Børn føler sig stressede af mobiltelefonen, og det kan skade, siger speciallæge
Børnetelefonen modtager flere og flere opkald fra stressede børn, og hovedskurken er mobiltelefonen.
Tommelfingeren laver den monotone bevægelse på mobilskærmen i hånden.
Du sidder egentlig og ser fjernsyn, men af ren vane har du også taget mobilen frem, som du nu sidder og fumler med.
Hvis du kan genkende denne situation, er du bestemt ikke alene. En svensk undersøgelse lavet af televirksomheden Ericsson har vist, at vi tjekker vores mobiltelefoner hver 10. minut af vores vågne tid.
Men det er ikke kun os voksne, der er afhængige af den lille skærms mange muligheder. Det er børn også.
Børnetelefonen modtager flere opkald end nogensinde fra stressede børn, og lige netop mobiltelefonen er noget af det, der stresser børnene allermest.
- Jeg vil helst ikke gå glip af noget
Marcus Thomsen og Naya Khalilpour, der begge går i 7.U på Kirsebærhavens Skole i Valby, kender godt til det med at tjekke mobilen konstant.
De fortæller i ’Go’ morgen Danmark’, at de tjekker deres telefoner mindst hver 10. minut, og at det især er de sociale medier som Snapchat, Instagram og Facebook, der trækker.
- Jeg vil helst ikke gå glip af noget, så når jeg ser, at der er nogen, der skriver, tjekker jeg det hurtigt, fortæller Naya, som bakkes op af sin klassekammerat.
- De fleste, jeg holder kontakt med, taler jeg med over Snapchat og sociale medier. Når de skriver, er det spændende, og derfor vil jeg gerne lige hurtigt tjekke og svare, og så kan jeg lægge mobilen fra mig igen, siger Marcus.
Mentalt tivoli
Ifølge speciallæge Imran Rashid, som sidste år udgav en bog om de digitale mediers effekt på vores krop, er det ikke uden konsekvenser altid at have mobiltelefonen inden for rækkevidde, som de to unge fortæller, de har.
- Man kan se mobiltelefonen som et mentalt tivoli, hvor vi altid har adgang til underholdning. Hvis du vænner dig til altid at kunne gå ind i det her tivoli, så er det klart, at din hjerne godt ved, at telefonen er der, uanset om du lægger den væk.
- Man har lavet undersøgelser, der viser, at uanset om man har telefonen i lommen eller på bordet foran sig, når man prøver at koncentrere sig om noget andet, så vil hjernen konstant pinge og sige: ”Der er noget nyt lige om lidt”, for det ved vi jo, at der er, siger Imran Rashid.
Apps er bygget til at gøre dig afhængig
Naya Khalilpour fortæller, at mobilen nogle gange gør, at hun ikke er så meget til stede i nuet, som hun gerne ville være.
- Jeg føler tit, at jeg går glip af noget. Hvis jeg sidder i bilen, har jeg bare har hovedet nede i telefonen, og hvis min familie ser noget uden for vinduet, går jeg fuldstændigt glip af det. Jeg tager også med det samme min telefon frem for at filme, når jeg oplever et eller andet. På den måde har jeg det på video, men jeg får ikke rigtigt set det i virkeligheden, siger hun.
Ifølge Imran Rashid skyldes vaner som Nayas, at en del apps er bygget til at gøre os afhængige.
- De er i høj grad designet til at forme vores adfærd og at skabe afhængighed. På den måde vil man over tid få en form for opdragelse af hjernen. At du bruger mobilen så meget, er altså ikke nødvendigvis noget, du selv har valgt, men noget du har fået bygget ind i en ubevidst vaneadfærd, siger han.
Den vaneadfærd går blandt andet ud over Marcus og Nayas nattesøvn.
- De fleste aftener ligger den og bipper ret mange gange, og selvom jeg er ved at falde i søvn, så kan jeg godt lige kigge, siger Marcus Thomsen.
- Nogle gange får jeg slet ikke sovet, fordi jeg ligger med min telefon hele natten, siger Naya Khalilpour.
Mobilfrie zoner
Ud over at gå ud over døgnrytmen kan overdreven mobilbrug også have andre konsekvenser for både børn og voksne.
- Vi ved, at øget brug af skærme gør os dårligere til at sætte os ind i, hvordan andre mennesker har det. Samtidig bliver man dårligere til at koncentrere sig og fordybe sig i en ting ad gangen. På den måde skader det hjernen, siger Imran Rashid, der dog også har et bud på en løsning.
- Ligesom der i dag er røgfrie zoner og stillekupéer, skal vi også til at arbejde med analoge rum, hvor der er nærvær i stedet for elektronik.
- Det handler om simpelthen at lære at forstå, at det er os, der skal tage kontrol over de her devices. Hvis ikke vi lærer det, kommer vi til konstant at være pinball i et digitalt flipperspil, og det kommer til at skade os på sigt, fordi vi bliver dårligere til at koncentrere os, fordybe os og være empatiske. Familien Danmark trænger til en kold pakistaner, siger han og henviser til sine forældres pakistanske oprindelse.