Livsstil

Kvinder snydt på date: Opdagede ikke, at det var tre forskellige mænd

Seks ud af syv kvinder lagde ikke mærke til, at deres date blev skiftet ud undervejs.

Hvor opmærksom er du egentlig på din date, når I mødes første gang?

Det satte TV 2 sig for at teste.

Syv kvinder blev sendt på blind date, og undervejs blev fyren over for dem skiftet ud, så de i virkeligheden talte med tre forskellige fyre. Ud af de syv kvinder opdagede seks af dem ikke udskiftningen.

Kvinderne var hyret ind til at medvirke i det, de troede var en test af et nyt datingformat på TV 2.

I virkeligheden var det en test for at vise, hvor meget man egentlig kan snyde et andet menneske, som man kun har mødt i kort tid.

Sådan gjorde vi

  • De medvirkende er blevet fundet via Facebook og www.statisten.dk.
  • Her blev de spurgt, om de ville medvirke i en testoptagelse som TV 2 ville lave i forbindelse med et nyt datingformat.
  • De fik 500 kroner i honorar.

Så selv om kvinderne altså ikke var romantisk interesseret i at møde den anden person, blev de overraskede over episoden.

- Ej, hvor er man uopmærksom. Eller meget selvoptaget, siger testpersonen Emilie Schytte, da hun fik afsløret, at hun ikke havde lagt mærke til, at hun stod ansigt til ansigt med tre forskellige mænd.

Hitter på Facebook

Videoen blev delt på Facebook lørdag morgen. Den er indtil videre blevet set mere end 500.000 gange, har fået 5700 reaktioner og knap 700 delinger. 

Facebook-brugerne er ikke helt enige om, hvorvidt de var faldet for samme trick. 

Julie Liv Fischer Valsø skriver:

- Nu er jeg måske lige lovlig kry, men jo, det havde jeg opdaget! De har jo helt forskellige træk.

VILLE DU HAVE OPDAGET DET? Hun troede, hun var på date med én fyr, men i virkeligheden var det tre forskellige fyre 🤔 😮

Posted by TV 2 on Saturday, January 20, 2018

Andre er knap så skråsikre.

- Det ville jeg ikke have opdaget, skriver Annette Jørgensen.

VILLE DU HAVE OPDAGET DET? Hun troede, hun var på date med én fyr, men i virkeligheden var det tre forskellige fyre 🤔 😮

Posted by TV 2 on Saturday, January 20, 2018

 

Sådan blev de snydt

Testen var blevet lavet i samarbejde med hypnotisør og psykologisk entertainer, Mikkel Karlsen. Han stod for at guide filmholdet til, hvordan man kunne vildlede kvindernes opmærksomhed.

- Det handlede om at skifte daten ud, mens kvinderne var opmærksomme på noget andet. Skiftene skulle ske på tidspunkter, hvor hjernen ikke kunne forestille sig, at det ville ske, siger han.

Først skift skete få sekunder efter parret har mødt hinanden. Ude foran caféen kommer to håndværkere med et stort skilt gående. Bag skiltet bliver daten skiftet ud.

Helt konkret skete skiftene to forskellige gange. Første skift var inden for få øjeblikke, udenfor caféen de skulle mødes ved. Efter et hurtigt hej, kom to håndværkere med et kæmpe skilt, og bag skiltet gik date nummer to. Andet skift skete, da en tjener kom med et stort menukort og skyggede for kvindernes udsyn.

Kvinderne fik stukket et stort menukort op foran ansigtet, og her lykkedes det date nummer to at blive udskiftet.

Daten blev ikke særlig lang, før det blev afsløret. Netop den korte tid hjælper tricket, fortæller hypnotisøren. 

- Tid spiller en væsentlig rolle. Den tid, de sad sammen, var i længst tid to-tre minutter. Det er klart, jo kortere tid man har sammen, jo lettere er det at snyde, siger Mikkel Karlsen.

De tre fyre var også klædt meget ens. De bar en grå hue, markante sorte briller og sort tøj.

Her er de tre skuespillere, der deltog i datingeksperimentet.

Afstemning

Havde du opdaget det, hvis du havde været med i eksperimentet?

Vil tænke mere over det fremover

24-årige Emilie Schytte havde ingen mistanke om, at daten blev skiftet ud.

- Det var en prank og en fed oplevelse at blive gjort klar over, hvor let man kan lade sig distrahere. At blive opmærksom på sine egne fejl, siger hun.

Men hun tror ikke, at det samme kunne være sket på en normal blind date.

- Der tror jeg, jeg havde opdaget det. Men det var en lidt usædvanlig og hektisk situation med alle de kameraer. Det distraherede mig lidt, og det var nok derfor, siger hun.

Alligevel har eksperimentet fået hende til at tænke over, hvor opmærksom hun vil være på fremtidige dates.

- Jeg er blevet vækket, og vil helt klart tænke mere over min egen opmærksomhed på andre, siger hun.