14-årig blev dødeligt syg – storesøster reddede hendes liv
Christina Jansens kræftsygdom har gjort hende og hendes søster meget tættere. Nu taler de om ting, de aldrig gjorde før.
Det begyndte med små, røde pletter på benene. Og blå mærker, der dukkede op, selvom Christina Jansen ikke havde slået sig.
Den dengang 14-årige elitekarateudøver var til turnering i udlandet, klar til at forsvare sin sølvmedalje fra et tidligere europamesterskab. Men her blev hun slået ud i første runde.
Mærkerne på hendes krop skulle vise sig at være langt mere alvorlige end uskyldig eksem og ufarlige blodsamlinger under huden.
Da Christina Jansen landede i Danmark igen, havde hun kastet så meget op, at hun var flere kilo tyndere, ligbleg og knap nok kunne gå 10 meter uden at besvime.
- Jeg kunne se, at der var noget helt galt, siger hendes 25-årige storesøster, Cecilie Jansen, i ’Go’ morgen Danmark’.
- Det er jo ikke noget, børn får
Den pludselige sygdom viste sig at skyldes kræft i knoglemarven og blodet, også kendt som akut myloid leukæmi. Hvert år diagnosticeres 81 nye tilfælde hos danske mænd og 74 hos kvinder.
Kræftformen er mest almindelig hos mennesker, der har passeret de 50. Men i august 2016 blev 14-årige Christina Jansen en af dem.
- Jeg begyndte bare at græde og kiggede op på min mor. ”Det kan jo ikke passe. Det er jo ikke noget, børn får,” tænkte jeg. Jeg kunne slet ikke forstå det, fortæller hun.
Forude ventede tre hårde kemokure på Skejby Sygehus, men forbedringerne udeblev.
Hver dag prøvede Christina Jansen bare at holde ud til den næste.
- Det var som et mareridt, man ikke vågnede fra. Vi var alle dybt påvirkede, men måtte være stærke for Christina, lyder det fra søster Cecilie Jansen.
Søster blev redningen
Gennembruddet kom i januar 2017. Efter et halvt års kamp mod sygdommen stod det klart, at Christina Jansen havde brug for ny knoglemarv for at bekæmpe leukæmien. Noget hun kun kunne få, hvis der fandtes en donor med vævstype fuldstændig identisk med hendes.
Hele hendes familie meldte sig som donorer. Både mor, far og hendes tre søskende.
Og det perfekte match var der. Få dage senere kunne Cecilie Jansen tænde for de slanger, der fik hendes knoglemarv til at løbe ind i lillesøsterens krop.
Noget, Cecilie aldrig var det mindste i tvivl om, at hun skulle gøre.
- Vi har jo bare stået på sidelinjen og set, hvordan hun blev dårligere og dårligere, men nu fik jeg endelig en chance for at hjælpe. Så den greb jeg, siger storesøsteren.
Herfra var der blot at vente og håbe. Ville søsterens celler give Christinas immunforsvar fornyet kraft til at bekæmpe leukæmien?
Familien holdt vejret, og de var klar til at holde det i de 21 dage. Man siger nemlig, at det første positive tegn skal have vist sig senest 21 dage efter en transplantation.
Dét tegn kom på dag 13. Hele familien jublede.
Tættere end nogensinde
Til juli er det snart et år siden, at Christina Jansen blev meldt rask. I dag har hun det godt, ser sine venner og kan følge med i skolen, selvom hun gik glip af megen undervisning.
Hun er også trukket i karatedragten igen og træner op for at nærme sig sit gamle niveau.
Sygdomsforløbet har knyttet hele familien meget tættere sammen, end de nogensinde har været. De besøger hinanden meget oftere. Ringer mere sammen. Og de to søstre taler nu om ting, de aldrig har talt om før.
- Før snakkede vi bare om det, som normale søskende snakker om. Ikke tunge emner. Men nu kan vi bare snakke om alt. Hvad vi føler, døden og hvad vi er bange for, siger storesøster Cecilie Jansen.
Begge piger håber, at deres historie kan give håb til andre, der står i samme situation som dem.
- Vi vil gerne vise, at man kan blive tætte af det her, selvom det er hårdt at komme igennem, siger Christina Jansen.
Se hele interviewet med de to søstre på TV 2 PLAY, når det passer dig.