Sundhed

24-årig blev ramt af blodprop efter kort flyvetur hjem fra ferie

Blodpropper i benene kan opstå under stillesiddende rejser. Få gode råd til at undgå blodpropper nederst i artiklen.

Hjemvendt fra en uges rejse til Rhodos, var 24-årige Mikkel Fruerlund klar til at starte på sergentskole.

Men allerede dagen efter flyveturen fra den græske ferieø, mærkede han, at noget var galt.

- Jeg begynder at få ondt i højre læg, fortæller Mikkel Fruerlund.

- Det føles, som når man er til lægen og skal have taget blodtryk. Som om, der er et bånd, der strammer - bare omkring benet.

I benet havde han fået en blodprop. Men der skulle gå flere smertefulde uger, før Mikkel Fruerlund fik den rette behandling.

Stillesiddende lidelse

Blodpropper i benene kan især opstå efter lange rejser, hvor man sidder stille i lang tid. Både til lands, til vands og i luften.

Ved rejser på over fire timer skønner man, ifølge Sundhed.dk, at risikoen for en blodprop i benet er 1 ud af 4656.

Men selvom risikoen er relativt lille, bør man være opmærksom på både symptomer og forebyggelse. Det forklarer sygeplejerske Hanne Balle, som er rådgivningsleder i Hjerteforeningen.

- Det er normalt mest på længere ture, som de oversøiske, at man skal være opmærksom, siger hun.

Risikoen er især øget for gravide, overvægtige, syge og kvinder, der tager p-piller.

- Men for alle - uanset, om man er syg eller ej - er det en god ide, at man ikke sidder stille for længe i flyet eller bilen.

Stigende smerte

I disse uger, hvor mange danskere igen drager på sommerferie, håber Mikkel Fruerlund, at hans historie kan gøre andre opmærksomme på at røre sig under rejsen. Og at flere passagerer, såvel som læger, holder mere øje med symptomer på blodpropper i benene.

Sådan opdager du en blodprop i benet

Ved en blodprop kan benet blive ømt, spændt, varmt, hævet og rødt.

Alt efter hvor blodproppen sidder, kan symptomerne være i foden, underbenet eller hele benet.

De overfladiske vener kan også blive mere tydelige.

I sjældne tilfælde kan blodproppen løsne sig og via blodbanen ramme lungerne.

Symptomer på en sådan blodprop i lungen er hoste, åndenød og smerter i brystet.

Søg læge, hvis du får ovennævnte symptomer i op til otte uger efter en rejse.

Kilder: Hjerteforeningen & Sundhed.dk

På vej hjem fra Rhodos sov han selv i flyet og vågnede først i Billund.

I tre og en halv time sad Mikkel Fruerlund altså ned uden at bevæge benene. Men at der skulle være tale om en blodprop, faldt ham langt fra ind som det første.

Mikkel Fruerlund var og er midt i 20’erne, 1,96 centimeter høj og i fremragende form. Og som uddannet fitnessinstruktør og personlig træner havde han længe været vant til en krop, der til tider værkede.

Smerten i læggen måtte derfor skyldes dårligt fodtøj på ferien, konkluderede han dengang som det første.

Men benet blev ved med at gøre ondt, og et par dage senere tog Mikkel Fruerlund alligevel på skadestuen.

Her fik han dog at vide, at der sandsynligvis var tale om seneskedehindebetændelse.

Han fik derfor smertestillende medicin og besked på at holde benet i ro. Noget, som imidlertid var svært at efterleve på sergentskolen.

- Der begyndte benet for alvor at hæve op. Til sidst fik jeg svært ved at komme ud af mine bukser og støvler, siger Mikkel Fruerlund.

Syg eller stabil

Blodpropper i benene kan opstå op til otte uger efter en rejse.

Der er dog en del tilfælde, hvor der kun er ganske få eller ingen symptomer, oplyser Hjerteforeningen.

I værste fald kan en blodprop i benet rive sig løs og bevæge sig videre i systemet. For eksempel til lungerne eller hjertet, forklarer sygeplejerske og rådgivningsleder Hanne Balle.

- Folk skal overordnet sørge for at være veltilpasse, inden de tager på en lang rejse. Hvis de er syge, skal de være velbehandlede og have afklaret med læge og forsikring, om det er ok, siger hun.

Er man eksempelvis for nylig blevet opereret, bør man måske indstille sig på at tage en lidt mindre belastende tur. Og er man i tvivl, er det under alle omstændigheder en god ide at tale med sin læge.

- Nogle går jo også lidt over gevind med mad og drikke, når de rejser. Det belaster også kroppen, siger Hanne Balle og opfordrer til at få rigeligt vand og iklæde sig løstsiddende tøj.

Vokseværk

Mikkel Fruerlund havde på Rhodos ganske vist nydt sin ferie som så mange andre danskere. Men på turen hjem havde han været ædru og drukket masser af vand.

På sergentskolen fik han at vide, at hans smerter måske skyldtes en overbelastning i læggen. Der var fortsat ingen, der mistænkte en blodprop.

Ikke før hans soldaterkammerater til sidst slog alarm.

På det tidspunkt brugte Mikkel Fruerlund krykker og kunne knapt sove om natten. Læggen var svulmet op til en 10 centimeter større omkreds end normalt.

Samtidig var smerterne vokset fra tålelige til ulidelige. Han vred sig i pine og kunne ikke længere være i sig selv.

Til sidst, to og en halv uge efter de første smerter, fik Mikkel Fruerlund omsider konstateret en blodprop i højre knæhase. Årsagen tilskriver lægerne den stillesiddende flyvetur fra ferien.

Efter diagnosen fik Mikkel Fruerlund blodfortyndende medicin.

- Dagen efter forsvandt smerterne. Jeg kunne både se og mærke forskel og begynde at støtte på højre ben, fortæller han.

Stadig mærket

I dag, et år senere, er Mikkel Fruerlund dog fortsat påvirket af blodproppen.

Den højre læg er stadig en smule større end den venstre, og det har taget ham seks-otte måneder igen at kunne løbe.

Han tager stadig blodfortyndende piller og skal bruge støttestrømpe, når han laver noget fysisk. Især når han løber, eller som sergent i Livgarden tager på øvelse.

Hver tredje måned går han til kontrol hos en speciallæge. Hvor længe, Mikkel Fruerlund skal fortsætte med medicin og strømpe, ved han endnu ikke.

- Som jeg har fået det fortalt, skal kroppen selv udskille blodproppen. Så den er der stadig, jeg mærker bare mindre til den, fortæller Mikkel Fruerlund.

- Men jeg er glad for, vi opdagede det i tide.

Sådan reducerer du risikoen for blodprop i benene

  1. Bevæg benene

    Vip med fødderne og gå en tur op og ned langs midtergangen eller til toilettet i fly, tog, bus eller båd.

    Er du i bil, så husk også pauser, hvor du kommer ud og strækker benene.

    Lav eventuelt nogle dybe knæbøjninger eller andre større bevægelser.

  2. Støt op

    Brug støtte- eller kompressionsstrømper, der går til knæene.

    Undgå andre former for stramt tøj og sko, der klemmer.

    Særligt personer med øget risiko bør overveje støttesokker, som forbedrer venepumpens funktion.

    Har man i forvejen dårligt blodomløb kan det dog gøre mere skade end gavn.

  3. Lyt til lægen

    Tal gerne med din læge inden en længere rejse, hvis du er i risikogruppen.

    Hvis du for nylig har været opereret eller syg, bør du overveje en kortere rejse. Det samme kan gælde gravide, overvægtige og kvinder, som tager p-piller.

    Drop desuden det gamle husmorråd om at spise en hjertemagnyl inden flyveturen. Det er kun til folk, der i forvejen tager medicinen.

  4. Husk væske

    Drik rigeligt med væske og undgå alkohol.

Kilder: Hjerteforeningen & Sundhed.dk