Forskere: Vær åben for at behandle sygdom med frugt og grønt
Livsstil bør være mere i fokus hos landets læger, mener fremtrædende sundhedsforskere.
Et æble om dagen holder doktoren fra døren.
Sådan lyder et mundheld, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med. Alligevel er der i sundhedsvæsenet en for stærk skepsis over for fødevarers betydning for sundhed og sygdom.
Det mener flere af landets fremtrædende forskere på området, herunder Arne Astrup, leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Han har igennem sin karriere og i stadigt flere studier set, hvad han betegner som ”kanongod dokumentation” for, at patienters sundhed og livskvalitet hænger tæt sammen med blandt andet kost og motion.
Vanvittige krav
Alligevel spænder lægevidenskaben til tider ben for sig selv, når den insisterer på at studere fødevarer på samme måde som medikamenter, påpeger Arne Astrup:
- Når det handler om at give et kunstigt molekyle, fremstillet i et laboratorium, som medicin til millioner af mennesker, skal man være sikker på dets virkning og risici.
- Men når det handler om at spise frugt og grønt og yoghurt, er det fuldstændig vanvittigt, at man anvender samme krav som til et lægemiddel. Man ved jo godt, at det ikke slår folk ihjel, siger han.
Med undersøgelser, der kan vare langt over 10 eller 20 år, går ventetiden nemlig i sidste ende ud over patienterne.
Derfor opfordrer Arne Astrup det traditionelle sundhedsvæsen til at være mere åben overfor de mere naturlige greb til at justere menneskers sundhed og livskvalitet.
Større overskud
Samme tone lyder fra professor Henning Langberg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Som leder af Copenhagen Healthtech Cluster, der arbejder med at skabe nye teknologiske løsninger indenfor sundhed, tror han, at individuelle løsninger vil fylde mere i fremtiden for både læger og patienter.
Både når det kommer til medicinen og de blødere tiltag som kost, motion og følelsen af livskvalitet.
- Hvis du oplever, at du får det bedre, får du også større overskud til at håndtere sygdom, siger han.
Man kan spise sig syg
Om man ligefrem kan spise sig rask, tør professoren ikke at afgøre.
- Men vi er i hvert fald sikre på det modsatte: At man kan spise sig syg, siger Henning Langberg og fremhæver eksempelvis skørbug som mangel på C-vitamin.
Af samme grund ser han, ligesom Arne Astrup, derfor umiddelbart kun fordele ved i større grad at inddrage kost og motion som vigtige elementer i sundhedssystemet. Sideløbende med den traditionelle medicinske behandling, vel at mærke.
- Så længe vi ikke stikker folk blår i øjnene og bilder dem ind, at de bliver helbredt af at spise broccoli, er der masser af fordele at hente. Særligt inden for livskvalitet, siger Henning Langberg.
Hver tredje dansker syg
Sådanne fordele vil ikke bare potentielt påvirke patienterne, men også samfundet som helhed.
Blandt andet gennem besparelser på medicin og behandling, der kan være både dyr og give bivirkninger – og dermed igen nye omkostninger for sundhedssystemet.
Og eftersom hver tredje dansker ifølge Sundhedsstyrelsen lever med en eller flere kroniske sygdomme, er der ikke tale om småtterier.
Tværtimod er der meget at hente ved at se nærmere på den moderne livsstil, der ligger langt fra vores oprindelige natur og ofte fører til de mange lidelser.
Kan man spise sig rask?
Allerede nu bemærker både Arne Astrup og Henning Langberg dog, at især yngre generationer af læger og andre sundhedseksperter i stigende grad åbner sig for tanken om at supplere medicin med livsstilsændringer.
To af dem er læge Pia Norup og ernæringsekspert Umahro Cadogan, som til daglig behandler folk ved hjælp af kost og motion.
I et nyt TV 2-program forsøger de at hjælpe otte deltagere med forskellige kroniske sygdomme – fra akne til sukkersyge – ved at ændre på livsstilen. Og dermed også at besvare spørgsmålet om, hvorvidt man kan spise sig rask.
- Det er en meget stor mundfuld, for at sige det billedligt. Men selv hvis man ikke bliver decideret helbredt, kan man ofte spise sig symptomfri, siger Pia Norup.
- Der er dog ikke en facitliste. Man er nødt til at se på det fra person til person, tilføjer Umahro Cadogan.
Første afsnit af ’Kan man spise sig rask?’ bliver sendt på TV 2 den 2. januar klokken 21.25. Programmet kan også ses på TV 2 Play.