Hop til indhold
Livsstil

Her tager læreren et æggeur med i klassen for at få ro

af Julie Kragh Thisgaard Simone Vrangbak Hansen

Synes du, der mangler disciplin i den danske folkeskole?

Elever, der råber, skramler med stole, klikker med kuglepenne, tjekker deres mobil eller afbryder hinanden eller læreren.

Det er bare nogle af de ting, der gør det svært for landets folkeskoleelever at lære noget, mener Viggo Smitt, der er cand.pæd. i pædagogisk filosofi, lærer og debattør. Ifølge ham er støj i klasselokalerne og manglende disciplin et af folkeskolens helt store problemer.

- Folkeskolens væsentligste udfordring er, at vi tolererer alt for meget støj og for mange afbrydelser. Det er ødelæggende for dem, der godt vil følge ordentligt med. Det er også en stor stressfaktor for lærerne, siger han.

De seneste år har der været meget debat om disciplinen i den danske folkeskole. I 2003 viste en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, at 47,3 procent af eleverne i 4.-10. klasse oplevede problemer med støj og larm hver dag eller næsten hver dag. Og i 2014 viste en Megafon-undersøgelse lavet for TV 2, at halvdelen af danskerne mente, at skoleelever manglede respekt for deres lærere.

Lærer elever bedst med pisk eller gulerod?

Sammen med tre andre lærere deltager Viggo Smitt i programmet ’Pisk eller Gulerod’ på TV 2. I et eksperiment på Gyvelhøjskolen i Galten uden for Aarhus vil man finde ud af, hvordan eleverne lærer bedst. 

To af lærerne benytter sig af den såkaldte gulerodstilgang, hvor der er fokus på projekter, gruppearbejde og elevinddragelse. De to andre lærere hylder i stedet den såkaldte "pisktilgang", hvor disciplin, repetition og tavleundervisning er i højsædet. 

Pisk eller gulerod

  • I 'Pisk eller gulerod' får to 7. klasser to hold nye lærere, der hylder henholdsvis "pisk- og gulerodsmetoden". 
  • Eksperimentet kører i tre måneder.
  • Underviserne Viggo Smitth og Iris Bay benytter sig blandt andet af disciplin, tavleundervisning og repetition.
  • Underviserne Carsten Hermansen og Mette Stange benytter sig blandt andet af projekter, gruppearbejde og elevinddragelse.
  • I slutningen af program nummer to bliver klasserne testet for at se, hvilken betydning de to forskellige undervisningsformer har haft. 

Og Viggo Smitt er ikke bleg for at sige, at han er fortaler for ”pisken". Han vil have ro i sin undervisning og sætter blandt andet æggeuret til, når hans elever skal sidde og regne opgaver.

- Emneuger, udflugter, projekter og gruppearbejde fylder alt for meget i forhold til det, jeg kalder rugbrødsundervisning. Jeg tror på den stille daglige undervisning med feedback på opgaver, små prøver uden karakterer og repetition, forklarer han og tilføjer:

- Det der med, at alt skal være lystbetonet, det er inderligt forvrøvlet. Der må godt være lidt ubehag i at skulle lære noget. Det gør altså ikke noget.

Elever vil gerne lave projekter

Hos foreningen for Danske Skoleelever møder Viggo Smitt ikke fuld opbakning. Formanden Jakob Bonde Nielsen er nemlig stor tilhænger af netop gruppearbejde.

- Vi så gerne, at vores undervisning var mere projektorienteret, og at man i højere grad forsøgte at blande folk. Det er noget af det, vi i hvert fald omfavner, fordi vi mener, det er sådan noget, man skal kunne, siger han. 

Afstemning

Synes du, der burde være mere disciplin i den danske folkeskole?

Jakob Bonde Nielsen, der selv går i 9. klasse, kan dog godt genkende billedet af, at nogle elever bliver generet af støj i timerne, men han mener, at det hænger tæt sammen med antallet af elever i klasselokalerne. 

Disciplin er et misforstået begreb

Prorektor og uddannelsesforsker Alexander von Oettingen mener ligesom Viggo Smitt, at folkeskolen savner disciplin. Ifølge ham kan en del af forklaringen være, at der er sket et skred i forhold til den respekt, både børn og deres forældre har for lærerrollen i dag. 

- Lærerne er ekstremt udsatte fra flere sider. De kan ikke nødvendigvis regne med, at de har opbakning fra hjemmet, når de sanktionerer eleverne. Det har de haft tidligere, men har det ikke længere. Det gør, at lærerne kan være tilbageholdende med at markere grænser, siger han.

Teknikker til disciplin i klasseværelset

Ifølge Alexander von Oettingen kan en lærer hjælpe elever på vej til at lære gennem undervisningen gennem fire disciplineringsteknikker. Læreren kan:

  • advare om, at det får konsekvenser, hvis en elev ikke stopper med en bestemt opførsel eller handling.
  • holde opsyn på en måde, så eleverne er klar over det – men uden at de føler sig overvåget.
  • lede ved at guide eleverne til, hvordan de skal arbejde, hvad deres roller er, og hvornår det er tid til at sidde stille og lytte.
  • være velvillig og undlade at slå ned, hver gang en elev gør noget forkert, men give luft til og anerkende, at der sker fejl.

Men Alexander von Oettingen mener også, at det kan skyldes, at der er opstået en misforståelse omkring selve begrebet disciplin.

- Når vi taler om disciplin, er mange af den opfattelse, at det betyder, at en lærer træder i karakter som lektor Blomme. Men i virkeligheden handler det om, at eleverne skal forstå de regler, der er, og meningen med dem, siger han. 

Der har været forskellige tilgange til disciplin og undervisningmetoder i den danske folkeskole gennem tiden. Folkeskolen.dk har lavet en tidslinje over uro og disciplin i den danske folkeskole siden 1960'erne og frem til nu: 

Du kan se programmet 'Pisk eller gulerod' på TV 2 mandag klokken 21.05 på TV 2 og på TV 2 PLAY

Uro i skolen historisk set

  1. 1967

    1. Revselsesretten afskaffes

      Lærerens revselsesret blev afskaffet i hele landet i 1967, men allerede i 1951 blev det forbudt at slå eleverne i Københavns Skolevæsen. 

      Indtil da havde fysisk afstraffelse været en pædagogisk metode, som læreren havde ret til at benytte sig af. Principielt var Danmarks Lærerforening for en begrænsning af den fysiske straf, men som den daværende formand Stinus Nielsen sagde: Hvad skal lærerne dog gøre i ekstreme situationer, hvis de ikke må slå?

  2. 1970

    1. Reformpædagogik

      Reformpædagogikken vandt frem i folkeskolen. Idealet var blandt andet at opdrage eleverne til at være kritiske og ikke unødigt autoritetstro. Kritikere beskyldte reformpædagogikken for at svække lærerens autoritet og ikke sætte urolige elever på plads. 

  3. 1997

    1. Ungdommen nu til dags

      Undervisningsministeriet udgav rapporten ’Elever der forstyrrer undervisningen’. Her fremgik det, at lærerne oplevede 10 procent af eleverne som 'meget forstyrrende'. Tallet var ikke højere end i tidligere undersøgelser, men gav ikke desto mindre anledning til megen debat om forældreansvar, sanktioneringsmetoder og 'ungdommen nu til dags'.

  4. 2005

    1. Urolige elever sendes på kontoret

      En række undersøgelser viste, at undervisningsforstyrrende uro var et stigende problem i folkeskolen. Skole og Forældre dokumenterede, at 85 procent af de undersøgte skoler aldrig benyttede sig af eftersidning som sanktion. 61 procent af skolerne sendte uromagere til skolelederens kontor, men de mest udbredte sanktioner var at sende eleven uden for døren eller sende et brev med hjem til forældrene. 

  5. 2013

    1. Larm og støj generer mange elever

      Dansk Center for Undervisningsmiljø udgav rapporten ’Indeklima og fagligt udbytte’. Undersøgelsen viste, at 47,3 procent af eleverne på 4-10. klassetrin oplevede problemer med larm eller støj hver dag eller næsten hver dag. 31,4 procent af de elever, der blev generet af larm eller støj ’hver dag eller næsten hver dag’, oplevede ’sjældent eller aldrig’ den nødvendige ro i undervisningen. 42,2 procent af dem oplevede ’sommetider’ den nødvendige ro.

  6. 2014

    1. Anbefalinger til ro og klasseledelse

      En Megafon-måling lavet for TV 2 viste, at 49 procent af danskerne mente, at danske skoleelever manglede respekt for deres lærere i folkeskolen.

      En ekspertgruppe nedsat af daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) offentliggjorde en række anbefalinger til, hvordan folkeskolerne kunne mindske forstyrrende uro og skabe god klasseledelse. Blandt andet anbefalede gruppen, at regler og rutiner er klare for alle, når skoleåret begynder. Desuden bør eleverne mødes med høje, men realistiske faglige mål.