Udgifterne for børn er 1,3 millioner kroner, men de fatter sjældent ordet 'penge'

I samarbejde med Nordea

Børn har en utilstrækkelig viden om økonomi, mener halvdelen af danske forældre. Lommepenge er et smart værktøj til at vende den kedelige tendens.

Da kirkeklokkerne ringede ud efter barnedåben, sværmede 40 gæster rundt ude foran Frederiksborg Slotskirke i Hillerød for at få den bedste udsigt til dagens ’store’ hovedperson. Den lille ny. Elisabeth.

Elisabeth er Marlene Klawitter Müller og Jens Kallestrups yngste datter. Efter en veloverstået barnedåb kørte hele forsamlingen til Rågeleje for at feste videre hos bedsteforældrene.

Ingen tænkte på opdragelse den dag. Ingen tænkte på lommepenge den dag. Ingen tænkte på, hvor høje udgifterne var for at opfostre et barn den dag. Og med god grund, for det løber op i...

1,3 millioner kroner over 18 år. Det svarer til 6000 kroner om måneden for hvert barn.

Grafen nedenfor viser, hvornår det er dyrest at opfostre henholdsvis ét, to og tre børn. Den stiplede linje viser, hvad beløbet er, når børnechecken på tredje barn er fratrukket. Tallene stammer fra rapporten 'Minimumsbudget For Forbrugsudgifter' af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Der er altså 6000 gode grunde hver måned til at lære sine børn at forholde sig til penge. Både fordi børnene fylder i familiebudgettet, men også fordi, ungerne selv en dag skal varetage deres egne penge.

I den proces er lommepenge et vigtigt værktøj. Det fastslår Penge- og Pensionspanelet, der er nedsat af Folketinget til at hjælpe danske forbrugere med at styre deres penge.

Lommepenge er et vigtigt værktøj

Og mange forældre i Danmark er med på beatet.

Fire ud af fem forældre giver lommepenge til deres 9-17-årige børn. Tre ud af fem giver lommepenge til deres 6-8-årige børn. Lommepenge er altså vældig populære i de danske hjem.

Ansvaret for at lære børn om privatøkonomi starter i hjemmet, mener fire ud af fem forældre.

Men - samtidig mener lidt flere end hvert andet forældrepar, at deres børn har en utilstrækkelig forståelse for privatøkonomi. Det fremgår af tal fra Finans Danmark.

Så hvad venter vi på?

Marlene Klawitter Müller, der arbejder som forsikringskonsulent, og Jens Kallestrup, der er bygningsingeniør, bor i Valby med deres to børn. Fra tid til anden synes de, at udgifterne løber lidt af sporet. Se med her:

Marlene og Jens forklarer, hvordan udgifterne nogle gange tager fart, når det kommer til at kunne vurdere, hvad deres børn egentlig har brug for. Video: Michael Leander Bech Særkjær

Forældrene i den lille Valby-familie står ikke i pengenød, men de erkender, at posten 'børn' i familiebudgettet godt kan få en finjustering.

Tøj, høretelefoner, fodboldudstyr, barbiedukker, løbehjul, sko, cykler, cykler og atter cykler. Det er blot et uddrag af, hvad der koster på familiekontoen hjemme hos Jens, Marlene og deres to børn.

6000-7000 kroner om måneden

- Vi bruger vel omkring 6000-7000 kroner om måneden på hvert af vores to børn, siger Marlene Klawitter Müller.

Hun pointerer også, at deres børn indtil for ganske nylig ikke fik lommepenge.

Lommepenge kan ses som en merudgift til de i forvejen 6000-7000 kroner. Men de kan også ses som et effektivt og billigt værktøj til at lære sine børn om privatøkonomi.

- Det er dyrt at have børn. Og forældre er nødt til at sige nej til Lego-pakker fra tid til anden, siger specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge og Pensionspanelet Louise Skødsholm og fastslår:

- Hvis børn får lommepenge, forstår de bedre, at penge slipper op, og at de derfor ikke kan få alt, hvad de peger på.

For at lære Valby-familien lidt om lommepenge inviterede vi dem med til økonomitime. Se med her:

Marlene, Jens og deres to børn får økonomi-undervisning på skolen. Video: Michael Leander Bech Særkjær

Vi kan afsløre, at Jens og Marlene efter et nostalgisk gensyn med skolebænken nu giver lommepenge til begge deres børn.

- Økonomitimen var god. Især for børnene. Vi vidste jo godt, hvad læreren sagde og mente, men det var relativt nyt for børnene. Og så lyder det jo bedre i børnenes ører, når det også kommer fra andre voksne end os, siger Marlene Klawitter Müller.

PENGE I PRIVATEN

Dette er den syvende artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og blandt andet svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering. 

For at besvare disse spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner. De får råd og vejledning af eksperter til, hvordan de optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

Lommepenge er guld værd i opdragelsen. De øger forståelsen for, at penge kan spares op til noget, børn virkelig ønsker sig. Og de øger forståelsen for, at der ikke kan købes noget, når sparegrisen er tom.

- Et fast lommepengebeløb på en fast dato er en god idé. Derigennem lærer børn at udskyde deres behov til noget, som de virkelig ønsker sig. Det er den spæde start til at få løn og få sig en ’rigtig’ opsparing, fastslår Louise Skødsholm og siger:

- Når forældre skal give lommepenge, er det vigtigt, at de gør deres egne erfaringer. Lommepenge er nemlig et væsentligt værktøj, som gør børn i stand til forstå deres egne ønsker og behov.

Et fast beløb er en god idé

Hvad skal man give?

Børn under seks år får meget sjældent lommepenge. Et barn på seks-otte år får typisk 0-50 kroner om måneden i lommepenge, og størstedelen af 9-11 årige får 150 kroner om måneden.

Knap en tredjedel af de 15-17-årige får mellem 200-400 kroner om måneden, og igen er der en knap en tredjedel i denne aldersgruppe, som får mere end 400 kroner om måneden. Det fremgår af tal fra Finans Danmark.

Hvis du overvejer, hvordan du skal gribe lommepengene an, så har vi samlet fire gode råd til, hvordan du kan gøre det.

Sådan giver du lommepenge

Fast beløb

Forældre kan give et fast beløb hver uge, hver anden uge eller én gang om måneden. Det lærer børnene, at der er ’lønningsdag’, og at man dermed ingen penge har resten af perioden, hvis man bruger hele baduljen på én gang.

Huslige pligter

Når lommepengene betales efter, hvilke huslige pligter ungerne udfører, lærer de, at der ofte skal ydes for at nydes, og at arbejde kan betale sig. Det kan være, at rengøring af toilettet på ugentlig basis og en daglig tømning af opvaskemaskinen giver et fast beløb om måneden.

Ekstra beløb

Når alle de fastlagte pligter er udført, så kan forældrene overveje om, der skal være ekstra pligter, som dermed kan kaste en ekstra skilling af sig. Igen lærer børnene, at arbejde kan betale sig. Og at ekstra arbejde betaler sig endnu mere.

Efter behov

Når forældre giver lommepenge efter behov, så lærer det ikke børn meget om pengenes kommen og gåen. Men de bliver – alt andet lige – bedre til at argumentere for deres sag, når de mangler lommepenge. Og det kan også være et plus.