Livsstil

Test din reaktionstid og hukommelse her - Hvor skarp er din hjerne?

Meditation giver ikke kun mental ro, men også bedre fysisk formåen. Få fem mentale øvelser til en stresset hverdag nederst i artiklen.

Fra koldsved og katastrofetanker til koncentration og glæde ved at klippeklatre i over hundrede meters højde.

Den udvikling gennemgik tv-vært Morten Spiegelhauer i dokumentaren ’Spiegelhauers kamp mod frygten’.

Programmet følger 'Operation X'-værtens kamp for at klatre hele vejen op ad en 190 meter høj klippeformation i Yosemite National Park i Californien.

Undervejs i træningsforløbet bliver han presset af både intensiv fysisk træning og udsat for en alvorlig hjernerystelse. Men med dødsangst og bævrende ben er hans største udfordring den mentale.

Træn hjernen

Et besøg hos hjerneforsker og lektor Ulrich Kirk ved Syddansk Universitet viser i programmet, at tv-værtens tanker vandrer for meget.

Morten Spiegelhauer har svært ved at koncentrere sig og være fuldt til stede i en række mentale tests. Men med et seks ugers meditationsprogram lykkes det ham at forbedre sin præstation med hele 50 procent.

Morten Spiegelhauers meditationsprogram

  • Ved hjælp af en app skulle Morten Spiegelhauer meditere igennem seks uger.
  • Øvelserne foregik i to gange ti minutter, mindst fem dage om ugen.
  • Morten Spiegelhauer blev så begejstret for effekten, at han fortsat mediterer i dag.

Et resultat, der overrasker Morten Spiegelhauer og giver ham en uventet følelse af større overblik og overskud – ikke kun i forsøgslokalet, men også på klippevæggene, på jobbet og hjemme med familien.

Prøv selv TV 2s egne tests af reaktionstid og arbejdshukommelse her og mål dig selv i forhold til de andre brugere på siden. Artiklen fortsætter efter opgaverne.

Test din arbejdshukommelse

Herunder er en forsimplet udgave af den test, som Morten blev udsat for.

Efter hvert regnestykke får du et bogstav. For at vinde skal du huske så mange bogstaver som muligt i den rigtige rækkefølge.

Indtast bogstaverne i den rækkefølge, de blev vist i:
Svar

Start Tryk for at starte testen

Vent Tryk så snart der bliver grønt

Tryk!

Fortsæt Tryk for at fortsætte (2/5)

Din gennemsnitstid er De andre læsere brugte
i snit 0,00

Du er hurtigere end 50% af TV 2s brugere.
Dine mellemtider
  1. 0,00 sek
  2. 0,00 sek
  3. 0,00 sek
  4. 0,00 sek
  5. 0,00 sek
    Find to ens billeder ved at trykke på kortene. Jo færre forsøg, jo bedre.

      Fra tanke til handling

      Ifølge hjerneforsker Ulrich Kirk har forskningen efterhånden bevist, at meditation og mindfulness reducerer stress og har en skærpende effekt på udøvernes tanker.

      Men effekten begrænser sig ikke kun til puden i meditationslokalet. Også kroppen og resten af de daglige gøremål påvirkes af den mentale træning, forklarer Ulrich Kirk.

      Det har han i samarbejde med Team Danmark og Dansk Håndboldforbund for nylig påvist i et forsøg med håndboldherrernes U18-landshold.

      Her blev spillerne bedre, efter de gennemgik et mentalt træningsprogram sammensat af Ulrich Kirk. Det indeholdt blandt andet en række øvelser i mindfulness samt erfaringsbaserede øvelser - såsom at nedsænke den ene hånd i isvand og forsøge at distancere sig fra ubehaget.

      - Spillerne løb ikke hurtigere eller skød hårdere med mindfulness – det siger næsten sig selv – men hastigheden og præcisionen af deres beslutninger blev bedre. De lavede færre fejl og blev hurtigere til at omstille sig, siger Ulrich Kirk.

      Plads til pause

      Tidligere har et svensk studie i samme boldgade ligeledes påvist, at mentaltræning mindsker fodboldspilleres risiko for fysiske skader.

      Det kan ifølge Ulrich Kirk hænge sammen med, at mange, der dyrker meditation eller anden mentaltræning, oplever en større grad af overblik og overskud i pressede situationer. Samt at de i mindre grad identificerer sig med 'mental træthed', som er et velkendt fænomen indenfor elitesport.

      Ulrich Kirk beskriver effekten af mindfulness på den måde, at der imellem stimulus og respons bliver plads til en lille pause, hvor man får lidt mere frihed til at vælge sin reaktion. At der bliver en smule mere tid til omtanke og lidt større distance til eksempelvis følelsen af frygt.

      - Måske oplever du en angst for at svømme eller en frygt for at køre i bil på motorvejen. Men i stedet for at få et chok og identificere sig med tilstanden, kan man over tid lære at registrere frygten mere objektivt. Så man tør udforske og udfordre oplevelsen mere, forklarer hjerneforskeren.

      Fysisk forandring

      Med tiden vil sådanne nye mentale strategier danne nye forbindelser i hjernen hos udøverne, forklarer Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet.

      Ved at træne sine tanker ændrer man altså også rent fysisk sin hjerne. Lidt populært kan man derfor sige, at man bliver, hvad man tænker.

      Effekten er tilmed tilgængelig for alle, hvad end man er håndboldspiller, klippeklatrer, bestyrelseskvinde eller familiefar. Men Ulrich Kirk understreger, at ændringerne tager tid:

      - Det er ikke sådan, at man kan lytte til et kursus i en time og så være blevet stærkere mentalt. Det kræver minimum en måned og gerne længere, siger Ulrich Kirk.

      - Men mange oplever allerede en uge eller to efter jævnligt at have dyrket mindfulness en kvalitativ forskel på den måde, de er: I trafikken, over for familien og så videre.

      Fem mentale øvelser i en stresset hverdag

      1. Stop og tænk

        Stop op i løbet af dagen og registrer dit åndedræt. Er det overfladisk? Dybt?

        Du skal ikke nødvendigvis ændre noget bare registrere nysgerrigt. Det samme kan du gøre med, hvordan din krop føles.

      2. Træk vejret og tæl til 10

        Tæl dit åndedræt fra 1-10, således at du trækker vejret ind på ulige tal og ånder ud på lige. Hvis du mister tællingen undervejs, starter du forfra.

      3. Ret dig op

        Vær opmærksom på, hvordan du sidder eller står. Slænger du dig og hænger med kroppen, eller er du rank?

        Ret kroppen til, så din fremtoning afspejler værdighed, og at du er til stede i din egen krop – ikke som et socialt signal til andre, men bare overfor dig selv.

      4. Vær nysgerrig

        Registrer oplevelser af følelser, mens du er i dem, frem for før de kommer.

        For eksempel er frygten før en fremlæggelse ofte større, end den er under. Øv dig derfor på at koncentrere dig om det, der sker lige nu og her. Det sparer mange mentale kræfter.

      5. Gør noget nyt

        Hjernen har godt af at blive udfordret på rutinen.

        Det kan være så simpelt som at tage en ny rute til en anden kaffemaskine, snakke med nogle andre end normalt eller at bruge den modsatte hånd, end du plejer.

      Kilde: Hjerneforsker og lektor ved Syddansk Universitet Ulrich Kirk