Livsstil

Klimaforandringer kan hæve prisen på øl - men der arbejdes allerede på en løsning

Klimaforandringer udfordrer forskere i forsøget på fortsat at kunne producere velsmagende øl til fornuftige priser.

Landskamp i fjernsynet, festival, koncert i Parken eller bare en varm dag på altanen eller i haven forbindes af mange med kolde øl og hygge.

I fremtiden kan 'ølhyggen' dog gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Flere storme og en lang, varm sommer er blot nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne.

Men på sigt kan det også resultere i, hvad, der for nogle, kan virke som en mere håndgribelig katastrofe. En ny undersøgelse fra Peking University i Kina og University of California viser nemlig, at det vil få en betydning for ølforsyningen.

- Det er en chokerende konsekvens af klimaforandringerne. Hvis det fortsætter, vil det allerede blive en realitet indenfor ganske få år, fortæller Dabo Guan, der er medforfatter til undersøgelsen og professor på det britiske University of East Anglia.

Dobbelt så dyrt

Malten, som bruges i ølbrygning, fremstilles hovedsageligt af byg. Og det er den, der bliver ramt af de højere temperaturer, og dermed påvirker brygningen af øl.

Afstemning

Vil du stoppe med at drikke øl, hvis det bliver dobbelt så dyrt?

Professoren fortæller, at det på verdensplan kan gå ud over op til 17 procent af bygafgrøderne på sigt, hvilket vil få priserne til at stige.

Alene i Danmark kan øl gå hen og blive dobbelt så dyrt, hvis der ikke er noget, der ændrer sig.

Optimisme

Der er dog grund til optimisme.

På Carlsbergs laboratorium har de i de seneste 10 år arbejdet på at fremstille en ny sort af maltbyg, der er langt mere klimaresistent, end de sorter, der bruges i vores øl i dag.

- Det ser lovende ud. Vi har i løbet af de sidste tre-fire år afprøvet nye varianter af maltbyg under ekstreme klimaforhold i blandt andet Australien, Rusland og nu også Danmark, og de nye varianter klarer sig godt, siger Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør på Carlsberg Laboratorium og adjungeret professor på Institut for Agroøkonomi på Aarhus Universitet.

Ventetid

Birgitte Skadhauge fortæller, at der trods lovende resultater, fortsat er brug for tre-fem år, før de kan begynde at erstatte de nuværende bygsorter med de nye klimaresistente.

- Vi gør alt for at accelerere og opskalere processen, men vi mangler at se konsistens i forhold til klimatolerance, så vi er sikre på, at det holder og er gennemtestet på flere lokaliteter.

Det er dog ikke blot de nye sorters klimatolerance, der prioriteres, det gør fortsat også kvaliteten af udbyttet, så selve brygprocessen ikke påvirkes negativt.

- Vi forsøger hele tiden at forbedre smag og kvalitet, og vi lancerer først de nye klimatolerante sorter, når de matcher de sorter, der allerede er på markedet, siger Birgitte Skadhauge.

En luksusvare

Selvom der er tale om en direkte konsekvens af klimaforandringerne, vil det nok for de fleste klimabekymrede være en af de mere ubetydelige, hvis man sammenligner med forhøjede vandstande og manglende mad, som vi ellers er stillet i udsigt som følger af den globale opvarmning.

Det ser også sort ud for disse dagligvarer i fremtiden

Avocadoer

Avocadoer

Avocadoer er en vanvittig vandsluger. At producere et halvt kilo avocadoer, kræver intet mindre end 900 liter vand . Det var grunden til, at danske supermarkeder i 2017 boykottede chilenske avocadoer. Avocadoproduktionen medførte nemlig, at lokalbefolkningen ikke havde vand nok til dem selv..

Foto: Mark Ralston / Scanpix Denmark

Mandler

Mandler

Mandler er små af størrelse, men deres vandforbrug er stort. Det kræver fire liter vand at producere én enkelt mandel. En undersøgelse fra 2014 viste, at USA – der står for 82% af verdens samlede mandelproduktion – bruger 378 milliarder liter vand årligt på mandler.

Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Ris

Ris

Der skal ikke kun bruges vand til at koge ris. Det skal også bruges i produktionen. Et halvt kilo ris kræver 757 liter vand. Så hvor du bruger 7,5 dl vand til at koge 5 dl ris, bruges der 7570 dl til at producere de 5 dl ris.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Te og kaffe

Te og kaffe

Te og kaffe er dagligdag for størstedelen af os. Men det er nok de færreste, som ved, at det kræver 4031 liter vand at producere et halvt kilo te og 8593 liter vand at producere et halvt kilo kaffe. Det svarer til, at der ligger 129 liter vand bag ved hver kop kaffe, du drikker.

 

Foto: Shutterstock

Tøjproduktion

Tøjproduktion

Det kræver ekstreme mængder vand at producere tekstiler. Bare ét enkelt par jeans kræver 10.000 liter vand, mens en t-shirt kræver 1.400 liter vand, hvilket svarer til mere end 10 fyldte badekar. 

Foto: Joe Raedle / Ritzau Scanpix

Kød

Kød

Der ligger et stort vandforbrug bag produktionen af kød. Det kræver 1986 liter vand at producere et halvt kilo kylling, mens et halvt kilo gris kræver 2725 liter vand. Derudover går der 15.500 liter vand til et kilo oksekød. Det er altså vildt at tænke på… det svarer til, at du tager et 10 minutter langt bad hver dag i fire en halv måned.

Foto: Shutterstock / Shutterstock

Kilde: vandmedomtanke.dk

- Det her rammer på en anden måde, fordi det viser, at klimaforandringerne også kommer til at påvirke vores dagligdag. Hvis man for eksempel vil drikke øl, mens man ser fodbold med vennerne, er det nødvendigt, at vi arbejder sammen om at ændre det her, siger Dabo Guan.

Ifølge ham er det netop en luksusvare som øl, folk i de vestlige lande bedre kan forholde sig til.

Godt nyt for vinentusiater

Mens det varmere vejr truer øllen, som vi kender den, har det været anderledes godt for danske vine.

For vinbønderne har i år oplevet en sommer, som normalt kun optræder steder, de kun kan drømme om at måle sig med.

Og det har resulteret i en rekordvinhøst på grund af tidlig modning og høj koncentration af saft og kraft i druerne.

Hos Carlsberg inspirerer klimaudfordringerne forskerne til at gå nye veje for fortsat at kunne skabe godt øl og bevare priserne på det nuværende niveau.

- Det nyeste projekt er et samarbejde med Eske Willerslev, der undersøger mange 1000 år gamle, måske 6000-8000 år gamle, planterester aflejret på bunden af rismarker i Kina, siger Birgitte Skadhauge.

Håbet er, at de gamle sorter kan vise vejen for ris' tabte egenskaber, der måske kan bruges i nye sorter.

Øl produceres hovedsageligt af hvede, byg, majs og ris, og de forskningsresultater, der nu afprøves på byg, bør nogen udstrækning kunne overføres til de øvrige ølråvarer.