år efter, Nicklas og Ebbe fik kendskab til hinanden, kunne de ringe deres biologiske mor op på Skype. Kort tid efter rejste de til Colombia sammen med deres adoptivfamilier for at overraske hende og endnu en bror.

- Der var der nogle brikker, der faldt på plads. Det var en lettelse at være samlet efter så lang tid og så mange år. Det var det heldigvis også for vores mor. Hun havde tænkt på os, siger Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre.

For Nicklas har bekendtskabet til sit ophav givet mere ro i hverdagen.

- Der skulle ikke ret meget til at distrahere mig før i tiden, fordi jeg tit tænkte på, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra. Det var dejligt at møde hende, og jeg gav hende bare en krammer, siger Nicklas Andersen.

Nicklas og Ebbe beskriver mødet med deres biologiske mor som en kæmpe lettelse.
Nicklas og Ebbe beskriver mødet med deres biologiske mor som en kæmpe lettelse. Foto: Privatfoto

Vil styrke båndet

Siden har Ebbe og Nicklas haft mulighed for også at invitere deres colombianske mor og bror til Danmark.

- Jeg tror, det vildeste for dem var at se, hvor vi er opvokset. De havde aldrig set havet før, så det var vi ude ved, fortæller Ebbe.

Både han og Nicklas glæder sig til at lære dem endnu bedre at kende.

- Vi tager det skridt for skridt. Der er stadig en sprogbarriere. De snakker spansk, og det snakker vi kun en lille smule. Men vi skal bare øve os på det, så kan vi få bygget forholdet op, siger Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre.

Sammen med Nicklas takker han begge adoptivfamilier for deres rolle i, at de har hinanden og kender en del af deres baggrund.

- De har altid hjulpet os, og de har altid været åbne over for det, hvis vi har haft lyst at finde vores biologiske forældre. De har været der hele vejen, og det har været rigtig rart, siger Ebbe Leonardo Breinholt Bjerre.

Nicklas' og Ebbes adoptivfamilier på besøg hos deres biologiske familie i Colombia.
Nicklas' og Ebbes adoptivfamilier på besøg hos deres biologiske familie i Colombia. Foto: Privatfoto