GO'

Facebook-billeder af barn stjålet og brugt til afpresning – nu advarer mor andre forældre

Billeder af Helle Fynholts datter blev stjålet og misbrugt af en kvinde, der udgav sig for at være mor til datteren.

Mange forældre har med stolthed delt billeder af deres børn på sociale medier. Men det skal man passe på med, advarer ny kampagne. 

Den 25-årige Helle Fynholt, der er mor til to, er en af dem, der har prøvet at få sine billeder misbrugt.

En kvindelig bekendt havde stjålet billeder af Helles datter fra Facebook. Kvinden havde brugt billederne til at bilde en mand ind, at hun var mor til Helle Fynholts datter. Og at manden var faderen.

Manden havde været sammen med kvinden en enkelt nat, hvorefter kvinden påstod, at hun var blevet gravid med hans barn. I seks år troede manden, at han var far til pigen. Han fik tilsendt billeder af pigen, fra hun var bare 14 dage gammel med det formål at få manden til at bidrage økonomisk.

Men pigen var Helle Fynholts datter.

Afstemning

Deler du billeder af dit barn på sociale medier?

Ked af det og bange

Da Helle Fynholt fandt ud af, at billederne af hendes datter var blevet misbrugt, blev hun chokeret.

- Der flyver en milliard tanker gennem mit hoved. Først bliver jeg rigtigt ked af det, og jeg bliver rigtigt bange, for jeg ved ikke, om jeg har gjort det godt nok som mor, og hvordan kommer det til at påvirke hende fremadrettet? Og så bliver jeg rigtigt vred. Rigtigt, rigtigt vred, fortæller hun i 'Go’ aften Danmark'.

Derfor medvirker hun nu i en ny kampagnevideo for sikkerhed på nettet. 

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har mere end 1,2 millioner danskere - svarende til 44 procent af danskerne mellem 18 og 74 år - været udsat for virusangreb, misbrug af personlige oplysninger på nettet, økonomisk tab eller tab af data. I 2016 var tallet 34 procent.

I kampagnevideoen medvirker også en række andre danskere, der har været udsat for misbrug på nettet.

En 68-årig kvinde fik stjålet sit kodeord, hvorefter hendes familie og venner blev franarret penge i hendes navn. En 40-årig mand fik stjålet sin identitet og frarøvet over 100.000 kroner. En 41-årig kvinde fik stjålet sit kodeord og blev afpresset.

Advarer andre forældre

Helle Fynholt har været i kontakt med manden, der troede, at han var far til hendes barn, og kvinden, der udgav sig for at være mor.

- De synes jo, at det hele er frygteligt, fordi det her lille menneske, som de trods alt aldrig har mødt, har de jo gået og holdt af, fortæller Helle Fynholt.

Helle Fynholt var gravid med sit andet barn, da hun lillejuleaften sidste år opdagede, at hendes datter havde en falsk mor på nettet. Sagen påvirkede hende så meget, at hun på et tidspunkt ikke kunne mærke liv fra sin gravide mave.

Episoden har fået den 25-årige social- og sundhedsassistent til at ændre adfærd på de sociale medier.

- Det har påvirket mig til, at jeg ikke rigtigt fortæller noget om mine børn. Jeg lægger ikke billeder ud, medmindre jeg selv er på dem, siger Helle Fynholt, der står frem med sin historie for at advare andre:

- Mit bedste råd er at lægge billeder ud, hvor du selv er med på, så du ikke kan blive klippet ud. Ellers lad helt være, siger Helle Fynholt.

Bange for egen skygge

Anne Mette Thorhauge, der er formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor ved Institut for medier, erkendelser og formidling på Københavns Universitet, mener, at eksemplet er usædvanligt.

- I det her tilfælde har man som individ ikke de store chancer for at undgå den type misbrug, siger hun og tilføjer:

- Man kan også lynhurtigt lave nogle helt urimelige grænser for sig selv, hvis man, hver gang man foretager sig noget på nettet, skal foregribe alle de forskellige måder, man kan blive misbrugt på. Vi ender også hurtigt med at blive bange for vores egen skygge.

Anne Mette Thorhauge understreger, at det er i forhold til ens nære relationer, man har en handlemulighed og et tydeligt ansvar, mens bedrageri og ulovlig dataindsamling er noget, myndigheder må tage hånd om.

Hun opfordrer til, at man som privatperson generelt tænker over, hvilke billeder man deler.

- Hvordan sikrer jeg, at jeg har mine børns samtykke, og skal vi lave nogle faste aftaler? Det handler i højere grad om relationen mellem sig selv, sine børn og sine venner på Facebook, siger Anne Mette Thorhauge.

Gode råd om digital sikkerhed

  1. Justér, hvem der kigger med

    Hvis du ønsker at styre, hvem der kan finde dig på Facebook eller hvem, der kan lægge billeder på din Facebook-væg, kan du justere dine indstillinger. Det gør du sådan her:

    Gå ind på din Facebook-profil, klik på pilen i øverste højre hjørne og vælg “Indstillinger”.

    Klik på "Beskyttelse af personlige oplysninger"

    Under “Din aktivitet” kan du indstille, hvem du vil dele dine opslag på Facebook med.

    Du kan altid justere, hvem du deler med, for hvert enkelt opslag. Selvom du som udgangspunkt kun vil dele med dine venner, kan du altså godt dele enkelte opslag offentligt.

  2. Hvem kan kontakte mig?

    Du kan indstille, hvem der kan sende dig venneanmodninger, samt hvem der kan se listen over dine venner på din profil.

    Det gør du under “Sådan kan folk finde og kontakte dig"

    Under “Tidslinje og tagging" i venstre side kan du justere, hvem der kan slå indhold op på din private tidslinje. Du kan også justere, hvem der kan se din tidslinje. 

  3. Test din profil

    Du kan tjekke, hvordan din profil ser ud for bestemte personer.

    Under “Gennemgang” kan du teste, hvordan din profil ser ud for bestemte personer.

    Det gør du ved at klikke “Vis som" ud for “Gennemse, hvad andre personer kan se på din tidslinje”. Derefter indtaster du navnet på personen.

  4. Slå ansigtsgenkendelse fra

    Facebook kan benytte sig af ansigtsgenkendelse for at vurdere, om det er dig, der er på et billede eller i en video – også selvom du ikke er blevet tagget.

    Hvis du ikke ønsker, at Facebook kan genkende dit ansigt, kan du takke nej. Det gør du sådan her:

    Gå ind på din Facebook-profil, klik på pilen i øverste højre hjørne og vælg “Indstillinger”.

    Klik på “Ansigtsgenkendelse" i venstre side.

    Her har du mulighed for at sige nej til, at Facebook må genkende dig i videoer og billeder.

  5. Internettet husker

    Selvom du beslutter dig for at tage et billede ned fra Facebook, har mange personer stadig haft adgang til billedet. De kan tage screenshots af billedet, mens det ligger tilgængeligt.

    Det vil sige, at disse personer har en kopi af billedet, uanset om billedet er på nettet eller ej. De kan efterfølgende bruge billedet, som de ønsker. 

     

    Der er flere eksempler på, hvad it-kriminelle kan bruge dine billeder til. Det kunne være at afpresse dig, oprette falske profiler på sociale medier med dit billede eller benytte dit billede til kommercielle formål.

Kilde: sikkerdigital.dk