Så klam er din karklud
En brugt køkkensvamp indeholder lige så mange bakterier som afføring. Og mikroberne stopper ikke der.
Den ser måske ganske uskyldig ud, som den hænger der. Lettere lodden og lyserød. Men lad dig ikke narre – din brugte karklud myldrer med liv.
Det samme gør køkkensvampen, viskestykket, håndklædet og resten af køkkenets remedier.
I et tysk forsøg undersøgte mikrobiologer 14 brugte køkkensvampe fra almindelige husholdninger. Hvor lang tid svampene var blevet brugt inden da, kortlagde forskerne ikke. De fandt 362 forskellige arter af bakterielle beboere, i, hvad der kan betegnes som, en ren boligblok for baciller.
Med 82 milliarder mikrober for hver 2,5 kubikcentimeter er tætheden af bakterier i de brugte køkkensvamp på linje med menneskelig afføring. Det fortæller forsøgsleder Markus Egerts til New York Times.
Bakterier overalt
Inden du skyller køkkensvampen og resten af dine remedier ud i toilettet, bør det pointeres, at der findes bakterier overalt.
De er i dine tarme, på din hud, din mobiltelefon og altså også i køkkenet. Stor tæthed af forskellige bakterier er således ikke et problem i sig selv.
Det er det først, når der bliver for mange af de sygdomsfremkaldende slags, forklarer seniorforsker ved Rigshospitalet Julie Antvorskov:
- Mange har for eksempel streptokokker i munden uden at få halsbetændelse – fordi mange andre bakterier holder antallet nede, siger hun.
Jord og salmonella
På den måde kan uskadelige bakterier så at sige skubbe de sygdomsfremkaldende af slagsen væk. Lidt på samme måde, som hvis alle lejligheder i førnævnte bakterielle boligblok allerede er optaget.
- Problemet er bare, at man jo sjældent ved, hvilke bakterier der gemmer sig i karkluden. Derfor giver fornuftig køkkenhygiejne også god mening, siger Julie Antvorskov.
Hun forklarer, at der formentlig ikke er den store fare, hvis man ”blot tørrer lidt jord af køkkenbordet”.
- Men har man for eksempel lavet kylling i køkkenet og tørrer af, risikerer man, at det er salmonella, der formerer sig. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun.
En klud om dagen
Af samme grund anbefaler Fødevarestyrelsen, at man udskifter karklud og viskestykke ”mindst en gang om dagen”, samt at de ligesom håndklæder og forklæder ”holdes rene og skiftes ofte”.
Desuden bør man ifølge styrelsen bruge køkkenrulle til at tørre kødsaft op og smide al emballage direkte i skraldespanden.
Køkkensvampen er der ingen konkrete råd for, men ifølge dyrlæge ved Fødevarestyrelsen Inge-Lis Kyllesbæk Andersen er problemstillingen i bund og grund den samme som med karkluden.
- Det gælder om at undgå at smøre salmonella hen over hele køkkenbordet, siger hun.
Skyl, vrid, tør
Inge-Lis Kyllesbæk Andersen understreger, at Fødevarestyelsen ikke ved, hvordan forbrugerne agerer i praksis, og at der med anbefalingerne er tale om gode råd frem for regler.
Præcis hvor mange indbyggere, man eksempelvis har i sin karklud, handler også om, hvor ofte og hvordan man anvender og opbevarer den.
Ligger kluden eksempelvis krøllet sammen i en opvaskebalje i et varmt og fugtigt køkken – måske endda med en masse madrester og anden næring – giver man bakterierne god mulighed for at leve og gro.
Og det kan gå stærkt. Ikke engang et døgn skal der til, før forskere kan undersøge plamager af bakteriekulturer i petriglas.
Omvendt kan klarkludens levetid forlænges, hvis man skyller, vrider og tørrer efter brug, fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen og understreger vigtigheden af god køkkenhygiejne:
- De bakterier, vi har at gøre med i køkkenhygiejne, er blandt andet salmonella, campylobacter og listeria. Alle sammen nogen, der er kendt for at kunne forårsage sygdom hos mennesker, siger hun.
Vask eller smid ud
Når mikroberne først er flyttet ind, er metoderne til at komme dem til livs mangfoldige og kreative.
Nogle personer koger karklude og køkkensvampe i gryder eller mikroovn, mens andre foretrækker at forgifte dem med eddike eller blegemiddel.
Her anbefaler Fødevarestyrelsen dog blot at vaske rengøringsartiklerne i vaskemaskinen på 60 grader eller højere sammen med noget vaskepulver. Særligt hvis der er tale om bomuldsklude.
Er der tale om de mere farverige engangsklude eller køkkensvampe, kan man godt fortsætte til de ikke holder længere. Men man bør også overveje simpelthen bare at smide dem ud.
Selv om en varm vask udrydder de fleste bakterier, kan det nemlig samtidig efterlade fornyet leveplads til de mest hårdføre overlevere, viser det tidligere nævnte tyske studie med køkkensvampene.
Derfor bør genbrugte klude og svampe som tommelfingerregel forvises fra køkkenet til badeværelset – eller direkte til affaldskurven.