Har tabt sig 45 kilo og startet et nyt liv - nu har han en hilsen til sine mobbere

29-årige Henrik Nielsen fra Middelfart er blevet mobbet med sin størrelse gennem hele sit liv. Men i 2014 besluttede han at sætte en stopper for det.

­­I efteråret 2007 stod 19-årige Henrik Nielsen sammen med en gruppe kolleger på sin første arbejdsplads, en lagervirksomhed lidt udenfor Kolding.

En af mændene i teamet havde været ansat længere i firmaet end de andre og fungerede som en slags mellemleder. Han gik hen mod Henrik, greb fat om hans bryst og sagde: ”Ej se, du har større patter end min kæreste”, mens han triumferende kiggede rundt pĂĄ de andre. Et kor af latter slog op omkring Henrik, der følte sig knockoutet – endnu engang.

Oplevelsen var bare én ud af mange gennem Henrik Nielsens opvækst, hvor han stort set altid var blevet mobbet med sin størrelse.

Nogle gange svarede han igen, andre gange var han klar over, at det ikke nyttede noget. Som i situationen med mellemlederen, hvor alle ĂĄbenbart var enige om, at det var i orden at gøre grin med hans udseende.

Men på trods af alle ydmygelserne havde Henrik Nielsen aldrig rigtigt tænkt over, hvad han kunne gøre for at ændre på situationen. Han var ligeglad med sin vægt.

Lige indtil en dag i sommeren 2014, hvor en video fik ham til at indse, hvor slemt det stod til. Nu skulle det være slut.

Han ville smide de overflødige kilo, sĂĄ han igen turde vise sig pĂĄ en strand i badetøj. En proces, som fik et ekstra skub fremad, da han meldte sig til tv-programmet ’Samme tid næste ĂĄr’, der netop gik ud pĂĄ, at deltagerne skulle gennemføre en personlig mĂĄlsætning pĂĄ Ă©t ĂĄr.

Holdt sine problemer for sig selv

Lige så langt Henrik Nielsen kan huske tilbage, har han været ”den store” blandt sine kammerater.

I skolen havde han svært ved at følge med de andre drenge, både i gymnastiktimerne, og når der blev spillet fodbold i frikvartererne. Det førte en del ubehagelige kommentarer med sig.

- Det var mest i frikvartererne, at jeg fik bemærkninger som, ”Skal vi spille fodbold? Nå nej, Henrik kan ikke følge med”. Jeg var altid målmand, for det kunne jeg godt finde ud af, siger Henrik Nielsen, som allerede fra barnsben blev ked af de bemærkninger, de andre kom med.

Jeg prøvede at lade være med at reagere på alt det, de sagde. Jeg lod som ingenting

Henrik Nielsen, tidligere mobbeoffer

- Jeg prøvede at lade være med at reagere på alt det, de sagde. Jeg lod som ingenting. Men selvfølgelig tænkte jeg over det, når jeg kom hjem og sad på mit værelse.

En af grundene til, at Henrik ikke fortalte noget til sine forældre eller lærere om, hvordan han havde det, var, at der opstod andre problemer derhjemme, der overskyggede hans personlige situation.

- Min far forlod os, da jeg var 11 år. Fra den ene dag til den anden, midt om natten. Da min mor stod op om morgenen, var han væk. Færdigt arbejde. Og så var der kun min storebror, min mor og mig tilbage til at klare det hele. Så jeg holdt mine problemer for mig selv, for at andre ikke skulle begynde at tænke over det, forklarer han.

Oplevelse pĂĄ stranden satte sig spor

Selv om Henrik Nielsen gennem sin barndom og skolegang blev udsat for ubehagelige bemærkninger og drillerier, prellede det til en vis grad af pĂĄ ham. For han havde et par enkelte gode venner, der accepterede ham, som han var, og det betød, at han bedre kunne klare mosten.

Det var først i en lidt senere alder, at det for alvor gjorde indtryk på ham. Det var der, hvor drillerierne blev til decideret mobning.

Specielt var der én oplevelse, som gjorde ondt – og fik konsekvenser.

Samme tid næste år

Kan man ændre sit liv på bare et år? Det har en række modige danskere besluttet sig for i programmet 'Samme tid næste år'.

For et år siden mødte Cecilie Frøkjær programmets medvirkende, inden de begyndte deres personlige projekt.

Nu - et ĂĄr efter - møder hun dem igen og fĂĄr svar pĂĄ, om de er kommet i mĂĄl. 

For gæsterne er der altså gået et helt år, men seerne får forvandlingen at se med det samme.

'Samme tid næste ĂĄr' har premiere pĂĄ TV 2 mandag den 16. oktober kl. 20.00

- Da jeg var 16 år, var jeg på stranden med nogle venner. Vi badede og havde det sjovt. Men så begyndte de andre at pege på mig, og de sad og tog på mine deller. Det var meget grænseoverskridende, og det betød, at jeg ikke gik på stranden mere efter den dag, fortæller han.

Mobberierne fortsatte blandt arbejdskammeraterne, hvor Henrik igen skilte sig ud som ”ham den store”, og han følte sig stadig mere flov over sin krop. Især på hans første arbejdsplads var det slemt, fordi lederen af Henriks team tog del i mobningen og dermed gjorde det legalt for de andre.

Henrik forsøgte at gøre, hvad han kunne, for at undgå mellemlederen. Han gik i en stor bue udenom, når han så ham komme hen imod sig, eller smuttede på toilettet, hver gang han var i nærheden.

Ved enkelte lejligheder gik mellemlederens kommentarer dog Henrik sĂĄ meget pĂĄ, at han fik nok.

Han tog mig på maven og sagde: ”Hvad så, tykke?”

Henrik Nielsen, tidligere mobbeoffer

- Jeg kan huske engang, hvor jeg stod ved vandautomaten, og han kom derhen. SĂĄ tog han mig pĂĄ maven og sagde: ”Hvad sĂĄ, tykke?” Og jeg svarede ved at spørge: ”Hvorfor kalder du mig det?”, hvorefter han forsvarede sig med, at det jo bare var for sjov, siger Henrik og fortsætter:

- Da han var af anden etnisk herkomst, gav jeg igen ved at kalde ham noget, der ikke var sĂĄ kønt. Et udtryk, som jeg aldrig ville bruge i dag. Og da jeg sagde dĂ©t ord til ham, spurgte han: ”Hvorfor kalder du mig det? Det er da ondt at sige”, hvortil jeg svarede: ”Jamen, det var jo ogsĂĄ bare for sjov”.

Da Henriks vægt var højest, var den oppe på 143 kilo. Det gjorde samtidig, at hans forhold til piger generelt var svært, og i hele sin ungdom oplevede han kun at have én kæreste i en måneds tid.

Video blev et vendepunkt

I august 2012 besluttede Henrik Nielsen sig for at tage en uddannelse som lager- og logistikarbejder på EUC Lillebælt. Nu ville han have papir på sin kunnen, så han blev respekteret for sin arbejdsindsats i stedet for at slide til en lav løn som ufaglært.

På uddannelsen oplevede han for første gang i sit liv at blive behandlet med respekt og på lige fod med alle de andre. Især havde han en god tid på den virksomhed i Middelfart, som blev hans læreplads.

- Fra dag ét var de gode mod mig. Vi havde det alle sammen godt sammen og hjalp hinanden i hverdagen.

I sommeren 2014 skulle Henrik med pĂĄ en udflugt sammen med elever fra andre uddannelsessteder i blandt andet Vejle og Roskilde. Det var en "ryste sammen-tur", der gik til Mommark pĂĄ Als. Han havde det sjovt og festede og hyggede med de andre, uden at føle sig udenfor.

Det var først på den sidste dag før hjemturen, at der skete noget, som blev en øjenåbner for Henrik.

- Mens vi var afsted, var der løbende blevet taget billeder og video af os. Den sidste dag sad vi i et auditorium og så en video, som underviserne havde klippet sammen, siger han og fortsætter:

- Pludselig kunne jeg se, hvor stor jeg var i forhold til de andre. Mit ene lår var lige så bredt som de andres maver. Jeg kunne også se, at jeg havde svært ved at følge med. Og jeg fik sådan en ”fy for helvede”-agtig følelse og tænkte, at jeg ikke kunne tillade mig at se sådan ud. Jeg havde jo godt vidst, at jeg var stor, men hvor stor jeg var, havde jeg aldrig forstået.

Efter turen i august tog Henrik Nielsen hen til sin læge for at høre, om han kunne hjælpe ham med at tabe sig. Men lægen forklarede ham, at hans BMI ikke var stort nok til en fedmeoperation.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: "Nå, men så må jeg fandeme vise, at jeg kan klare det selv". Jeg gik direkte hen og meldte mig ind i et motionscenter.

Tog kampen op – helt alene

PĂĄ samme mĂĄde som Henrik altid havde klaret sig selv, nĂĄr det gjaldt hans mistrivsel i skolen og blandt kammeraterne, tog han ogsĂĄ sagen i egen hĂĄnd, da han begyndte pĂĄ et intensivt træningsforløb for at tabe sig.

- Jeg anede ikke noget om, hvordan man skulle lave sådan et træningsprogram. Så jeg gik på Youtube og så, hvordan Arnold Schwarzenegger og nogle andre fitness-typer trænede. Og så gik jeg ellers bare ned i motionscentret og gik i gang med maskinerne, siger Henrik og tilføjer.

- Første gang jeg trĂĄdte ind i centret for at træne, gik jeg og kiggede ned i gulvet. For jeg havde en følelse af, at alle dem, der var vant til at komme der, tænkte: "Hvad laver den store gut her?" Jeg frygtede nok deres fordomme.

Det skulle dog vise sig, at Henriks frygt blev gjort til skamme, for jo mere han kom i centret, des mere respekt blev han mødt med. Han var ogsĂĄ meget seriøs med sin træning. Oftest to timer hver eneste dag. PĂĄ løbebĂĄnd, cykel, vægte og forskellige maskiner.

På et tidspunkt kom en lidt ældre kvinde hen til ham, da han stod ved en af maskinerne, og sagde: ”Det er fandme flot. Jeg kan se, at du har tabt dig".

Undervejs i processen fik Henrik tilfældigvis øje på et opslag om, at TV 2 søgte deltagere til ’Samme tid næste år’, og han tænkte, at det passede perfekt ind i hans målsætning om at forandre sig selv og sit liv.

PĂĄ det tidspunkt havde han allerede tabt sig 25 kilo, men han ville gerne op pĂĄ et dobbelt sĂĄ stort vægttab. SĂĄ han trænede videre, mens han afventede svar pĂĄ, om han kom med i programmet.

- Der gik rigtig lang tid, før jeg hørte noget fra produktionsselskabet. Men jeg fortsatte jo bare med træningen og nĂĄede at tabe mig yderligere 10 kilo, før de ringede mig op og sagde, at jeg var udvalgt som deltager. Derefter gik der endnu noget tid, før optagelserne gik i gang, og sĂĄ havde jeg tabt 10 kilo mere, fortæller han.

Hårdt at sige det højt

Netop fordi Henrik havde gået alene i så mange år og aldrig talt med nogen om sine frustrationer over at blive mobbet og sin skam over at være så overvægtig, var det hårdt for ham pludselig at skulle åbne op omkring det hele i tv-studiet.

Det var derfor en meget følelsesladet 28-ĂĄrig Henrik Nielsen, der i juni 2016 sagde sin personlige mĂĄlsætning højt for bĂĄde vært Cecilie Frøkjær, publikum pĂĄ tilskuerrækkerne og seerne ude i stuerne.

- Samme tid næste år vil jeg vise mig på en strand i badetøj uden at skamme mig, lød det med dirrende stemme og bævende hage fra Henrik, der kæmpede med at holde tårerne tilbage.

Han havde samtidig et budskab til sine mobbere:

- Ved at tabe mig kan jeg vise dem, der har mobbet mig, at jeg er en forandret person, sagde han besværet, hvorefter han holdt en lille pause for at presse et lommetørklæde op mod øjnene. - SĂĄ det er dem, der skal skamme sig, konstaterede han med et trodsigt udtryk i øjnene.

Efter at have tabt sig 45 kilo har Henrik Nielsen svært ved at finde en skjorte, han kan tage på til julefrokost. Hans gamle tøj er blevet alt for stort. Video: Susanne Nielsen

For at nĂĄ sit mĂĄl skulle Henrik Nielsen nu først og fremmest godkendes til en operation, hvor han fik fjernet al det løse maveskind, der hang som en stor dejklump ud over buksekanten, og som ikke forsvandt, uanset hvor meget han trænede. Det var dĂ©t, der generede ham mest efter hans store vægttab og gjorde, at han ikke kunne vise sig nogen steder uden at være fuldt pĂĄklædt.

Skam blev afløst af stolthed

Efter de første optagelser i studiet fortsatte Henrik Nielsen med sin træning. Nu ekstra målrettet. For det handlede om at få forbrændt så meget fedt som muligt, så hans læge ville godkende en hudreducerende operation på Odense Universitets Hospital (OUH).

Det lykkedes da ogsĂĄ, og den 21. december 2016 fik han fjernet al det overskydende hud fra maven og lænden.

Da Henrik så sig selv i spejlet efter operationen, var han ovenud glad og lykkelig. Nu var det vigtigste skridt taget på vejen til, at han ikke længere skulle skjule sin krop bag kamuflerende tøj.

I otte uger efter operationen måtte Henrik hverken arbejde eller træne, så det var selvfølgelig en udfordring i forhold til at holde vægten. Men i marts 2017 begyndte han så småt at bevæge sig igen, og da han vendte tilbage til studiet i ’Samme tid næste år’ – på præcist samme dato i juni – var det som et helt nyt menneske.

- Jamen, jeg har det godt. Aldrig nogensinde har jeg haft det sĂĄ godt, lød det med strĂĄlende øjne fra Henrik, da han sad i sofaen over for Cecilie Frøkjær og var iført en tætsiddende t-shirt.

- Jeg skammer mig ikke mere, fastslog han.

Målet om at komme på stranden havde han også fået opfyldt. Dog var det mest for kameraernes skyld, da vejret endnu ikke havde været til den helt store badetur. Men følelsen var god.

- Det var rigtig fedt at mærke sandet mellem tæerne og vandet pĂĄ benene. Det var helt vildt. Jeg smed tøjet, som om det var ingenting, sagde han.

Med hensyn til de personer, som gennem tiden havde mobbet Henrik med hans overvægt, var han endnu ikke stødt på nogen af dem efter sit vægttab. Men han havde en lille overskudsagtig hilsen til dem fra tv-skærmen:

- Se, jeg er forandret. Det hĂĄber jeg ogsĂĄ, at I er?

Vil prøve dating – og planlægger ny operation

Et stort ønske, som Henrik Nielsen stadig mangler at få opfyldt, er at finde kærligheden.

I 14 år har han – siden sin korte oplevelse med en ungdomskæreste – været single. Og han er træt af at være alene.

- Jeg vil meget gerne finde en kæreste. Det er stadig svært for mig at tage kontakt til piger, men nu vil jeg for første gang i mit liv prøve dating, siger den 29-årige fynbo.

Et andet mĂĄl, som Henrik hĂĄber at gennemføre i den nærmeste fremtid, er at fĂĄ foretaget endnu en operation. Denne gang for at fĂĄ fjernet overskydende hud fra brystregionen, som ogsĂĄ trænger til en opstramning efter hans store vægttab.

- Jeg har været hos lægen, der siger, at jeg skal tabe mig fem kilo, før han kan henvise mig til operationen. Så jeg kæmper bare videre med træningen og prøver at holde mig fra kage, siger han med et grin.

Henrik Nielsen vejer nu 102 kilo. Han tænker, at hans idealvægt vil være omkring de 90. Motivationen holder han oppe ved engang imellem at kigge på et af de få billeder, han har fra dengang, han var allerstørst.

- Der er især et billede, hvor man kan se, at min skjorte er ved at sprænges, bare fordi jeg sidder ned. Det fĂĄr mig til at tænke pĂĄ, hvordan jeg kunne sidde og svede i en stol dengang. Det var ikke rart. Bare tanken om det er nok til, at jeg sætter min nye livsstil meget højt, slutter han.

Her nedenfor ses Henrik Nielsen før og efter sin livsstilsændring.

Se sjette og sidste afsnit af 'Samme tid næste ĂĄr' mandag klokken 20.00 pĂĄ TV 2 - eller lige nu pĂĄ TV 2 Play.