Varer i supermarkedet beskyldes for at snyde - men de er ikke ulovlige

16x9
En smoothie som den til højre har samme sukkerniveau som en ganske almindelig Coca-Cola. De sukkerarter, der findes i smoothies fra Innocent, kommer dog naturligt fra de frugter og grøntsager, som den består af. Foto: Thomas Wilmann / TV 2

Mange fødevarer ser sundere ud, end de i virkeligheden er.

En smoothie er ikke uskyldig, selvom den bærer navnet Innocent. Og grøntsagsboller er ikke sundere end mange andre boller, selvom deres grønne indpakning kunne signalere det.  

I hvert fald ikke hvis man spørger træningsfysiolog Henrik Duer, der har været med TV 2 på indkøb med det formål at finde varer, der på grund af deres emballage ser sundere ud, end de i virkeligheden er.

Han har i mere end 20 år arbejdet med vægttab og livsstilsændringer, og han kalder markedsføringen for ”bevidst vildledning” fra producenternes side.

 Henrik Duer har været træner for diverse lands- og elitehold, samt træner og vært på TV3-programmet 'Ekstremt fed – et år til at redde livet'. I dag uddanner han blandt andet personlige trænere og kostvejlerede i Fitness Institute.
Henrik Duer har været træner for diverse lands- og elitehold, samt træner og vært på TV3-programmet 'Ekstremt fed – et år til at redde livet'. I dag uddanner han blandt andet personlige trænere og kostvejlerede i Fitness Institute. Foto: Marie Louise Munkegaard

- Jeg har et problem med, når noget udgiver sig for at være noget, det ikke er. Der er mange, der har problemer med at holde vægten, og så bliver de lokket til at indtage et produkt, som reelt indeholder flere kalorier, siger han.

- Det er ikke alle, der vender pakken om og kigger på varedeklarationen - og ikke mindst kan tyde den. Og så kan man godt lade sig narre, forklarer han.

Mange forbrugere er nemme ofre

Det billede genkender Camilla Udsen, der er seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

- Rigtig mange forbrugere går med et ønske om at leve lidt sundere, og så kan man være et meget nemt offer selv som velinformeret og veluddannet forbruger, fordi man i mange tilfælde har travlt, når man handler og ubevidst er på jagt efter den lidt lette løsning, forklarer hun.

En undersøgelse fra 2016 lavet af Forbrugerrådet Tænk viste da også, at 6 ud af 10 har følt sig snydt af fødevareemballager. 

Forbrugerrådet Tænk har selv haft kig på varianter af netop Innocents smoothies og grøntsagsboller fra Schulstad, og i 2017 anmeldte de disse varer til Fødevarestyrelsen for vildledende markedsføring, men uden at få medhold i klagerne.

Forbrugerrådet Tænk klagede over, at indpakningen på grøntsagsboller fra Schulstad (nederst, red.) får forbrugeren til at tro, at indholdet af grøntsager er større, end det i virkeligheden er, og at forbrugere derfor forledes til at tro, at bollerne er sundere end andre boller. Fødevarestyrelsen gav ikke Forbrugerrådet Tænk medhold i klagen.
Forbrugerrådet Tænk klagede over, at indpakningen på grøntsagsboller fra Schulstad (nederst, red.) får forbrugeren til at tro, at indholdet af grøntsager er større, end det i virkeligheden er, og at forbrugere derfor forledes til at tro, at bollerne er sundere end andre boller. Fødevarestyrelsen gav ikke Forbrugerrådet Tænk medhold i klagen. Foto: Thomas Wilmann / TV 2

En gråzone i stigning

Ifølge seniorrådgiveren er disse produkter dog stadig på grænsen, selvom de ikke strider imod loven.

Varerne er nemlig eksempler på en gruppe af produkter, som man i Forbrugerrådet Tænk mener, der er grund til at være på vagt overfor. De ligger ”i gråzonen” mellem at være salgsgas og decideret vildledning, der strider mod loven. Og det er et problem, der, ifølge seniorrådgiveren, er i stigning.

Man kan være et meget nemt offer selv som velinformeret og veluddannet forbruger

Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk

- Når vi leder efter eksempler på vildledning, dukker der rigtig mange produkter op, som er på grænsen - og der er netop mange produkter i gråzonen, fastslår hun, dog uden at kunne give et præcist tal på stigningen, fordi den slags talmateriale ikke findes.

En del af forklaringen skyldes generelt et øget fokus på sundhed, som dominerer i samfundet, mener Camilla Udsen. 

- Der bliver flere og flere penge i at sælge sunde produkter, siger hun.

Thieses skyr indeholder mindre fedt og mere protein end skyren fra Stay Strong, som med Henrik Duers ord brander sig på at være
Thieses skyr indeholder mindre fedt og mere protein end skyren fra Stay Strong, som med Henrik Duers ord brander sig på at være "ekstra sund". Stay Strong understreger, at de overholder markedsføringsloven, og at der i deres test af emballage-designet aldrig har været problemer med forståelsen. Foto: Thomas Wilmann / TV 2

Vildledende markedsføring

I Fødevarelovens §14 står der: "Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede."

Ifølge Fødevarestyrelsen er det en konkret vurdering, hvorvidt en mærkning eller markedsføring kan vildlede nogen. 

Kan slippe af sted med meget

Også Viktor Smith, der er professor ved CBS og har forsket i vildledende reklame gennem projektet FairSpeak Group, mener, at vildledningen på fødevareområdet er blevet mere kompleks.

- Konkurrencen bliver hårdere, og virksomhederne bliver dygtigere og dygtigere til at lave produkter, som ikke er ulovlige. Men hvis man måler og vejer produkterne, kan man se, at folk får noget andet end det, de tror, de får, forklarer han. 

- Hvis forbrugeren havde læst det hele med småt, havde de fået det hele med, men det ved man, at de ikke gør.

Afstemning

Viktor Smith mener derfor, der er et grundlæggende problem med den måde, det vurderes, om en markedsføring er ulovlig. For al vildledning passer ikke ned i en paragraf. 

- Hvis der altid skal være én klart afgrænset overtrædelse, før der er tale om vildledning i lovens forstand, så er der rigtig meget, man kan slippe afsted med som producent, siger han. 

- Det, som jurister slet ikke kan forholde sig til, er, at det ikke er alt, der står med ord, som kan måles, vejes og bevises. Nogle ting påvirker associationer, følelser og lyst, og det hverken kan eller skal jurister have forstand på. Der skal en helt anden viden til, før man kan vurdere det.

Quakers havrefras har Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, og det har Nesquik-morgenmaden fra Nestlé ikke. Ifølge Henrik Duer er det dog nemt at forveksle Nestlés fuldkornslogo med de officielle ernæringsmærker. Den kritik afviser Nestlé og påpeger, at logoet kom på deres emballager i 2006, før Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket blev lanceret.
Quakers havrefras har Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, og det har Nesquik-morgenmaden fra Nestlé ikke. Ifølge Henrik Duer er det dog nemt at forveksle Nestlés fuldkornslogo med de officielle ernæringsmærker. Den kritik afviser Nestlé og påpeger, at logoet kom på deres emballager i 2006, før Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket blev lanceret. Foto: Thomas Wilmann / TV 2

Skal tackles fra flere vinkler

Klager om vildledning behandles af Fødevarestyrelsen, og her understreger souschef i kemi og fødevarekvalitet Pernille Lundquist Madsen, at styrelsen forholder sig til de regler, der er på området, og at Klagenævnet også kan benytte sig af sagkyndige. 

Fødevarestyrelsens tiltag mod produkter i "gråzonen"

Fødevarestyrelsen bringer vildledning op på to årlige dialogmøder, der holdes med branchen. 

Styrelsen afholder særskilte mærknings- og vildledningsseminarer for myndigheder, forbrugerorganisationer og virksomheder fra Norden. Den seneste var i 2017. På programmet var blandt andet et oplæg fra FairSpeak Group om, hvordan fødevareemballager kan laves mere fair.

Der er udsigt til et nyt seminar i 2019.

- Vi skal altid tænke på, at vi skal have nogle sager, der holder i retten. Vi ser på den samlede markedsføring, og der skal være en overtrædelse af reglerne, før vi kan forbyde en markedsføring, siger hun. 

Vi skal altid tænke på, at vi skal have nogle sager, der holder i retten

Pernille Lundquist Madsen, souschef i kemi og fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen

Souschefen genkender dog billedet af, at vildledningen på fødevareområdet er meget kompleks, og påpeger, at Fødevarestyrelsen gør, hvad de kan for at gøre fødevarebranchen opmærksom på problemet. Samtidig påpeger hun, at det skal tackles fra flere vinkler.

- Det handler både om at opfordre branchen til at tænke sig om en ekstra gang, men selvfølgelig er det også væsentligt, at den enkelte forbruger har mulighed for at klage til styrelsen, hvis de føler sig vildledt, siger hun.

Rodfrugtchips fra Änglamark indeholder flere kalorier end en pose snackchips fra Kims, men mange opfatter rodfrugtschipsene som et sundere alternativ. Coop, som står bag Änglamark-brandet, understreger dog, at de aldrig har markedsført chipsene som sundere end andre, og at både billeder og tekst på emballagen giver en
Rodfrugtchips fra Änglamark indeholder flere kalorier end en pose snackchips fra Kims, men mange opfatter rodfrugtschipsene som et sundere alternativ. Coop, som står bag Änglamark-brandet, understreger dog, at de aldrig har markedsført chipsene som sundere end andre, og at både billeder og tekst på emballagen giver en "direkte præsentation af produkterne". Foto: Thomas Wilmann / TV 2

- Vores etiketter afspejler indholdet i vores flasker

Innocent Danmark, Stay Strong, Coop, Nestlé og Lantmännan Schulstad er blevet foreholdt kritikken fra træningsfysiolog Henrik Duer og understreger over for TV 2, at de ikke forsøger at vildlede forbrugerne med deres emballager.

Innocent Danmark pointerer, at det, de skriver på deres etiketter, også afspejler det, der er i deres flasker, mens Schulstad henviser til Fødevarestyrelsens afgørelse fra sidste år, som fastslog, at emballagen på deres grøntsagsboller ikke er vildledende.

- Vi anvender grøntsager i designet for at give forbrugerne oplysninger om ingredienser på samme vis, som vi gør med andre 'Det Gode'-varianter (varianter i samme serie, red.), for eksempel vores solsikkebrød og gulerodsbrød. Vi har ikke ønsket at signalere, at produktet er sundere end andre produkter i samme kategori, skriver Schulstad.