Livsstil

Hun blev svindlet af Casper Rieper-Holm - her svarer hun på seernes spørgsmål

Amanda Kastrups ekskæreste svindlede hende for en kvart million kroner.

Efter sidste afsnit af serien 'En fremmed flytter ind' blev vist mandag aften, stillede hovedpersonen Amanda Kastrup op til en chat på TV2.dk

Der blev stillet en masse spørgsmål fra nysgerrige seere om dengang, hun var kæreste med svindleren Casper Rieper-Holm.

Læs hendes svar her.

Farvel

Hej alle sammen

Mange tak for jeres gode spørgsmål og søde beskeder. Jeg må desværre lukke ned for chatten her, men jeg vil meget gerne forsøge at besvare spørgsmål inde på min blog.

Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til Krister Moltzen, Nicole Horanyi og Esben Dalgaard og resten af holdet bag.

Ps. Min datter bliver i 'En fremmed flytter ind' spillet af en skuespiller. Så skulle det vidst være på det rene:)

Spørgsmål

anne:

Har du overvejet at skrive en bog?

Svar:

Hej Anne

Jeg er blevet tilbudt det, men jeg har talt så meget om det her, nu har jeg brug for en pause.

Spørgsmål

Julie:

Hej Amanda, respekt for at du står frem! Hvordan var det for dig at indspille dokumentaren?

Svar:

Hej Julie

Det har været superfedt og sjovt. Filmholdet er helt fantastiske og Esben ligeså. Det har været en stor oplevelse. 

Jeg har gået igennem tingene en gang til med et nyt sæt følelser, og det har været godt, at bearbejde fra en ny vinkel. 

Instruktøren Nicole var meget nysgerrig på selve forførelsen og det var meget givende for mig

Spørgsmål

Michael:

Hej..forstår Ikke at man i en :google: verden Ikke lige googler manden der pludselig opsøger en og som udgiver sig som millionær. Havde du vist den samme interesse hvis han fra start havde sagt han var på kontanthjælp

Svar:

Hej Michael

Casper havde lavet falske hjemmesider, så når man googlede ham, så kom der sider op, hvor det han udgav sig for fremgik. fx hans firma i Cypern. 

Ang det med kontanthjælpen. Kemi er kemi, så havde han været på kontanthjælp, så havde det været lige så fint. Pengene var jo faktisk mere et problem for mig

Spørgsmål

Lene:

Hej Amanda Tak for at du fortalte en gribende rørende historie, som desværre var sandt. Jeg har stor respekt for dig, da du kan bevar sådan en ro, da du opdager at han har svindlet og løjet så meget og du snakker så rolig til ham. Det havde jeg sikkert ikke selv gjort. Mit spørgsmål er, hvordan har du med at møde nye mennesker, er du blevet mistroisk, og hvordan er du kommet videre til at stole på andre, og har du mødt en sød fyr. Hilsen Lene

Svar:

Hej Lene

Jeg er heldigvis ikke blevet mere mistroisk over for nye mennesker. Jeg har fået bedre advarselslamper, men har bevaret min tillid. Den skal man have:)

Spørgsmål

Helle:

Jeg synes du er sej at du stiller op. Stor respekt. Har du nogensinde fået at vide: Hvorfor? Hvad fik han ud af at snyde alle de mennesker? Fik han et kick ud af det?

Svar:

Han har gjort det rigtig mange gange før, han har jo 14 domme bag sig. 

Jeg tror simpelthen, at han ikke kan lade være.

Spørgsmål

Lars:

Hej Amanda. Hvad har du taget med dig for hele denne triste oplevelse ?

Svar:

Hej Lars

Jeg fik nogle oplevelser, vi var ude og rejse. Det er vigtigt at sige, at han har jo ikke været ond ved mig, mens vi var sammen.

Spørgsmål

Per:

Hej Amanda, Alle rejserne var de så for penge der var lånt i dit navn ??

Svar:

Hej

Han lavede lån og kreditkort i mit navn i banken, så det var de penge, vi rejste for

Spørgsmål

André D:

Hey! Nu når sådan en svindler kommer frem i lyset, tænker du så ikke, at der er folk hjemme i stuerne som kan se, en form for fidus i svindlen, og måske tænker at prøve kræfter med det selv??

Svar:

Hej Andre

Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til. Sikke en fantasi

Spørgsmål

Kiwa:

Hej Amanda! For det første! Kæmpe respekt til dig. Vildt fedt at du står frem på den måde! Da han bliver opdaget, både i din lejlighed og under retssagen, får han det fysisk dårligt. Hvorfor tror du han reagere sådan? Ønsker sig alt det bedste.

Svar:

Hej Kiwa

Han var tydelig presset. Det man ikke ser i filmen er, at han under retssagen også har gang i et nyt fupnummer og en af de personer er med i retten. 

Spørgsmål

Marlene S:

Hej Amanda ! Hvor er du super sej, jeg sys det er super modigt at du tør stå frem med din historie med oprejst pande. Jeg vil gerne spørge dig om, om du nogensiden mødte nogen af hans venner eller andre personer i hans liv ? Eller om hele hans omgangskreds var "elektronisk" ?

Svar:

Nej, jeg mødte aldrig nogle "ægte" mennesker på de hundrede dage, vi var sammen. Meget af tiden var vi ude at rejse, og så var vi nyforelskede, og der er det nok meget normalt, at man ser hinanden meget intensivt:)

Spørgsmål

Line:

Føler du, at du kan finde en form for ro, om ikke andet tilgivelse den dag i dag, eller fylder han stadig meget for dig psykisk?

Svar:

Hej Line

Han fylder ingenting for mig i dag. Jeg har fået mange gode ting ud af noget dårligt.

Spørgsmål

kim:

er du ikke bang for han komme efter dig efter han komme ud ?

Svar:

Hej Kim

Jeg er ikke bange for Casper eller at han skal komme efter mig.

Spørgsmål

Sonny:

Hej Amanda, tror du på en karriere som skuespiller efter dette program?

Svar:

Hej

Det er ikke min drøm at blive skuespiller, men hvis der kommer et tilbud, jeg ikke kan sige nej til, så er jeg med på den:)

Spørgsmål

Bodil :

Kære Amanda! Sikke en forfærdelig historie fra det virkelige liv. Hvordan kunne det nå så langt for ham og dig ? Var det helt umuligt at gennemskue ham? Jeg er rystet og dynes det utroligt synd for dig. En skøn pige som dig.. Hey go’e tanker til dig

Svar:

Hej Bodil

Han er jo ekstrem dygtig til at forføre og skabe illusioner. Han talte sig ind i den måde, jeg var på, og han formede sin karakter derefter

Spørgsmål

Louise A:

Hej Amanda. Hold nu op et liv du har levet i de måneder og efterfølgende. Stærkt du står frem med din historie, meget interessant - respekt herfra! Hvordan har du det med at se hans ansigt på tv/ nettet i dag, nogle følelser indblandet? Alt det bedste herfra til dig og din datter!

Svar:

Hej Louise

Jeg er glad for, at der bliver oplyst om, at han eksisterer. Billedet af ham bringer ingen følelser frem, jeg er bare glad for at sprede kendskabet til ham. i sidste ende giver det ham mindre muligheder for at snyde i Danmark

Spørgsmål

kim moberg pedersen:

Utroligt at nogen mennesker kan leve livet på en løgn. Jeg ønsker dig al mulig lykke fremover.

Svar:

Tak Kim

Spørgsmål

Mary:

Hej Amanda. Fedt du deler din historie - jeg anede ikke den slags svindlere fandtes. Mit spørgsmål er: Den scene hvor han taler til en masse tjenere på et slot eller herregård. Han står og taler om sin barndom. Kendte tjenerne hami forvejen? Altså hvordan kunne han bare gå ind og tale som om han ejede stedet?

Svar:

Hej Mary

Nej, ingen kendte ham i forvejen og alle troede på det, han fortalte. Det var som kejserens nye klæder, hvor ingen ville sige, at de ikke genkendte ham. Alle tror, de andre ved hvem han er, så ingen siger noget

Spørgsmål

Line:

Efter min mening var han et fjols! Men du fremstår i denne dokumentar (da du ikke er skuespiller) heller ikke så troværdig,, men meget naiv, tænker du ville få mere sympati hvis din kareter ar spillet af n skuespiller.

Svar:

Jeg leder ikke efter folks sympati, jeg vil bare fortælle min historie.

Spørgsmål

Alexandra :

Er du bange for, at han vil hævne sig på dig, nu hvor du har udleveret ham i TV?

Svar:

Hej Alexandra

Nej, han er også videre.