Fredag eftermiddag sker der noget særligt i Danmark - her er historien om fyraftensbajerens forvandling

I samarbejde med Carlsberg

Fyraftensøllens betydning har ændret sig, siden arbejderklassen tog den til sig. Men vi elsker den stadig.

- Jeg er af den gammeldags type, der siger: ”En fyraftensbajer til mig og en buket blomster til mor på lønningsdagen”.

Sådan lød det i Ekstra Bladet d. 23. september 1975, som er første gang ’fyraftensbajer’ er registreret i danske medier, ifølge Dansk Sprognævn.

I dag er det et begreb, en begivenhed, en nydelse, som de fleste danskere kan forholde sig til.

Det associerer til en god afslutning på arbejdsugen og en social sammenkomst blandt kollegerne. Eller som hovedparten af de fredagsramte danskere, vi talte med på gaden, indkapsler det: Hygge.

Fyraftensbajeren inviterer til hygge og samvær.
Fyraftensbajeren inviterer til hygge og samvær. Foto: Lasse Skaarup Flodgaard Olesen / TV 2

Der er tilsyneladende intet som en kold øl eller to, når arbejdshandskerne er taget af, og computeren er lukket ned. Hvad enten du er arbejdsmand eller forretningsmand.

Det understregede vores tur på gaden, hvor danskere fra en bred vifte af professioner talte varmt om deres forhold til fyraftensbajeren.

Fyraftensbajeren har med andre ord cementeret sin plads i alle samfundslag.

Sådan har det ikke altid været.

Sammen Om Hele Humlen

Denne artikel er en del af artikelserien ’Sammen Om Hele Humlen’, der præsenteres i samarbejde med Carlsberg. I serien inviterer vi danskerne indenfor i en verden af øl, stemninger, historie og fællesskab.

Vi går tæt på ølbrygningens kunst, de nye tendenser i vaner og forbrug, og vi undersøger, hvordan vi bruger øllen i samværet med hinanden.

Stikker man snuden lidt dybere ned i fyraftensbajerens historie, føres man med grøn flaskepost tilbage til dengang, hvor The Beatles erobrede musikscenen, og Egon Olsen fremlagde sine ”geniale” planer over et par kolde fra kassen.

Det var dengang, hvor arbejderklassen herskede, og hvor arbejdsdagen måtte afsluttes med en bajer. Og hvor en enkelt eller to langt fra var nok til at stille tørsten.

- I gamle dage var det nærmest en menneskeret, at man på lønningsdagen drak hjernen ud og fik vendt verdenssituationen, fortæller Allan Mylius Thomsen, der er ølekspert og københavnsk byhistoriker og forfatter til en række bøger om øl og øllens historiske udvikling.

Det var særligt de hårdt arbejdende arbejdsmænd på byggepladserne og værfterne, der tog fyraftensbajeren til sig. Når dagens dont var afsluttet, blev der knappet op. Det oplevede en ung Allan Mylius Thomsen på egen krop, da han i 1960’erne startede på skibsværftet B&W.

- I Danmark var traditionen blandt arbejderne, at man satte sig ned og fik en håndbajer eller ti med kollegerne, når det var fyraften. Da jeg kom i lære på B&W i 1964, drak svendene en kasse øl om dagen. Det var de almindelige dage. Så var der nogle dage, den fik meget mere, fortæller øl- og kulturhistorikeren og henviser til fredagene, hvor den ugentlige lønningspose omgående brændte i lommen.

- Så var det ned på stamværtshuset og betale regningen og starte en ny. Og så stod der altid en mur af værftskoner og ventede på farmand uden for porten.

Arbejdere i kantinen på B&W. Både til frokost og til fyraften blev der drukket masser af øl.
Arbejdere i kantinen på B&W. Både til frokost og til fyraften blev der drukket masser af øl. Foto: Hans Pedersen / Scanpix Denmark

I dag er billedet anderledes.

Den stereotype kobling mellem arbejderen og en heftig strøm af fyraftensøl er ifølge Allan Mylius Thomsen afløst af et mere sobert udtryk.  

Det er en udvikling, som øl- og byhistorikeren påpeger allerede var i gang, da Ekstra Bladet anvendte fyraftensbajeren i spalterne tilbage i 1975.

- Det, der er med til at ændre det, er, at kvinderne begynder at gå på arbejdsmarkedet. Mange mænd var jo også direkte modstandere af, at konerne meldte sig ind i en fagforening, forklarer Allan Mylius Thomsen og henviser til, at kvindernes frigørelse kickstartede en proces med flere hjemlige pligter til mændene.

Det rimede ikke på en daglig fyraftensbrandert.

I dag er det både kvinderne og mændene, der dyrker fyraftensøllen, som også på andre områder har ændret sig.

Fyraftensbajerens rolle og betydning har oplevet et afgørende skift i takt med udviklingen fra et industrielt til et moderne og teknologisk samfund.

- Fyraftensøllen udgjorde friheden for industriarbejderen. Arbejdet var tvang, og derfor gav man los sammen med de andre arbejdere, når man endelig var færdig med det tvungne arbejde, fortæller samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen og fortsætter:

- I dag opfattes arbejdet for mange af os ikke som tvang. Det er i høj grad også en meningsgivende, frivillig og udviklende ting, der giver os en tilbøjelighed til at tage alt for meget arbejde på os. Her udgør fyraftensøllen ikke friheden, men derimod en måde at sige til hinanden: ”Nu slapper vi af og er sociale sammen”.

En øl med kollegerne kan være et tiltrængt pusterum fra arbejdet
En øl med kollegerne kan være et tiltrængt pusterum fra arbejdet Foto: Elevate / Unsplash

Derfor har fyraftensøllen stadig en vigtig funktion. Den inviterer til et tiltrængt pusterum og socialt samvær, og der er tilsyneladende ikke langt fra kontorstolen til en kold øl med kollegerne, når weekenden står for døren.

I en undersøgelse med navnet ’Time for a beer’, som blev foretaget i 2008 af det verdensomspændende bryggeri SABMiller, blev det slået fast, at danskerne i gennemsnit er de første til at nyde en øl efter en arbejdsdag. Helt præcist klokken 16.41. 

Det flugter fint med den ’tidlige’ danske fyraften i forhold til europæiske standarder.

En arbejdskraftundersøgelse fra 2016 tydeliggjorde, at danskernes work-life balance er blandt de bedste i Europa, idet vi har den tredjekorteste arbejdsuge af alle EU-lande.

Det giver plads til både arbejdsliv og kollegial hygge, og det ses på caféerne i fredagens sene eftermiddagstimer.

Behovet for at runde arbejdsugen af i et uformelt socialt fællesskab har – heldigvis kunne man tilføje - ikke ændret sig siden 1970’erne, hvor Ekstra Bladet skrev om fyraftensbajeren.

Og mon ikke også, at den med en øl efter arbejdstid og blomster til konen stadig er aktuel i mange hjem?