Livsstil

Korte slankekure har ingen effekt - de feder os op, mener ekspert

Det nytter ikke at bruge lynkure for at tabe sig hurtigt inden ferien - i sidste ende kommer du til at tage flere kilo på bagefter, mener forsker.

Yoyovægt. Elevatorvægt. Oplevelsen af først at få en kæmpe sejr for senere at nages af dårlig samvittighed og skuffelse, når tallet i vægtens display igen begynder at stige. 

Mere end halvdelen af voksne danskere vejer for meget, og en hurtig slankekur kan virke som løsningen på de ekstra kilo. 

Men i virkeligheden har slankekure ringe effekt og kan ligefrem være årsagen til, at man tager vægten på igen, mener Per Brændgaard. Han er cand.scient. i human ernæring og medforfatter til Sundhedsstyrelsens vægttabsguide "Små skridt til vægttab – der holder"

Slankekur versus livsstilsændring

Per Brændgaard definerer en slankekur som et kostregime, hvor man fra den ene dag til den anden går voldsomt ned i kalorieindtag. Kuren er ofte baseret på ydre kontrol, og man får typisk et program, man skal følge.

Det er fundamentalt anderledes end at foretage livsstilsændringer i sit eget tempo, hvor vægttabet også går langsommere, mener Per Brændgaard.  

- At tro vi kan kurere overvægt og overspisning med slankekure svarer til at tro, at man kan bombe sig til fred i verden. Fakta er, at man taber sig, mens man er på kuren, men bagefter vender man tilbage til de gamle vaner og spiser måske endnu mere af det, der i en periode var forbudt. Man tager mere på, og kuren har netto set fedet dig op. Det virker simpelthen fedende, det stresser kroppen, og det er usundt, siger han til TV 2. 

På slankekur i en hel generation

Den svingende vægt kender Pia Vetche alt for godt. I løbet af de sidste 25 år har hun været på mere eller mindre alle slags kure. Hun har tabt sig utallige gange, men lige så mange gange har hun taget det på igen, skriver Jyllands-Posten.  

- I dag må jeg bare sige, at kurene har været ødelæggende. De har ikke givet mig andet end en forstyrret tankegang omkring det, jeg spiser. Når jeg indimellem har tabt mig, har jeg kortvarigt kunnet mærke en glæde, men den er hurtigt blevet afløst af, at jeg har følt mig som et dårligt menneske, fordi jeg ikke har kunnet holde alle de restriktioner, der er blevet sat op for mig, og som jeg har sat op for mig selv, siger hun til avisen. 

Afstemning

Har du forsøgt at tabe dig uden held?

Korte slankekure giver kortvarige resultater

Det er ikke så mærkeligt, at de mange kortvarige slankekure ikke har løst Pia Vetches mangeårige vægtudfordringer. 

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet samler forskningsstudier fra ind- og udland, der har undersøgt, hvilke indsatser der kan give vægttab hos børn og voksne med svær overvægt. 

Her fremgår det, at der skal mere til, hvis man vil af med de overflødige kilo. 

BMI

BMI (Body Mass Index) er et tal for, om din vægt er for høj eller for lav.

Det beregnes efter formlen:

  • BMI = vægt (kilo)/højde (meter) * højde (meter)

Vejer du eksempelvis 75 kilo og er 1,73 høj, så dividerer du 75 med 2,99 (1,73*1,73) og får resultatet 25.

  • BMI under 18,5: Undervægtig
  • BMI mellem 18,5 og 25: Normalvægtig
  • BMI mellem 25 og 30: Overvægtig
  • BMI over 30: Svært overvægtig

BMI-tallet skal dog tages med et forbehold.

For eksempel kan veltrænede mennesker med store muskler eller mennesker med tung knoglestruktur have højt BMI uden at være overvægtige. Formlen gælder kun for voksne personer.

- Rapporten fortæller først og fremmest, at det er vigtigt at have en længerevarende indsats. Det skal op over et halvt eller helt år, før man opnår den ønskede effekt, fortæller Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen til TV 2. 

Hun er ikke afvisende over for, at man sagtens kan tabe sig på kortere kure. Men som regel giver det også et kortvarigt resultat. 

- Man skal indstille sig på, at det er for resten af livet. Ellers går det, som det gør med mange kure; man taber sig, så længe man holder den, men det øjeblik man stopper, falder man tilbage i de gamle vaner, og vægten ryger op lige med det samme, siger Tatjana Hejgaard.

Følg kostrådene

Lykkes livsstilsomlægningen, er der gode gevinster at hente, viser rapporten.

For voksne betyder en længere varende indsats og vægttab, at risikoen for for tidlig død og for at udvikle type 2-diabetes falder. Hos børn giver det i høj grad bedre livskvalitet.

Men omlægningen er ikke lige til, hvis man er svært overvægtig, medgiver Tatjana Hejgaard. 

- Mentalt skal man overveje, om man er parat og har overskuddet til at ændre sine vaner for altid, for det er supersvært at gennemføre, siger hun. 

Er man klar, bør man følge de officielle kostråd og ikke lade sig lokke af hurtige kure på supper, juice eller andet, der ligger langt fra hverdagens mad, lyder rådet.   

- Jo mere nye kostvaner adskiller sig fra almindelig mad, jo sværere er de at følge på lang sigt. Det duer ikke, når det skal være ens vaner resten af livet, siger Tatjana Hejgaard.  

Sørg for opbakning fra omgivelserne

Ønsker man generelt at tabe sig, selvom der ikke nødvendigvis er tale om svær overvægt, så anbefaler hun at man finder sig en allieret, som man kan lave aftaler om træning eller mad med. Det vil gøre det nemmere at holde fast. 

Samtidig skal man sørge for, at familie, venner og kollegaer bakker op.

Det kan også være fint at holde øje med, om man indtager kalorier gennem det, man drikker. De kalorier glemmer mange nemlig, lyder rådet.