Nybyggerne

Se tegningerne her: Nybyggerne afslører, hvordan boligerne indrettes

'Nybyggerne' skal i år selv inddele deres boliger i rum. Her kan du allerede nu se, hvordan hvert par har løst den udfordring.

Forestil dig, at du aldrig har set den bolig, du skal indrette. Forestil dig så, at du med en blyant, en lineal og et stykke papir skal bestemme, hvilke rum og vægge der skal være hvor.

Den udfordring møder de fire par i andet program af 'Nybyggerne'.

For første gang i programmets historie får parrene nemlig den unikke mulighed selv at færdiggøre plantegningerne for deres boliger.

Grundtegningerne består af de bærende vægge. Hvordan lejligheden skal se ud derfra er derfor op til dem, men når de først har sat en streg, så er det der, væggen kommer til at være.

Et par vælger at lægge børneværelset sammen med de voksnes soveværelse, mens andre par prioriterer gæsteværelse og walk in-garderobe. 

Herunder kan du se, hvilke løsninger hvert par har valgt at lave for deres plantegninger - og dermed måske fremtidlige drømmebolig til en værdi af 3,4 millioner kroner.

'Nybyggerne' 2018

Fire par skal i løbet af otte uger skabe en personlig drømmebolig med begrænsninger på tid og penge.

Hvert par har 350.000 kroner til at færdiggøre deres lejlighed. Hvordan de indretter de forskellige rum, er derfor også op til hvert enkelt par.

To dommere udpeger hver uge det par, der fortjener ugepræmien på 20.000 kroner.

Det hele afgøres til sidst i en finale, hvor seerne bestemmer, hvem der skal vinde en lejlighed til en værdi af 3,4 millioner kroner fra 2E Bolig.

Grøn lejlighed: Charlotte og Fredrik

Placering: Stueplan

Størrelse: 125 kvadratmeter

Rum: Tre værelser (soveværelse, gæsteværelse, kontor), en stue, et køkken/alrum, en entre, to badeværelser, et lille depotrum og en terrasse.

Nybygger grønt hold

Gul lejlighed: Maria og Kristian

Placering: Stueplan

Størrelse: 131 kvadratmeter

Rum: Tre værelser (stue, kontor/gæsteværelse og soveværelse/walk in), et køkken/alrum/spisestue, en entré, et badeværelse, et toilet og to terrasser. 

Nybygger gult hold

Rød lejlighed: Bolette og Jimmi

Placering: Første sal

Størrelse: 125 kvadratmeter 

Rum: Et stort værelse (kombineret forældresoveværelse, børneværelse og garderobe), en stue, et køkken/alrum, en entré, to badeværelser, et lille depotrum og en altan.

Nybygger rødt hold

Blå lejlighed: Mike og Thomas

Placering: Første sal

Størrelse: 131 kvadratmeter.

Rum: Tre værelser (kontor/gæsteværelse, soveværelse, garderobe), en stue/køkken/alrum, en entré, et badeværelse, et toilet og to altaner.

Nybygger blåt hold

'Nybyggerne' bliver sendt tirsdag klokken 20.00 på TV 2. Klik på billedet af parrene herunder og læs mere om hvert enkelt par:

Her er de fire par i 'Nybyggerne'

Charlotte & Fredrik

Charlotte og Fredrik

Charlotte & Fredrik

Charlotte og Fredrik

Charlotte på 26 år og Fredrik på 28 år

By: Aarhus

Baggrund: Charlotte er ved at tage en kandidat i antropologi, mens Fredrik studerer til lærer. De har været kærester i seks år og mødtes dengang gennem fælles venner.

Begge er jyder med stort J, men de drømmer om at slå sig ned på Sjælland, hvor de har søskende boende.

Rollefordeling: Hverken Fredrik eller Charlotte har det store kendskab til håndværk, men de er optimistiske af natur og sikre på, at det skal de nok finde ud af. Når de løser opgaver, arbejder de ofte sammen i stedet for at have projekter hver for sig.

Stil og visioner: Hygge er vigtigt i deres indretning. De er meget til boheme-stilen med puder i håndvævet tekstil, planter, jordfarver og mønstre, og de kan godt lide sjove, unikke genbrugsfund og ting, de har fundet på rejser. Soveværelset er deres vigtigste rum.

Foto: TV 2

Maria & Kristian

Maria og Kristian

Maria & Kristian

Maria og Kristian

Maria på 28 år og Kristian på 31 år

By: København V

Baggrund: Maria er uddannet civilingeniør, mens Kristian oprindeligt er landmand, men efterfølgende uddannet civilingeniør.

De mødte hinanden på studiet (Danmarks Tekniske Universitet), hvor de efter et års tid fik følelser for hinanden. Nu har de været kærester i fem år.

Rollefordeling: Kristian er planlægger og realist, mens Maria er impulsiv og tidsoptimist. Maria kommer konstant med ideer, som Kristian sorterer i, efter de har været en tur i realistkassen.

De arbejder godt med deadlines og har sammen sat to lejligheder i stand. Det er kun fliseopsætning, de ikke har prøvet.

Stil og visioner: Deres stil er multifunktionel, praktisk og lidt romantisk med mange personlige ting, der har hver deres historie. Samtidig tænker de meget over, at ting skal have en plads, og at det skal være nemt at holde og gøre rent. Det skal være visuelt flot, men gerne gemme på detaljer til skjult opbevaring.

Foto: TV 2

Bolette & Jimmi

Bolette og Jimmi

Bolette & Jimmi

Bolette og Jimmi

Bolette på 38 år og Jimmi 45 år samt børnene Theodor på 9 år, Jonathan på 7 år og Bastian på 4 år

By: Gilleleje

Baggrund: Bolette er socialpædagog og har arbejdet længe med indskoling, mens Jimmi er pædagogmedhjælper på et bosted for autister. De mødtes på et kursus tilbage i 2005 og har været sammen siden. Sammen har de tre drenge; Theodor, Jonathan og Bastian.

Rollefordeling: Bolette er den kreative idémager, der altid ser glasset halvt fyldt – alt kan lade sig gøre. Jimmi er selvlært håndværker og realisten, som udvælger de mange idéer, Bolette kaster op.

Stil og visioner: Nøgleordet for dem er samvær. Familien er ofte samlet alle fem i det samme rum – også når de sover. I deres hjem er det vigtigt, at der er plads til leg og spontanitet. De kan bedst lide af bygge tingene selv - om det er lamper, reoler, spisebord eller køjeseng til drengene. 

Foto: TV 2

Mike & Thomas

Mike og Thomas

Mike & Thomas

Mike og Thomas

Mike på 24 år og Thomas på 27 år

By: Randers

Baggrund: Mike er færdig med HF og arbejder lige nu som tjener på Jensens Bøfhus, indtil han næste år vil søge ind som indretningsarkitekt i København. Thomas er lige blevet færdig som pædagogisk assistent og er jobsøgende.

De har været kærester i fem år og mødtes på nettet. Nu drømmer de om at flytte til Sjælland.

Rollefordeling: Mike er idemanden og den mest handy i parforholdet. Han er stædig og ihærdig, mens Thomas er den strukturerede, der sørger for at planlægge, så projektet kommer godt i mål.

De deler samme form for humor og er begge vilde med planter. Tilsammen har de over 80 planter hjemme i deres lejlighed.

Stil og visioner: De er til den rå og retro stil med teaktræ og hjemmelavede lamper – og så skal der selvfølgelig være en masse grønne planter i deres hjem. De vil også gerne selv designe opbevaringsløsninger, og så elsker de at finde gamle ting på storskrald og loppemarkeder, de selv kan sætte i stand. 

Foto: TV 2

Se Nybyggerne på TV 2 Play her.