Han var Danmarks f√łrste reagensglasbarn - dengang var modstanden massiv

De f√¶rreste m√łdre havner i Guinness Rekordbog, fordi de har f√łdt. Men det gjorde Pia Renard.

Der var tr√¶ngsel p√• hendes f√łdestue 18. oktober 1983. 

Mellem l√¶ger,¬†jordem√łdre¬†og sygeplejersker¬†stod¬†kamerafolk¬†og filmede Pia Renards f√łdsel. For det var ikke, hvilken som helst f√łdsel¬†der var i gang.

Hun blev mor til¬†Danmarks f√łrste reagensglasbarn. Hendes s√łn¬†p√• 3380 gram var en videnskabelig sensation.¬†Og den nybagte mor havde givet¬†Rigshospitalet¬†lov til at dokumentere det historiske √łjeblik.

- Jeg synes jo, jeg skulle give noget igen, når lægerne havde hjulpet mig så langt, siger hun i 'Go' morgen Danmark'. 

- Han skulle f√łle sig helt normal

Torsdag¬†fylder hendes s√łn, Troels¬†Renard √ėstbjerg, 35 √•r. Og der er sket meget, siden han kom til verden.¬†¬†

Nu er omkring hvert 12. barn i Danmark et resultat af fertilitetsbehandling. Det svarer til, at der hvert √•r f√łdes¬†knap 6000 b√łrn, som er blevet til med hj√¶lp fra kunstig befrugtning.

I 2017 vurderede Dansk Fertilitetsselskab, at 3628 af dem delte Troels' specifikke historie og blev til ved reagensglasbehandling. 

Vi ville ikke have, at det skulle være et mediestunt

Pia Renard, mor til Danmarks f√łrste reagensglasbarn

Men dengang var det en helt anden sag, fortæller hans mor:  

- Der var stor interesse. Og vi gjorde os rigtig mange overvejelser om det, siger hun. 

- Vi ville ikke have, at det skulle v√¶re et mediestunt. Vi havde √łnsket¬†ham s√• l√¶nge, og vi ville ikke have, at han skulle fremstilles som anderledes end de andre. Han skulle f√łle sig helt normal, siger 69-√•rige Pia Renard.

Troels Renard √ėstbjerg (p√• billedet) blev f√łdt fem √•r efter verdens f√łrste reagensglasbarn, engelske Louise Brown. Hun blev f√łdt ved kejsersnit 25. juli 1978.
Troels Renard √ėstbjerg (p√• billedet) blev f√łdt fem √•r efter verdens f√łrste reagensglasbarn, engelske Louise Brown. Hun blev f√łdt ved kejsersnit 25. juli 1978. Foto: Privatfoto

Derfor fors√łgte Rigshospitalet at holde hendes kejsersnit hemmeligt. Men det lykkedes ikke.¬†

Massiv modstand

P√• det tidspunkt var kunstig befrugtning et √łmt√•leligt emne i samfundsdebatten. Da verdens f√łrste reagensglasbarn blev¬†f√łdt i Storbritannien i 1978, var avistegningerne fulde af fostre i kolbeglas. Ord som "racehygiejne" og "kolbeb√łrn" pr√¶gede medierne.¬†¬†

Modstanden var ogs√• massiv¬†i Danmark. B√•de i befolkningen og blandt pr√¶ster, politikere og nogle videnskabsfolk. For reagensglasb√łrn¬†var¬†ikke naturlige, l√łd det fra kritikerne. Andre var forargede over, at mennesket ville g√łre sig til herre over livet.

Fakta om fertilitetsbehandling

Begrebet fertilitetsbehandling d√¶kker over mange forskellige behandlinger mod barnl√łshed. 

De mest almindelige er hormonstimulation, insemination med partnerens s√¶d eller donors√¶d samt reagensglasbehandling. Sidstn√¶vne forkortes IVF. 

Det st√•r for 'In Vitro Fertilisation', som betyder, at befrugtningen sker uden for kroppen. 'In vitro' betyder 'i glas' p√• latin.

Rent praktisk tages √¶gget her ud af kvindens √¶ggestokke for at blive befrugtet med s√¶d i et laboratorium. Herp√• dyrkes √¶gget i to til fem d√łgn, f√łr det nu befrugtede √¶g l√¶gges tilbage i livmoderen til normal udvikling.

Men¬†Pia Renard var √•ben for muligheden.¬†Siden hun var ung, havde hun f√•et at vide, at hun ikke kunne f√• b√łrn.¬†Hendes √¶ggeledere var √łdelagt. Men da hun blev gravid uden for livmoderen to gange, satte det gang i tankerne.

Her er Pia Renard sammen med sin s√łn, Troels og hans datter Sofia, som han har sammen med sin forlovede. - Vi fik hende efter bogen. Men vi har snakket om kunstig befrugtning, og vi var helt indforst√•ede med, at vi ville g√• dertil, hvis vi ikke selv kunne f√• b√łrn, fort√¶ller Troels.
Her er Pia Renard sammen med sin s√łn, Troels og hans datter Sofia, som han har sammen med sin forlovede. - Vi fik hende efter bogen. Men vi har snakket om kunstig befrugtning, og vi var helt indforst√•ede med, at vi ville g√• dertil, hvis vi ikke selv kunne f√• b√łrn, fort√¶ller Troels. Foto: TV 2

Hun ville v√¶re mor og havde set, at der blev f√łdt et reagensglasbarn i England.¬†Derfor sagde hun til l√¶gerne:¬†"N√•r man kan inseminere k√łer og grise, s√• kan man ogs√• med mennesker".

- Det kunne jeg ikke se, der var den store forskel p√•.¬†Men jeg v√•gnede om natten og havde mareridt om, at jeg havde f√łdt en abe, fort√¶ller hun.¬†

Pioneren, der var forud for sin tid

Gennem en veninde h√łrte hun om overl√¶gen J√łrgen Glenn Lauritsen,¬†som skulle vise sig at blive en pioner i dansk fertilitetshistorie.

Han arbejdede som reservel√¶ge p√•¬†f√łde-og gyn√¶kologisk afdeling¬†p√• Rigshospitalet. Men ved siden af stod han i sit laboratorium og arbejdede p√•¬†at befrugte kvinders √¶g med m√¶nds s√¶dceller.¬†

Han ville hj√¶lpe barnl√łse kvinder¬†til at blive gravide, og han fik st√łtte til at till√¶re sig behandlingen fra blandt andet¬†Det L√¶gevidenskabelige Forskningsr√•d.

Her ses J√łrgen Glenn Lauritsen (t.v.) i 1982. P√• det tidspunkt har han allerede i mange √•r interesseret sig for fertilitetsbehandling.
Her ses J√łrgen Glenn Lauritsen (t.v.) i 1982. P√• det tidspunkt har han allerede i mange √•r interesseret sig for fertilitetsbehandling. Foto: Tage Nielsen / SCANPIX NORDFOTO

-¬†Der var s√• meget politisk modstand, fordi man var angst for, at vi ville manipulere med metoden. Derfor m√• man sige, at tiden ikke var moden til det. Jeg var for tidligt ude,¬†sagde¬†J√łrgen Glenn Lauritsen til Dagens Medicin i forbindelse med Troels Renard √ėstbjergs 30-√•rsf√łdselsdag.

Og Pia Renard var langt fra den f√łrste danske kvinde, der fik sat befrugtede √¶g op. Hun var heller ikke den f√łrste, der blev¬†gravid. Men hendes √¶g var det f√łrste, der blev siddende.

Klassekammerat fandt ham i rekordbogen

Det gik op for¬†Troels Renard √ėstbjerg, at han ikke var kommet til¬†verden p√• samme m√•de¬†som andre b√łrn, da han n√•ede folkeskolen.¬†

- Pia Renard √ėstbjerg f√łdte den 18. oktober 1983 Danmarks f√łrste reagensglasbarn p√• Rigshospitalet i K√łbenhavn, st√•r der i Guinness Rekordbog fra 1987.
- Pia Renard √ėstbjerg f√łdte den 18. oktober 1983 Danmarks f√łrste reagensglasbarn p√• Rigshospitalet i K√łbenhavn, st√•r der i Guinness Rekordbog fra 1987. Foto: TV 2

Her begyndte han at kunne forstå det, hans forældre fortalte ham. Da han havde fået den lægelige forklaring, begyndte hans far også at joke med, at Troels ikke var hjemmelavet. Og en klassekammerat fandt Pia Renards navn i Guinness Rekordbog.

- Det var jo vildt. Jeg havde jo ikke t√¶nkt den tanke. Men lige pludselig st√•r man deri, og dengang var det jo en k√¶mpe sensation at st√• i Guinness Rekordbog, siger Troels Renard √ėstbjerg i 'Go' morgen Danmark'.¬†

Men til trods for pladsen i bogen og de mange sp√łrgsm√•l Troels Renard √ėstbjerg har f√•et gennem tiden, har han¬†aldrig f√łlt sig anderledes.

-¬†Der har altid v√¶ret mange kommentarer: "Er du s√• blevet lavet i et glas? Har dit liv v√¶ret anderledes?" Og det har det jo ikke. Sp√łrgsm√•lene har¬†aldrig v√¶ret fra nogle af mine venner, kammerater eller min folkeskoleklasse. Der har der ikke v√¶ret noget anderledes, siger han.¬†

- Vi pr√łvede at holde lav profil

N√•r Pia Renard bliver spurgt i dag, f√łler hun heller ikke, at hun m√¶rker noget til sin s√¶rlige plads i danmarkshistorien. Jo, hun har f√•et en s√łn.¬†

-¬†Men ellers p√•virker det mig ikke. Det g√łr det som ikke. Vi pr√łvede p√• at holde lav profil, siger hun til TV 2.¬†

Troels Renard √ėstbjerg har aldrig f√łlt, at han var anderledes end sine kammerater.
Troels Renard √ėstbjerg har aldrig f√łlt, at han var anderledes end sine kammerater. Foto: Privatfoto

Hun husker det dog stadig som voldsomt at stå midt i en meget betændt samfundsdebat. 

- Der var jo en k√¶mpe palaver i medierne, og s√• t√¶nker man jo: "Hold da op, m√•ske bliver muligheden lige pludselig stoppet, og s√• n√•r vi det jo ikke". P√• den m√•de var vi nerv√łse for, at det ville stoppe os midt i det hele, for jeg var ikke blevet gravid endnu, siger hun. ¬†

S√•dan gik det dog ikke.¬†I stedet kom det store gennembrud fire √•r efter Troels' f√łdsel. I 1987¬†indf√łrte regeringen¬†kunstig befrugtning¬†eller assisteret reproduktion, som man kalder det i dag,¬†som hospitalsbehandling til barnl√łse par.

Og det er Troels Renard √ėstbjerg glad for. I¬†dag sidder han med sin¬†lille datter Sofia p√• sk√łdet. Hun er¬†kommet til verden p√• hel naturlig vis, men havde han ikke kunnet f√• b√łrn, ville han og hans forlovede¬†ikke t√łve med at s√łge hj√¶lp.¬†

- Det var vi helt indforst√•ede med. Det skulle vi, hvis vi ikke selv kunne f√• b√łrn, siger han.¬†

Se hele indslaget om Troels og Pia Renard √ėstbjerg p√• TV 2 PLAY.¬†