Svenskerne indrømmer, at deres kødboller slet ikke er svenske
Vores egne fædrelandsretter er heller ikke så danske, som man tror.
Når benene er trætte, og hovedet er ved at eksplodere af indtryk efter bare 20 minutter i den svenske opfindelse Ikea, så har vores naboer mod øst også løsningen.
Et stop i cafeteriet, hvor der kan tankes op på svenske köttbullar med potatismos og lingonsylt, der giver energi nok til at klare turen gennem tag-selv-lageret.
Men selvom kødboller i manges øjne er lige så svenske som Ikea og ABBA, indrømmer Sverige nu, at det langt fra er deres egen opfindelse.
På Sveriges officielle Twitter-profil skriver man, at det i virkeligheden er tyrkerne, vi skal takke.
Konge pakkede kødboller i kufferten efter eksil
Ifølge svensken var det deres kong Karl 12., der importerede det, der i dag nærmest kan betegnes som den svenske nationalret.
Han begav sig i krig mod Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland i år 1700, men selvom han besejrede sine nordiske naboer, tabte han til den russiske bjørn, og det fik ham til at flygte til Osmannerriget.
Her blev han introduceret til de tyrkiske kødboller, köfte, og da han fem år efter vendte hjem til sit fædreland, havde han opskriften i bagagen.
Mad er følelser
Det svenske tweet om kødbollernes oprindelse har skabt både hyldest og ærgrelse.
En tyrkisk mand takker for ærligheden og fortæller, at han selv elsker svenskernes version, mens flere svenskere ser helt anderledes på det.
- Hele mit liv har været en løgn, skriver svenske Örjan Johansson.
Han er formentlig ikke den eneste, der er blevet ført bag lyset.
Mormors frikadeller er heller ikke nødvendigvis danske, fortæller etnolog og madhistoriker Frederikke Heick.
- Det er en tilsnigelse at sige, at noget mad kommer fuldstændigt fra et sted. Især for en basisting som det at lave fars og kødboller. Det handler om, hvilke råvarer man har til rådighed, og så laver man sin egen version af en ret, siger hun.
Troede du, rødgrød med fløde var dansk?
Generelt er en del af vores madkultur slet ikke så dansk, som vi går og tror.
Mange af de retter, der kan få nationalfølelsen op i os, er kravlet over grænsen, især fra Tyskland.
- Men det er jo en frygtelig ting at sætte fokus på, for mad kan virkelig vække nogle følelser i folk, lyder advarslen til TV 2 fra Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det grønne museum.
Hun kommer her med fire retter, vi garanteret vil tro er danske, men som i virkeligheden har andre rødder.
"Danske" retter, der slet ikke er så danske endda
Leverpostej
Den kan pyntes med rødbeder, agurker eller sågar remoulade og ristede løg, hvilket nogle vil kalde blasfemi.
Leverpostejen er nemlig en ægte dansk klassiker. Eller rettere sagt en ægte fransk klassisker. Det er nemlig i virkeligheden en paté, og den er alt andet end en dansk opfindelse.
Da danskerne tog den til sig, så var det, fordi det var en god måde at få brugt indmaden fra alle de grise, vi producerede for at kunne eksportere bacon til England i slutningen af 1800-tallet.
I 1910 åbnede de første danske leverpostejsfabrikker herhjemme. Postejen i foliebakkerne var nem at betale, og et århundrede efter er den noget af det mest folkelige og danske, vi kan komme i tanke om, selvom den stammer fra finere fransk madlavning.
Kartofler
Man skulle tro, at en kogt kartoffel nærmest var opfundet til det formål at samle en god gang dansk, brun sovs op af tallerkenen.
Men kartoflen er en fremmed fugl, der er født langt fra Danmark. Den kommer fra Sydamerika, og da den først kom her til landet, blev den anset for uegnet til menneskeføde. Man troede, den var giftig, og brugte den til grisefoder.
Men kartoflen fik charmeret sig vej ind i danskernes mund, hvor den blandt andet sparkede en stor del rugbrød, der ellers er meget dansk, af tallerkenen.
Rødgrød med fløde
Kan man sige det hurtigt tre gange i træk, er det næsten en garanti for, man er indfødt dansker.
Men det er retten rødgrød med fløde ikke, selvom den for mange dufter af dansk sommer og ligner dannebrog serveret på en tallerken.
Den oprindelige ret er nemlig tilberedt med rødvin, og det er formentlig årsagen til, den hedder rødgrød.
Retten stammer fra Sydeuropa, hvor man traditionelt set ofte bruger vin i madlavningen.
Den kom til Danmark omkring 1600-tallet, hvor eliten i høj grad fandt inspiration i sydlandsk mad, men den havde først sit folkelige gennembrud i starten af 1900-tallet.
Brunsviger
Den har sin egen dag på Fyn, og den karakteristiske kage af gærdej med brun farin og smør regnes af mange fynboer for at være en særlig lokal specialitet.
Men selvom brunsvigeren har en speciel plads i mange fynboers hjerter, kan man ikke påvise, at den er derfra.
Ifølge den danske ordborg er brunsviger en fordanskning af det tyske bynavn Braunschweig.
Kagen er ikke engang kommet direkte fra Tyskland til Fyn. Det var i første omgang en københavnsk bager, der brugte det danske navn brunsviger, inden kagen kom til Fyn.
